At lave det der fucking cider

De sociale medier fortæller det. Der er kraftedderme ikke længere tvivl om, at cider-lavning er blevet de +30-årige hipsters' erstatning for at danse grimt-ironisk i Kødbyen. Der er jo snart ikke det æbletræ, der ikke har et par oprullede Acne-jeans og en vigende hårgrænse (skjult af en WoodWood-kasket, selvfølgelig) hængende i sig til høretelefonslyden af Kendrick Lamar eller Bisse eller undergrundpodcast. Hahaha.

Det er fucking fedt. Altså, det kan jo også være sjovt at danse grimt i Kødbyen (efter man har drukket svovl på Leverpostej Leverpostej. Irk og nejtak) eller bruge al sin ironiske energi på at spise skrammelmad på de "originale" kinagrills i byen og ophøje det til noget autentisk på SoMe. OMG hvor du keder dig! Men at lave sin egen plumrende og ofte elendige cider er faktisk noget, man gør med oprigtighed og gør sig umage med. SAY WHAT? Det må man jo slet ikke i hipsterkulturen. Hahaha. Og derfor er den spirende ciderproducerende seniorhipsterkultur så fed. Den betyder noget for nogen. Okay, de evigt manipulerede ciderbilleder på insta bliver lidt kedeligere end de billeder fra Jolene's, hvor du bærer rundt på en fremmed mand i frøkostume, mens I drikker af sugerør fra den samme fernetbrancabowle. FOMO. Hahaha. Men jeg synes stadig, det er fedt. Altså, at lave cider.


Mit ciderprojekt i år har nærmest karakter af den pure kapitalisme. Det er planen at sælge det på kækhedscentralen La Banchina til sommer, da man i de uendeligt vidunderlige omgivelser på refknejpen formentlig ikke vil opdage alle fejlene og tyndbenetheden i den gærede juice. Haha. Når solen har kogt på ens ansigt i 5 timer, så smager alt med brys af sjampanjæ. YOLO.

Æblerne er det rene miskmask. Cox Orange og lidt Ingrid Marie fra svigerforældrenes baghave. Vildæbler fra Sydhavnstippen. Og nogle sødbitre svin fra Pometet (shout out til Astrid og Anders K). De fleste æbler har eftermodnet i tre ugers tid, hvilket hjælper uendeligt meget på koncentration og kompleksitet i mosten. Det øger selvfølgelig også spildprocenten, men det går nok, grådige type.

Det hele er blevet kværnet i en kompostsmadringsmaskine og har macereret i et døgns tid. Nu står det og bobler, og så kommer der muligvis lidt kvædejuice og noget hjemmeplukket humle i på et tidspunkt for at give det hele lidt bitterhed og tyngde. Jeg synes, det smager godt lige nu, dog. Men hvornår gør æblemost ikke det? Haha. Måske har jeg bare lavet 120 liter eddike? Men i hvert fald har jeg helt ekstremt korte og stramme jeans på. Og en gul hue på. Så et eller andet gør jeg sgu da rigtigt. Hahahahaha.

Vinsvin vs. Noma vs. LOL

Okayokay. Der var engang en dansk-albansk (danbansk?) type, der aldrig havde skiftet frisure, men som var rigtig god til at lave mad og råbe højt. Så mødte han Claus Meyer - du ved, broderen til ham der skrev "Your Body is a Wonderland" -, og han havde psykomange penge, fordi han havde haft øjentics i et flow-tv-madprogram på DR i 90'erne. Hahahaha. Så over en fransk hotdog på CIRCLE K blev de enige om, at lave en tapasrestaurant, fordi alle elsker tapas. Yes. T-A-P-A-S. De havde begge set filmen Braveheart og troede, at denne film var en del af dogme-bevægelsen (FAIL!), så derfor lavede de også nogle dogmer. Trendy shit, those days. Haha. Det var noget med, at tjenerne skulle gå i fascistoidt tøj - OMGLOL -, og alle anretninger fucking skulle drysses med noget skovbundseliksir. Oprindeligt var der også et punkt, hvor der bare stod "SÆLPIKKE FTW", men det blev ret hurtigt slettet igen. Og så åbnede BROR. Hahahaha. Ej, det var for sjov.

Meyer og Redschheppy blev vistnok uvenner, og så begyndte sidstnævnte bare at voldfyre insekter og halvrådne safter på maden, fordi han fandme ikke ville finde sig i noget. Og så blev hans midebuffet pludselig verdens bedste restaurant. Kraftedderme. Lille Meyer (en 3'er og en 1'er!), til gengæld, han købte røven af Lolland (Falster?) og åbnede en pølsevogn på Banegården i Amerika. Al den tid havde (for helvede!-)Meyer simpelthen ikke kunne slippe ideen om den franske håtdåg fra CIRCLE K. Hahahaha. De var begge glade, vistnok, og Rætsæbbi var tilmed holdt op med at skrige ad andre mennesker hele tiden. Nogle gange smilte han endda. Meyer havde derudover – og forresten – også solgt sin sjæl til Lehmann Brothers, hvilket gjorde ham herre gladrig. *evillaugh*

Nå, men denne eventyrlige historie var udgangspunktet for Vinsvins julefrokost. Vi havde sgu fået et lørdagsfrokostbord i komposthytten, og solen skinnende, og Raidsjeppi gik rundt og vandede blomster, som om vi var i Narnia, der havde bollet med Alice i Eventyrland. WHAAAT? Yessirrybob, den er fandme god nok.

Vi blev sat ved mit stambord (2 ud af 2) i hjørnet af gårdbutikken. Lige ved de aggressive bier, pollenallergien og svampe-K3'eren. Hahaha. Ej, det gik fint. Og så kørte det sådan set bare derudaf. Derudaf. Vi var endda så uendeligt heldige at få den store Doktor Kleppe som såmælier. Og han var i et LSD-lignede godt humør. Sådan helt forelsket og forfjamsket i livet. OMG. Det resulterede i en skvulpende tour de force af liderlige safter. #Kørkørkør på årtiets bedste tapasvinmenu. LOL.

Og nu er det tid til billeder, bare rolig. Så din elendighedskorte digitaltålmodighed ikke bliver sat for hårdt på prøve. Tjek Insta, spil et spil, byd på noget DBA-skrammel. Tjek Insta. Og Facebook, lynhurtigt. Har du fået sms? Hahaha. Se dig selv. Du er et vrag.



1. Ananas i egen juice --/ the apple edition.
--- Et "I kugler for livet"-remix.

En klassisk ret, som jeg mener Paul Bocuse vandt kartoffelprisen for i 60'erne. Han havde godt nok skiftet æblet ud med forgyldt vandbakkelse og kuglerne ud med trøfler og foie gras. Og den fermenterede æblejuice i bunden havde han smidt ud for længst. Hahahaha. "Rådne lort", som han sagde. Ejejej. Stop. Det her var bare et introvert og vidunderligt syret efterårstrip. Æble, fermenteret æble og rød oxalis. Og et herligt match til David Léclaparts boblende artistjuice fra 2008.


2. Frugtskål tabt (og glemt) på jorden ///
+++// feat. "At vågne op i en fremmed mands køkkenhave"

Tapas! Nu med overskudsfrugt og galimatias. Hvis vi starter fra bunden med "solbærklit i blomstret vulva", som var en hård sfære af solbærjazz med våd solbærjazz i midten. Og så med den pebrede smækkerblomst rundt om. Vanvittig teksturoplevelse. Igen vild på syre, men også helt vild på solbær- og farmorminder. Til venstre en blomme, hvor stenen var taget ud og erstattet med fermenteret blommeskræl (SELVFØLGELIG!!) som så var erstattet af tang. Umamifrugt på pind FTW! Øverst hyben med LOL-mange små blomsterdimser og penetreret med hindbær. Den mest aromatiske frugtkurv, jeg nogensinde har smagt. Og til højre den første salte fætter. Ristet malt, creme fraiche og myrer. Bittert med nyfunden tyngde og perfekt saltet. Perfekt indslag i frugtplantagen.


3. Radisser og gærtærte i undervandsrumagtighed ////
+ The artist formerly known as psykopatanretning

Nogle gange føler man sgu, at tjenerne på insektfæstningen kommer ind og tester, hvor vanvidsagtige ting, de kan sige, uden at gæsterne siger "arrrgggghhh, du er sgu ikke Peter Schmeichel". LOL. I dette tilfælde: "So, this pie is baked from vegetable stock and yeast". Som om. Totalt som om. Sig nu bare, hvad den rigtigt er lavet af, for hævate. Hahaha. Nå. Men på gærkagen er der radisser og noget fermenteret grønt i bunden (skovmærke?), som gjorde det hele frydefuldt hav-agtigt. Vidunderlige mundfulde.


4. Sortsmusket majs i egen sivkajak //+++?
//- bonus track: will it float feat. flødedrengen

Øhm, skrev du ned, hvad vi spiste? Njaaaaa. Hahaha. Okay. Grillet majs (rimer og smager af nice), som var blevet penslet op med en masse ... hosthost ... urter(???) og så grillet igen, så den var helt sort. Ved bordet lige ovenpåklasket med flødeskum. Slask. Men helt ærligt, retten står sgu lidt tåget i min erindringskasse. Så i stedet får du bare en joke, hvor majs indgår:

En lille and kommer vraltende ind til købmanden.
"Hvad skulle det være?" spørger den flinke købmand.
"Har I majs?" spørger den lille and.
"Nej, vi har ikke majs" svarer købmanden og den lille and daffer ud på sine flade fødder.

Dagen efter kommer anden igen ind til købmanden.
"Har I majs?" spørger anden og den nu knap så flinke købmand svarer:
"Nej, vi har altså ikke majs!", og den lille and må gå igen.

Næste dag kommer anden igen ind til købmanden.
"Har I majs?" spørger anden og nu er købmanden blevet temmelig irriteret:
"Vi har ikke majs, og hvis du kommer og spørger igen, så sømmer jeg dine fødder fast til gulvet!"

På fjerdedagen kommer anden igen ind til købmanden.
Den spørger: "Har I søm?"
Og den flinke købmand svarer: "Nej, vi har ikke søm"
Anden: "Har I majs?"

OMG!


5. Ch-ch-ch-ch-Changes, vi har to-to-to-to-tomat på menuen //!!
//// feat. Hvor blød kan en blød ost være? på bas

Den her ret var ikke en yndling, selvom der virkede til at være ret meget hype machine over, at der nu pludselig var tomater på københavnertapas-menuen. Mkay. Altså, jeg er ret sikker på, at jeg godt kunne få et Tinder-match med konceptet tomat. Haha. Jeg er nogenlunde vild med tomat. Og de ret vilde med mig. Men her gjorde de bare ikke så meget for mig, og osten var jeg ganske lidt vild med. Den var lige tofublød og undersaltet nok til sådan en stenhård type som mig. Haha. Emo-emo.


6. Undervandspindsvin i kålkappe //()
------- feat. "Hvad er det der vokser i min mund?"

Hvad får man, hvis man parrer en dræbersnegl med en træt vandmand? Hahahaha. Det lyder som en psykopatjoke. Svaret er: søpindsvin. En vanvidsblød og salt orange fætter (uhauha!?), der ikke lefler for nogen. Men også en helt utroligt delikat undervandsskabning, der rammer saltvandstonen ganske unikt.

Strukturen fra spidskålen udgjorde i denne ret en tryg mundfornemmelseskrykke, på en eller anden måde. Noget at støtte sig til strukturelt blandt blævren. YIIR. Jeg er kæmpe fan, men den skal nok ikke være meget større, den ret. Hahaha. Og det hele spillede uendeligt godt med dagens bedste vinmatch.

Hvorfor findes den kategori egentlig ikke til årets ret? Årets vinmatch. Nååårrrhh, fordi Troelsø har for travlt med at teste byens bedste kringle i sin farmors 2CV'er. LOL. Nå. Anywho. Vinen er lavet af vinverdenens emo-dreng nummero uno, Christian Tschida, og var Himmel auf Erden 2015, der med sin florlette oxidation havde præcis de rette mængde salttoner til at omfavne og befrie retten.


7. Hummerdrengen på McDonald's ++++?
>>> bonus track: håndsæbeurt gjort nogenlunde nyttig uden for Provence

Hummer smager godt. Hahahaha. RYD FORSIDEN. Tue har lige skrevet, at hummer smager godt. LOL. Så på den måde er retten jo allerede komme ret godt fra start. Og brændtsyltede løg smager nærmest altid af BigMac. Haha. Kør. Vil man gerne have hummer i sin BigMac? Tjooooeee, det kunne da sikkert være ret funkyfedt. Men den her ret var altså liiiiidt kedelig, selvom Provence-blomsten over dem alle, lavendelfætteren, faktisk gjorde det vildt godt. Men vildskaben udebliver, og det er muligvis for at lade hummeren spille førsteviolin (med sine kløer??). Jeg manglede bare lidt fedme. Og jeg har faktisk engang gået på kokkeskole (grundforløb FTW!).


8. Hipsterribensteg med sorte fiskeæg +++++/
//- Et remix af Åbenlyse ideer

Dansk artiskokhjerte. Grillet. Med noget finsk kaviar og en fed et-eller-andet-creme i bunden. Hold nu din fede rottekæft, hvor er det her tåbeligt frydefuldt. Arrhhhmen: Kære Renja Retshappy, hvorfor bliver du ved med at være så fucking vild? Stop det. Det får os andre til at se uendeligt lallede ud. Og jeg har endda lige købt en gul hue for at virke lidt mere strrrrreeeeet. LOL. Kæ-æ-æ-æmpe kør herfra. Og så var den lige skåret ud som sådan en lille vegansk flæskesteg. Haha. Kækheden løber om kap med genialiteten.


9. Blød mands byrde ///x###
----- undertitel: kongekrabbe danser i råddent æg

Okay. Jeg lærte to ting på kokkeskolen i Valby: 1: her lærer jeg ikke noget. 2: der skal altid være noget, der knaser i en ret. Men det er Rætspeppi skideligeglad med. Her er det bare kogt kongekrabbe i sovs af fermenteret æggeblomme. Det er satme liderligt. Overraskende vulgært og voldsomt. Man får lyst til at være nøgen, når man indtager den her lømmel. Med nogle lækre laaaaaadiiieeees. Fandme så.


Intermezzo. Et billede af 2/4 vinsvin. Lyt evt. til den her i mens du kigger på billedet.


10. Ukrudt overtager verden -//- feat. kammuslingkaramel
++++++++ På guitar: Fødevareministre fatter ingenting

Jeg elsker-elsker-elsker at æde vilde urter. Men jeg elsker det cirka 1.000 gange mere, når urterne først er blevet grillet og derefter penslet med karameliseret kammusling. *gnækgnækgnæk* Kærligheden til nynordiskfascismen vokser eksponentielt for hver knasende bid. Årets ret? Nix. Årtiets ret. Og nej, der er hverken foie gras (i marsbarstørrelse. LOL) eller trøfler på. Og nej, det har heller ikke være i fritøsen, Wassim. Haha. Rooooolig nu. Det er bare så simpel en ide, at man skulle tro, at den var skrevet på en serviet, fordi alle de bedste ideer i verden nogensinde først er nedfældet på servietter, vistnok. Haha. Bravo og fucking høje fem, Retztippi fra Narnia.



11. And libitum xxxxx()/
--- Wild ducks never lose it
--- Wild ducks never chose this way
--- Wild ducks never close your eyes
--- Wild ducks always shine

"Her er en halv vildand. Den kan I bare spise med fingrene og evt. folde den ind i et kålblad, der er blevet penslet med noget svampejuice". Og så er det bare med at suge den hjerne ud, tungeslaske fjerbaskeren og knuselske hvor godt det hele smager. Det er så uprætentiøst og sjovt. En slags opgør med madens tikkitakka, hvor alt skal udstikkes og geleteres og mases ind i et (fuldstændig) blæst sukkeræble. 1.000 ubæredygtige og ufrugtbare afleveringer for at lave to mundfulde opstyltet næring. Hahaha. Her er ingen motherfucking broken gel. Ingen kvadratisk karsebullshit. Ingen texturas. Det her er direkte mod målet; målet værende spiselyst og velsmag. Rasmus Retzmættig er madens Jürgen Klopp.




12, 13 & 14. Skovbunden eksploderer i min mund xxxx/&
--- også kendt som: anmelderhukommelsen sætter ind

Yes. Der fik du sgu lige tre madbilleder på en gang (det er som at være på Facebook. Hahaha!). Bom. 50% fordi jeg har skrivekrampe i begge LOL-arme, og 12% fordi vinen og toiletsnapsen gør, at jeg ingen detaljehukommelse har længere. Du ved, Lillundhjerne. Hahaha. Ej, det er bare for sjov. 'Neuf! Jeg havde dog en fersk fest med fåremælksyoghurten med myrepuré. Det er så underspillet godt. Og renlav med mælkesjoko er bare en virkelig fin idé. *knas* Og så æ-æ-æ-ælsker jeg fucking desserter med svampe. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg er så fucking vild?! Hahaha.

Vinene: //xxxxxx+
<<<< at cykle vildt hurtigt ind i en regnbue

Med mit begrænsede ordforråd (LOL / OMG / WTF), så er det svært at beskrive, hvor vild en vinøs jubelscene, vi blev udsat for denne dag. Her er vinmenuen vi blev båret rundt i af Kleppen, og måske der kommer nogle ord til hver af vinene. Jo, det gør der:

2008 L'Artiste, David Léclapart
Vildsyret og alligevel mild og næstenblød.

2015 Abeurador, Laureano Serres (og hans tænder)
Flydende kyllingefond uden Serres' normale beskidte udtryk. Mudret umamifløjl.

2015 Himmel auf Erden, Christian Emo Tschida
Himmel og hav mødes i plumret juice. Salt, elegant og rå syre. I love.

2011 Entre deux Bleus, Kenjiro Kagami
Det er så rent. Det så fucking rent og præcist. *guuuurgle*

2012 Les Barrieux, Jean-Yves Peron
Det var Peron der lærte mig, hvornår volatilsyre smager godt. Dengang var det i Cotillon des Dames, men i denne macererede roussanne gælder det stadig. Sådan her skal vin være. Av, av, av. Honning.

2013 Riesling Rurale, Melsheimer
Mousserende og letsød tysker. Uskyldig og cideragtigt læskende.

2007 Cherubin, Octavin
Måske noget af det bedste oxidative vin, jeg nogensinde har smagt. OMG.

2009 Les Ganivets, Phillippe Jambon
Gamay til dessert. Hahahahaha. Kæmpe jatak, Doktor Kleppe. (hjerte-emoticon)

Hahahaha. Bare det at skrive vinlisten ind giver mig kuldegysninger. Det var så skarpt et match. Både med maden og med os. Og ingen øl. Ahhhh. Ingen øl på vinmenuen, 


---

Og sådan gik det til. Mit livs bedste måltid. Med mine vidunderlige meddouchebags i Vinsvin: Monty, Drud og Rens. Okay. Måltidet kommer på en delt førsteplads med mit første måltid på Luns. Men stadig. De kan godt dele førstepladsen sammen, Jens Vestergaard og Rune Rydzæggi. Hahaha. For helvede, hvor var det godt, at Meyer-drengen havde så mange penge, og Rævsabbi havde så meget talent. Det er så fucking vildt, at den tapasknejpe ligger dér, midt på en inderhavnsmole på Christianshavn. Tak til René, Katherine, Sune og ikke mindst Mads K-drengen for en fucking vidunderlig dag. Og motherfuckingtak for alle cigaretterne og for håndklæderne (de skal nok lige vaskes, dog --->). LOOOOOOOL.


Sådan får du en hipsterhipsterrestaurant

Hvis dine jeans simpelthen ikke kan rulles længere op, og dine evigt autentiske sejlersko / Vans / Adidas-sneaks / gummistøvler / læderstøvletter ikke kan blive mere udtrådte på den fede boheme-måde, så er det på tide, at du åbner en restaurant. Det er nemlig sådan du kommer videre i din evige jagt på at være en ultra-unik og curling-opdraget firstmovende hipstertype.

Ja, du var den første der kastede al din kærlighed efter usvovlet gamay (og fortalte alle om det på SoMe). Du var også den første der brugte de fede filtre på Instagram, som du i øvrigt var den første der oprettede en profil på. Som om-LOL. Og ja, du var også rigtig tidligt ude med at have farvede og/eller mønstrede sokker på. Og nu skal du altså være den første (sammen med alle de andre lemminger), der åbner en autentisk let-ironisk madbar, som er hipster-ordet for en semi-beskidt og helkedelig moderestaurant.

Men hvordan åbner man en hipsterrestaurant? Bare rolig, din raybanbebrillede medløber. Vinsvin er din ven i nøden og bringer her en guide til, hvordan du åbner en hipsterhipsterrestaurant:



1. Navn: Kør på at være oldschool. Ikke noget med umlaut (LÖL), og æraen med gadenavne + husnummer som restaurantnavne er også ved at være slut (tak for det Ravnsborggade). Du skal være autentisk, i øjenhøjde og selvfølgelig med dit herlige glimt i øjet, som alle dine venner på Mesteren & Lærlingen elsker dig for. Haha og ROFLMAO-kliché. Her er nogle forslag:

- Ko & Co.
- Iversens Festlokaler
- Sovs
- Gris & Elskov
- Rødvinhvidvin / Minvindinvin
- (K)ærlig

2. Location: Du kender det fra Hammerslag, som du selvfølgelig ikke ser. "Jeg har faktisk ikke et fjernsyn" skynder du dig tænke. Hahaha. Hvor er du vild. Men location er altafgørende. Og husk, at du er firstmover på sådan en medløbende måde. Kødbyen (den brune) er derfor en åbenlys mulighed, men et gammel værtshus på en lidt skæv sidegade (N eller V) vil være ideelt. Hvis du vil være helt hipsterhipster, så skal du dog være Amagertorv / Fisketorvet / Nyhavn, som en slags ironisk kommentar til de andre hipsters borgerlighed. Heftigt nok.

3. Maden: Det er ligemeget. Bare husk at skriv noget på en tavle, hvor ordene "kærlighed", "lokalt", "øko" og "Birkemosegård" indgår. Ramen, tatar, helstegt kylling, ostemadder eller dimsum. Gerne noget fermenteret og/eller fladbrød. Men det er lige meget. Bare sørg for at kalde ting for "bar-retter" eller delemad og have nogle retter man spiser med fingrene. Og stav noget forkert med vilje. Pleeeeaaase! Måske du også skriver et halvelastisk manifest omkring maden, men alle er ligeglade. Vær ikke bange for smeltet ost, forresten (bare husk, at du gør det ironisk).

4. Vinen: Du skal have Bourdeaux på kortet. Klassisk cru- og svovlbaseret vin fra Bourdeaux. Noget Chateau Palmer for eksempel. Yes, 4 realz. Nu har hipstervindrikkerne hadprædikeret i så lang tid på bårdåx, at du med din hipsterhipsterattitude godt tør vise, at du godt kan lide cab/cab/merlot-kombinationen fra den gamle skole. Pludselig synes du, at det er ensporet kun at drikke "biobojo". Måske du også har noget fra Monterey eller Oregon. Du er en verdensmand. Derudover skal vinkortet selvfølgelig kun bestå af usvovlet hipstervin fra Sydafrika, Loire, Australien og Württemberg. Gerne med mus.

5. Drikkevarer: Det er simpelt. Porse Guld og noget økologisk pilsner/classic-halløj fra Thy. Den koster en flad 20'er, som du skriver indstuderet afslappet på et skilt. Ellers er det noget med Bornholms Mosteri, kombucha og en hjemmelavet limonade. Hahahahaha. Skål, du gamle. Og så har I selvfølgelig gin/tonics med jeres eget herlige tvist af peber/agurk/asier/tabasco/bønnespirejuice. Og en særligt god negroni. Uhauha.

6. Indretning: "Vores gæster må gerne føle, at de sidder i en god vens stue". LOOOOOOLburger på klichédragen. Blandede genbrugsmøbler i en mellemminimalistisk indretning, hvor der dog på den helt Finn Nørbygård-lune måde er plads til en broderet kronhjort ude på toilettet. Du må for gudsskyld ikke virke selvhøjtidelig. En hylde er dedikeret til de gode vine, I har drukket efter service (hej Overnoy, Clos Rougeard og noget muset Brutal). Der er bestik i et gammel ølkrus, hvide stofservietter og hvidvinsglasset fra Spiegelau til al vin.

7. Musik: Du ville jo sikkert helst høre Bon Iver på repeat, så du kan high pitch-synge-med i dit floooootte fuldskæg. "Come on skinny love just last the yeeeeaaar". Hahaha. Du hørte dem sikkert på Lille Vega, inden de blev store. SJAAAAAOOOOOW! Men du ender med Bill Callahan, for det siger Sune Wagner og Soundvenue på Twitter. "Hans tekster er bare så fede" prøver du at overbevise dig selv om, mens du pisker urtesmør med røget marv lige som alle de andre autenciteter. Kørkørkør!

8. Ansatte: Nyudklækkede kvindelige studenter, som har erfaring fra en café i Valby. Og måske en fra Designskolen (m/k). Med iPhonen konstant liggende i hånden og tjenergerningen som et nødvendigt onde. "Mousserende vin? Nej, det tror jeg ikke, vi har". "Nåååårrrhhh, champagne?! Jajaja. Hahaha. Det har vi. Vi har sådan en champagne fra Spanien, som er virkelig god. Den er sådan lidt sød i det. Vil I starte med den?"

9. Service: Det sejler.

10.  De sociale medier: Det bliver bare et kæmpe jatak. Kør instaschmam på alt. P-mad især, hvor I laver frikadeller og flæskesteg, fordi I er afslappede og ved, hvad der er godt i livet. Ish. Og noget hvor I laver sjove ansigter efter service for at vise, hvor meget overskud I har, selvom det mere handler om, at I er hamrende usikre på jer selv. OMG. Skøre hashtags FTW, forresten. Kørte du forbi en sød hund ved søerne? Post det, for helvede. Og hver gang I får varer fra Birkemosegård / Muld / Wiuff, så skal det selvfølgelig også dokumenteres på SoMe. "#bestproduceever"

Det var vist det. Som altid kører vi åpahn source, så du bruger bare vores textolade som en forretningsplan eller i et oplæg på CBS. Hahahaha.

FRI GIF VIN 2016

KØØØØØR! Og LOL, selvfølgelig. Er Vinsvin ved at blive en stereotyp af sig selv? Haha. Nja, det har vi vist være længe. Men folk gør det også nemt for os: jeg får fx stadig de slappeste pressemeddelelser fra Holm & Bertung om dødsenssyg whæskej. Men hallå, det er næsten for nemt at bashe på. Vi må finde på noget andet. Noget andet stereotypt. Og så er den nemmeste løsning altid at vælge GIF'en. Hurra for GIF (med Dif?) – denne gang med lidt om Fri Vin:

At Fri Vin findes:


Hende fra Cascina degli Ulivi:


At drikke alt fra Tissot / Tournelle / Radikon:


Mit fransk-niveau:


At smage en Brutal-vin sammen med producenten:


At være italiensk vinproducent til Fri Vin:


Laureano Serres' tænder


At komme ædru til Fri Vin kl. 00:12:


Syren i Piollot zero dosage:



Michael Weinmensch efter 23:00:


Hvordan man tilsyneladende laver Brutal-vin:


Mængden af fejlbehæftet vin:


Kærligheden mellem alle ved Fri Vin:


Når en sej vinproducent faktisk kan huske, hvem du er:


Kombinationen af Fri Vin og bålfade:


Hvonår Fri Vin startede for bønderne:


Mine noter om vinene fra La Sorga:


At skulle smage endnu en amfora-vin:


Mængden af mennesker:




 At der er to år til næste Fri Vin:

Den store maggiterning af nyhedsgodhed

Jamen, for helvede da også. Der sker så meget for tiden, at vredens tastaturklaskeri må vige. Du ved, så er man i PfalzAlsaceInDeWulf, så er man på Nobelhart & Schmutzig, så er der Fri Vin, så udkommer VANG #3 i lyserøde farver, så ringer TV-Avisen og vil interviewe mig, fordi jeg har en dødgammel mobiltelefon (er det allerede agurketider?), så åbner La Banchina og er bare med det samme hyldet ind i solskin, muslingefond og mennesker, så får vi nye årgange af Chapuis & Chapuis. Du ved, sådan bliver det bare ved og ved og ved. Det er totalt sygt og fedt og LOL og jazz og ROFLMAO klasket ned i en kvevri (med eller uden mus?), fordi kvevri er den nye vinøse iPad. Alle bruger den hele tiden, ingen ved rigtig hvorfor. LOL!

Er det egentlig ikke bare fedt, at de der Brutal-vine allesammen smager cirka lige fejlbehæftede? Hvordan kan en mus nå at løbe ned i en flaske så hurtigt? Åben flaske med kapsel. BOM. Musgalore med ekstra pels. Hmmmm, hvem mom køber det? Og endnu vildere: hvem drikker det? IIIIIRRRKKK!

"Men hallåhallåhallå kære Vinsvin, hvad var det bedste du oplevede?", kan jeg fornemme at du spørger om med misundelse i stemmen og persille mellem tænderne. Og der må jeg bare sige: hold din bøtte. Tiderne, hvor vi rangerer ting på lister, er slut. Okay, jeg vil sige, at In de Wulf var den slappeste oplevelse. Det vil jeg godt vedstå, faktisk. Selvom selskabet var vidunderligt. Men derudover ligger (eller "lagde" på jysk. HAHAHAHA!) alt nummer et. NUMMERO UNO siger jeg på klingende fynskitaliensk, fordi jeg nu er halv proseccosvømmeinstruktør på Reffens bedste italienshavneknejpe. FTW! Jeg vil dog gerne fremhæve en enkelt ting. Du læser jo fandme alt, hvad vi skriver, din dejlige vinhipster med solbriller på indenfor. KØØØØR.

Vi har fået ny vin hjem i skrammelkælderen på Vesterbro. Det sker ofte sådan set nogenlunde ofte, og derfor overvejer vi også at lave et salatdressingfirma ved siden af. KØØØØR og badabing for en volatil-joke! Nej, nu skal du lige høre her. Vi har fået 15-årgangen af Chapuis & Chapuis hjem. Det er det der vin fra Bourgogne. UHHHHH, men er det Pacalet? Hahaha, nej det er det heldigvis ikke, Nicklas Bendtner. Det smager sjovt og vildt, det her.


Det er det helt nye. De smukkeste etiketter (som nu hedder "udstyr"? Stop jer selv!)  EVAH, og vinen matcher fakkertalt det ydre. Jeg siger dig: er du sådan en, der køber fri vin til en smart restaurant, så tror jeg nok, at du skal skynde dig at trykke på købkøbkøb-knappen. For det her smager "sindssygt i membranen".

Der er rød og hvid Hautes-Côtes de Beaune. Vi er røøøøøøøøde, vi er hviiiiiiide, synger de unisont. Altså, vi taler om sort pinosh og sartdonæj. De ligger liiiiidt på gammelmandsfad (haaaallllå, det er 15-årgangen!) og så kommer det på flaske. Hahahaha. Sådan laver man vin. Ingenting tilsat. Heller ikke mus eller dressingtendenser. Det smager sådan cirka herre-godt. Lyst og saftigt (jeg er så træt af det ord, men det passer!) og fantastisk. God terrassevin. HAHAHAHAHA. Det er fucking godt til altiverden. Skriv til os, når du vil smage, din vidunderlige kapitalist.


Men uhauha, der er mere. De laver også petnat, og så kravler bukseenderne endnu længere væk fra sejlerskoene på hipsterfastelavnsudklædningen. LIXTAL! Det er lavet på vindruer (enten pinosk eller særtonaix, jeg husker det INTA!), og der er en snas restsukker og fucking meget syrejazz. Bællebællebælle på solskinsbådebroer.

Nej, men hov! Fik jeg sagt, at der er mere? Altså, en helt fjerde vin, som er så hipsterkælen, at du nok bliver nødt til at tage et par ekstra raybans uden på dine raybans og finde en endnu mindre tophue (fra en genbruger i Neukøln). ROLFMAOMAO! Okay, druen er aligoté. Jatak. Okay, det er macereret. Jatak. Altså: orangevin. UUUUUUUUHHHHHJATAK. Og det er uden tilsætningsstoffer. Jatak. Okayokayokay, vinen har ikke været i et fucking beskidt kvevrihelvede, men det betyder heldigvis, at det smager sådan syyyyyyrligt godt! Og vi har kun 30 flasker. 29 flasker, faktisk. Hvem skal ha'?


Og så er der den her basse. Rosé. JAAAAAAA! Mere vin til din terrasse, som sikkert er klichélokationen Dronning Louises Bro (få et job!) eller noget der minder om Berlin. Hahaha. Ej, jeg elsker dig faktisk. Jeg er jo også selv en douchebag, selvom jeg skifter lidt mindre profilbillede end dig. "Kan vi ikke lave et billede, hvor jeg står med en cykel og nogle porrer i en kurv foran min vinbutik? Sådan lidt boheme-New York-agtigt". HAHAHA, Musse. Det er så herligt. Kyssekyssekysse. Men hey, roséen smager også fucking vildt. Af Provence. Hahaha. Nej, den smager ikke af lavendelsæbeessens. Bare rolig. Den smager af rosé fra Bourgogne lavet af brødrende Chapuis. Heldigvis. Køb den bare. Du bliver smaskhamrende forelsket og pishamrende fuld. Jajajajaja!

Og det var det. Vinsvins seneste reklamekatalog tilføjet en tilpas mængde treeeeeendyyyyy internetforkortelser og smadringstekst. Det er jo det vi kan. Nemlig. Ring, skriv eller fax os en sms. Det her skal du smage, din herlige vinnedsvælger. Over and out (nu på solbeskinnet Lalalala Banchina!).

Dahlager-bluff-gate (orange-LOL!)

Mange (det vil sige to mere end min mor) har skrevet til mig og Vinsvin angående Lars Dahlagers herlige "sådan bluffer du dig igennem vin-viden-jazz"-artikel i speltposten på Ekstra-Bladet. LOL. Nogle har endda været så venlige at sige, at de synes Vinsvin er sjovere end Larz DingDong, når det handler om at skrive lollet om vin. Det er satme sødt sagt. Langt flere synes garanteret, at Lærs D-boy er laaaangt sjovere end os, og det er også fair nok.

Selv synes jeg, at Lås Dahlhejs er ganske sjov. Jeg læser Listen og grinsmiler nogle gange. "Mellemofte" er et passende udtryk for min grinfaktor, faktisk. Klapklap. Og han skriver flot, Rigsdahl(ag)er. Hahaha. Men vinartiklen var måske ikke så vidunderlig. Altså, den er jo ganske lun-uskadelig på samme måde som en Onkel-vits er det – bare mindre racistisk, selvfølgelig. LOLMAO. Men den er også lidt ærgerlig. I hvert fald hvis man elsker vin – eller noget andet kjøvenhåuner-agtigt – på sådan en grundlæggende måde. Alle rækker hånden op, hvis de gør det. Og så tilbage på xhamster. Hahaha.


Det er jo en dejlig dansk jantelovspræmis, at man helst skal være gennemsnitlig til alting. Ikke alt for politisk. Ikke alt for vidende. Ikke alt for grundig. Og det gælder åbenbart også vin. Du skal ikke vide for meget om vin, eller gøre dig for umage med vin. Og hvis du gør, så skriver Finn Nørbygaa... undskyld, Los Dalfar, en mellemspidende tekst om, at det er der ingen grund til. Vær nu jævn, for helvede. Bare sagt hyggesjovt, så ingen rigtig føler sig ramt.

"Læs op på et område på 45 minutter." Hahaha. Hvad er nu det for noget? Det er så jævnt, at det minder om Herning-området. Også geografisk-metaforisk. Kyyyyyr og LOL. Men hey, artiklen er faktisk i den finere ende af clickbait-genren, fordi der hverken er patter eller ællinger, der bliver kørt over af en majetærsker og alligevel mirakuløst overlever – i modsætning til deres andemor –, for derefter at blive adopteret af en hunged og en semi-tam hanløve på en frodig græsmark i solskin. JAAAAA! Godt filmet, iPhonade.

Sardinien eller Argentina? Det er cirka den samme tykkelse bog. LOLbøf på panden, Lørras Deelay!

Og så skjuler artiklen alligevel ikke helt Laust Dingbats proviensielle dyder. For ripasso'en står sgu stadig som en nærmest mytisk tingest fra Dagli'-Spar-hylden i skribent-erindringens udkantede tåger. Og det er på en eller anden måde sympatisk smukt. Det retfærdiggører også Lis Dehlijohns gennemført forkerte og håbløse ord om orangevin. Haha. Det er sødt. Irk. Blablabla orangevin blablabla lavet af rødvinsdruer blablabla. Hahahahaha. Kør på fri fantasti og minimal research. Og på at fucking fake sig igennem alt, der er mere dannet end serier på Netflix. AFSTEEEED!

Til sidst. Naturvin skal selvfølgelig også bashes. Fordi det har en holdning til fødevarekemi. "Njøøøøøø, tror du så, du er noget måske?" Uhauha. Hvem taler egentlig om naturvin længere? Altså udover dem, som ikke kan li' det? Det er fantastisk mystisk. Dog er sætningen "din tunge er en idiot" vidunderlig. Den er lige "cmd-c'et" og vil blive "cmd-v'et" på et senere tidspunkt. Så ved I det.

Overraskende nok nævner Laos Damhugger ikke svovl eller frugtdage eller Noma (hvilket jeg ellers troede var pre-skrevet i alle Politiken-artikler!?), men der skal vel også laves en 2.0 til sommer. Uh, uh, uh ... konceptet "terrassevin" kan man sikkert også skrive noget lunkentsjovt om. Jadajatak.

Lærs Dålmharer, jeg kan li' dig. Det skal du vide. Og jeg ved godt, at I kæmper med at få folk til at oprette sig som brugere og få folk til at betale for netindhold og papirsaviser. Hvem gør ikke det? Ingen gider at oprette sig som brugere længere. Ingen. Og absolut ingen vil betale for noget, som I har doneret gratis i så lang tid. Uhahuha, den er skidesvær. Addblock = hovedpinepinepine. Men jeg vil altid gerne drikke en flaske vin med dig, og så lover jeg at skjule min oprigtige interesse og viden om den. Vi er alle lige gode og lige kloge. Altid. Hahaha. Heeeeey, vi kan sgu da udveksle sidder-bag-en-skrivemaskine-og-gemmer-mig-jokes med hinanden. Det er vi mestre i. LOOOOOOOL'erz unite 4 realz!

Sådan bor du i Århus i et par år!

Det her er en kærlighedserklæring. Til Århus. Ja, de kalder det selv Ååååårhus, og det synes jeg stadig lyder mærkeligt (du skulle høre dem sige "orm", det er et freakshow!), men man lærer at leve med dialekten. Jeg swavah! For kærligheden overvinder alt, som Doktor Brandt synger helt uden glæde i stemmen, fordi han er så jysklun. OMG. Næsten to års feltarbejde er nemlig snart slut (hej svedigste sted på Refshaleøen!), og derfor kan jeg med en vis empirisk tyngde fortælle dig, hvor fanden man skal tage hen, hvis man har stramme oprullede jeans og ikke-sorte sokker på, gudforbydedet.

Jeg vil ikke påstå, at Århus bugner af gastronomisk lækkerhed. Altså, generelt lugter Århus jo helt forfærdeligt af bræk, når vinden starter nede ved oliefabrikken på havnen og derefter luftcrawler ind over byen, hvor den så holder bevægelsespause. Ikke lugtpause. I går var for eksempel helt urimelig ækel. Selv tak, industrihavn. Det lærer man sgu aldrig at leve med. Men der er fåndme nok svedige mennesker til at tilfredsstille selv den mest irriterende foodiehipstertype. Sjæriåst, kan man være noget mere douche-agtigt? LOL på mig selv.

Lad os starte om morgenen. Du skal have kaffe, fordi du jo er en boheme, der sikkert har siddet hele nattet og drukket industrigin og skrevet digte på din rejseskrivemaskine. Hallåhallå, du er ikke Jørgen Leth. Du skriver elendige digte. Haha. Nå, men der er flere steder at gå hen.


La Cabra: Laver på deres gode dage Danmarks bedste kaffe. 4 fågging realz. Mærk dig mine ord, ninjasamuria. Det er helt surt og elegant og ikkebrændt. Og überübernørdet, hvis du er til sådan noget. Hashtag kaffeonani FTW. Nogle gange er der faktisk næsten for meget syre i deres espressoer, hvis du spørger moi. Og jeg æææælsker ellers syrejazz. Det ved du sgu da! Surt med ekstra eddikestik på bord 5. Og "no salt", selvfølgelig. Til gengæld er deres cortado'er altid så urimeligt zenzyge. KYYYYR på balance! Og ikke nok med det. På "Geden" får du hele verdens svedigeste Canelés bordelais. Av, av, av. Det er essensen af godhed. "Men er de også flinke, derinde - eller bliver du slået over fingrene, hvis du spørger efter et mælketermometer?" OMG! De er ultraflinke 4evah! Jeg lover det, mand. Jatak.

Nummer 24: Hold nu kæft, Lagkagejohn og Emmerræs og John Meyer. Det her er Danmarks bedste og überflinkeste bager. Biodynamisk dingdongkorn, urimelig fin betjening og fantastisk brød. Haaaalllåååå, jeg ved godt, at Brød, Mirabelle og Alimentari laver de sygeste surdejsbrød - slap af, mand -, men jeg urimeligt glad for 24'eren. Svedrug til folket, for hælvate! Og ved du hvad, de holder lukket om søndagen og i skoleferier, fordi de har lyst. Det er satme awesome. Pengemaskinebutik? Ikke så meget. Herligt: pænt meget! Afsted med sig og madbrød FTW (det gælder også for bølle med Røde Kristian!).

StreetCoffee: Du ved, den i Jægergårdsgade, hvor der faktisk er plads til menneskealbuers frie bevægelse. Kaffen er lidt pæntbrændt. Ingen taler om bønnevaskningsfermenteringsgrad. Det kan satme også noget. Og de har pain au chokodrøn og aviser. Det er bare afslappet kafferering og en halvskæv udebænk og lidt bilos med solskin på. Så kan man trække vejret igen.

Og så skal du bare vente på, at du bliver sulten igen. Og mens du gør det, kan du bruge tiden på at holde dig væk fra strøget. Hahaha. Eller drikke en Campari/soda på Drudenfuss, som er en fantastisk blanding af svedig 80'er-café og pariserstemning. Det lyder damebladsklamt kombineret med Victor-fesent, men jeg elsker faktisk det sted. Der er larm og travlt og hyggeligt. Altid. Stemningen er helt særlig på den gode måde. Du kan også købe nogle fede vinyler ("har I den nye med Indie-beskægget Generisk Bon Iver-kopi?" OMG!), din freak. Badstuerock og Route 66 vil med glæde flå gysser ud af dine plastickort. Fordi du fortjener det. Og så er det tid til frokost.

Vesterlauget: Okayokayokay. Mine letbegrænsede LOL-ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg elsker det sted. Jeppe og Dan og Peter har lavet det sygeste spise-druk-kolbekaffe-hipsterkasket-sted. Ja, det er vel egentlig bare en stor brun-grøn stue med kulørte lamper udenfor. Men hold nu din mors kæft, hvor laver de fine ting. Kun! Deres smørrebrød er tumpet godt og upræntentiøst. Ja, og helt skarpt. Røget makrelmad FTW. Og hønsesalaten. Uhauha. Og absurd fint prissat. Jotak, jotak. De har cirka en milliard gode øl, og de ved faktisk noget om dem. WHAT? Men du kan også bare få en Thy-tingest og en Fernet Branca for fyrre kroner, fordi du er så chiller'n. ROFLMAO. Og et kødbræt! Vesterlauget er "byens bedste alting" har jeg lige besluttet. Klistermærket er i tryggen.


VACA: Rolig, sejlersko-type, det er ikke lige så vildt og sjovt som Hija de Hugo Sanchez. "Uhhhh, se mig. Jeg er ved Torvehallerne med min iPhone". Haha. Du trænger til at leve uden for Instaschmam-boblen. Nå, men Vaca er virkelig fin mexicansk fastfood. Konceptet er dejligt simpelt, og den der syrlige spidskål, som de bruger, det er lige up my alley. De åbner snart butik nummer to, og så bliver man selvfølgelig mistænksom. Haha. Er det så stadig "indie"? Det er i hvert fald virkelig godt. De skal bare lige forstå, at plastichandsker ikke er imune over for samtlige bakterier i verden. Så hvis man kløer sig i munden, derefter trykker på kasseapparatet, derefter hakker en tomat, derefter tørrer noget af i et forklæde og derefter laver tacorulle, så er munden stadig med, selvom man har handsker på hele vejen igennem. Just sayin'!

Ja, så ramte vi lige et lidt ømt punkt på Århus-kroppen. Som at blive trykket på mandlerne, eller noget. Haha. Der er ikke enormt meget god frokost i Århus. Der er til gengæld sygelige mængder nachos over det hele. Hahahaha. Hvad skal vi have til frokost? Chips med affaldsost? Jada. Det er indelysende. KØØØR! Men bare rolig. For Århus er mere end nachosbæltet og Olav de Linde-tomme bygninger. Haha. Bevæg dig uden for byen. Den Permanente er nemlig fastlandets mest fantastiske badeanstalt. Og fra september til maj er alle nøgne og flinke og kønsblandede derude. Vinterbadeklubben Jomsborg er et udkantsurbant mirakel. "Vi hilser på hinanden. Vi bader nøgne. Vi opfører os ordentligt". Det mantra kunne fandme redde verden. Hele Århus mødes derude (især hvis du er hvid og stemmer til venstre for midten), og bedre kropsforkælelse findes vist ikke. Alle teenagere burde forresten komme derud og se, hvordan rigtige kroppe ser ud. Det er vidunderligt, og det ville også redde verden, faktisk.

Men hey, du kan også tage den modsatte vej. Mod syd. Så ender du i Dyrehaven (ikke hipsterslottet på Sdr. Boulevard, din klovn) og derefter på de smukkeste strande, hvor små bådlaug, lystfiskere og gåtursgængere får rendyrket natur og som regel rygvind. Du kan også bade. På motherfucking sandbund, som var du på Balishaq! Bevar nu de kyster, vækstfikserede venstre-klovne. Skoven bagved er bakket og smukt besat af skovmærke, løgkarse og vandkarse. Og så er vi sultne igen.

Kowloon: Jeg er ret sikker på, at råvarekvaliteten ikke er psykopatgod. Men for sevans, hvor er jeg dog vild med Kowloon, alligevel. Dog kun den på Banegårdsgade. Det er sgu ret vigtigt at få med. Men den er til gengæld også helt fantastisk. Det er som at være i Chinatown i New York, og det har jeg ikke engang selv været. Der er larm, gasblus, for mange mennesker, meget lidt plads og fantastisk. Det syder af liv og urkraft – og forårsruller, selvfølgelig. LOLkat. Menuen er enorm og priserne det modsatte. Der er ingen bullshit eller havtorn, og du får din mad på nulkommatre. KØØØR. Det smager af thailand og Kina (igen steder, jeg ikke har været), og de lukker klokken 20, fordi de gerne vil være hjemme om aftenen. Helt fair. Det her er en letramponeret asiatisk perle i Århus.

Pondus: Jeg arbejder der lidt endnu. Så talen bliver kort. God mad, sur vin og sandaler på hipstertjeneren. What's not to like? OMG! Skynd dig derned og oplev det, for hælvata!

Vesterlauget: Okay, det bliver for meget, det her. Hvor meget skal folk roses herinde på den ellers evigt rasende vin(?)blog. Men dagens ret på Vesterlauget er henrivende. Solid og übervelsmagende bistromad. Det er Århus' sikreste kort. Og til 85 kroner?! OMFG! Er du (dj-)dum eller hvad? Afstedmeddig.

MØF: Ja, de køber vin af Vinsvin. Så dette indlæg er totaltsponseret af Vinsvin. Hahaha. KAPITALISTSVIN! Men maden er faktisk virkelig skøn, og stedet er rart. Sig "be'-be'" tusind gange, hvis Michell kommer ned til bordet med tatar. Han har trøfler nogle gange. Uhauhauha. Det er måske den bedste tatar, jeg nogensinde har fået. Og ja, jeg har været på Manfreds cirka nimilliarderogtretusinde gange. Vinkortet er lidt lille, hvis man virkelig går op i surhedsjazz. Men det er godt. Og tilpas surt. Endnu et sponseret indlæg: De har snart Adonis og Druillas på kortet, blev der sagt. WHAAAT?!


Og der er jo mange flere ting, som skal herligficeres i 8000-udkantsmetropolen. Markedet på Ingerslev Boulevard finder sted hver onsdag og lørdag årtiet rundt, og det er det tætteste Danmark kommer på et toscansk/spansk/andet-sted-hvor-folk-går-op-i-lødige-råvarer madmarked. Ingen store glascontainere med japanske turister. Her køber folk faktisk deres grøntsager, oste og fisk. Uden at nedværdige sig til selfies. Hahaha. Det økologiske udbud er stort, folkene bag boderne har som regel selv dyrket grøntsagerne, og du kan få rugbrødsostemadder eller byens bedste croissanter i pølsevognscaféen, som jeg ikke ved, hvad egentlig hedder. Haha. Croissanterne er fra Briançon og de er fucking solide - på alle måder. Tjek økobiksen længst væk fra cafeen ud. Av, av, av. Det er godt grønt.


Der er gode cocktails på Apoteket, som har gjort flot brug af deres studietur på Lidkøeb. Hehe. Men de har sgu styr på deres drinks, og de bagvedliggende rum er skøntfine. Ceres Arena er jo også en slags essens af byen, og selvom løbebaner på fodboldstadions burde forbydes, så er det alligevel sjovt at tage på stadion og se AGF skuffe fælt. Hahaha og nedrykningsfare. Du er samtidig garanteret enorm fodboldindsigt fra folkene omkring dig. "Lad os tæve Kim Aabech, hvis han ikke scorer", og sådan noget. ROFLMAO.

Og hvis du kan drikke mere, så er Århus vel en slags Ibiza for brune værtshuse med 80'er-præget jukeboxe. Prøv Klovnen. Det er for sindssygt og en lille smule uhyggeligt. Stig Tøfting og ham der ikke er med i Big Fat Snake længere ejer sikkert dem alle sammen. Det er fint. Men hvis øllet også skal smage godt, så tag på Mig & Ølsnedkeren, hvor vandet i øllet ikke er hevet op fra Århus Å. Til sidst skal Sway også lige ha' en høj femmer og nogle knuckles og svanen, som er et håndtegn, jeg lige har opfundet. RAP! Det er noget med guldbajere, bordfodbold, drukdans og sjove nattetimer. Det er smadret, og det er virkelig et rart sted.

Og løb en tur rundt om Brabrandsøen, hvis du er til sådan noget. Eller fang en gedde derude. Se en film i Paradis Bio, som er Danmarks sejeste biograf. Der er sgu nok at tage sig til i Århus. I hvert fald i et par år. Jeg låvah det.

Hold kæft, mand. Jeg elsker Århus. Så er det safgt. Men jeg elsker også lette fiskestænger og min Vespa Ciao, når den kan køre, så på den måde siger det ikke så meget. Men alligevel. Glem nu det der med "Danish for progress". Det var fjollet og en millionkroner dyr svipser. Det kan ske for alle. Se på Finn Nørbygaards forelskelse i Stein Bagger. Haha. "Smilets by" er sgu stadig, hvad Århus er, med mindre du sidder i lørdagformiddagskøen til Magasins parkeringshus. Haha. Og det burde du jo heller ikke gøre. Ud og spis og drik og vær sej med Århus. Det er udmærket, hvilket på jysk betyder at det er fucking i orden og cool burger.

Falsk markedsføring vs. Folk vil snydes

Hold kæft, hvor er det svært for normale mennesker at navigere i en hyggehobbyagtig vinverden. Sherryøst. Det fucking umuligt at gå op i vin på weekendbasis. For det første er der selvfølgelig enorme mængder forskellig vin, og det er satme svært at holde styr på, hvad der er druer, områder og marknavne, når man bare drikker en flaske etellerandet rødvin hver fredag og lørdag – og derudover kamplytter til Per Pallesen, der igenigen skriger på Beaumes de Venise.

Men ikke nok med det. Samtidig prøver alle mulige mennesker konstant at snyde dig. Der er jo den generelle og storstilede løgn om vinbonden som en vejrbidt fransk morfar, der passer sine få vinstokke uden de store dikkedarer. LOL og kør den ind med fabrik. Men så er der også sådan noget som det her:


HEEEEEY! Du kan drikke Mouton Rothschild fra 1964 og en 5.-cru fra Baronne Philippe fra 1984 på Le Coq i Ååååårhus. I kurv, endda! Vildt nok. Dødvildt, faktisk. Det tænkte jeg sgu, da jeg så det. Jeg troede kun, de solgte Chatreusse og Ceres Top hos Le Coq. Derfor trykkede jeg "se mere", og så blev "fuskeriet" ganske åbenlyst. For til 500 danske dollars får du selvfølgelig ikke meget bårdåksk og gammel premier cru, og der er da heller ikke tale om de vine, som Le Coq ellers viser i deres reklame.

Det er ikke en middag med Chateau Mouton Rothschild. Vinene er ikke engang fra Pauillac til denne middag. I stedet skal man kæmpe sig igennem übergeneriske Mouton Cadet, der laver vin til Fleggaard og halvkedelige gullaschgryder. Og det skal man gøre hele tre gange. Irk!


Det semi-luskede trick er altså at vise et billede af virkeligt berømte vine (og skrive at vinmiddagen er med det afbillede premier cru-hus!!!) og så i stedet servere en vin, der er svageligt affilieret med den kendte udgave. Illusionen er en sjælden og berømmet vin til cirka 2.500 kroner. Og i stedet bliver man spist af (bogstavelig talt) med supermarkedsvin til 100-150 kroner.

Det er sgu svært at være hobbyentusiast. Hvordan skal man gennemskue det? Okay, 500 kroner er selvfølgelig heller ikke meget for fire retter mad og vin og kaffe og chatreusse (der var den!), men oplevelsen må da blive flad, hvis man går ind til middagen med billedet fra Facebook i tankerne.

Kinesisk vandtortur - bare med pressemeddelelser.


De er sgu ihærdige hos kommunikationsburået Holm. Eller også får de bare ultralidt eksponering på deres formentlig helslappe app. Jeg har da ellers skrevet en laaaangt blogindlæg om deres elendige ide. Hahaha. Læs den her. LOL. Men jeg tror sgu ikke, de har opdaget det, for jeg har altså lige fået denne mail fra Mettemettemette:

---

"Da jeg ikke har hørt fra dig vedr. nedenstående invitation, tillader jeg mig at sende den igen." 

---

Er det nærmest ikke en trussel? At Mette har tænkt sig at sende den samme PDF til mig i det uendelige, indtil jeg svarer. En slags kinesisk vandtortur - bare med spam?! LOL. Så jeg følte sgu nødsaget til at svare, og det kom til at lyde sådan her:

---

Hej Mette

Tak for din mail.

Jeg har ikke repliceret din fremsendte pressemeddelelse, da jeg ikke er sikker på, at jeg forstår formålet med app'en. Eller jo, jeg forstår jo godt, at Hardy's gerne vil sælge mere vin og derfor har brugt en masse penge på at udvikle en app og en forkromet pressestrategi. Det forstår jeg faktisk helt fint.

Men deri ligger hele problemet for app'en jo også. Det handler kun om at sælge vin. Hardy's vin vel og mærke. Og det har jeg som udgangspunkt slet ikke noget problem med - sælg løs, for fanden! -, men jeg har alligevel nok journalistisk anstændighed (og jeg er ikke engang journalist) til ikke at ville skrive om en enkelt vinfabriks marketingtiltag for ussel mammon - og en goodiebag er altså pænt ussel mammon.

Hvis du kan overbevise mig om, at Hardy's-app'en ikke (udelukkende!) er lavet til at sælge mere Hardy's, men er tænkt som et helt grundlæggende og unbiased søgeværktøj, så skriver jeg gerne om projektet. Men en tur på Papirøen og en mulepose (med Hardy's-logo, tænker jeg!?) er ganske enkelt langt fra incitament nok til, at jeg vil videregive et australsk tilbudskatalog forklædt som rådgivende vinparrings-app.

Send mig på en vintur til Australien, så kan vi tale om det, selvom jeg muligvis lige tager noget gamay med hjemmefra.

Alt godt. Og god dag.

Tue

---

Men hey, der er fandme allerede nogen, der har skrevet om Hardy's's's's mobiltelefonsprogram. Nå? Virkelig? Hvem mon det kunne være? Og svaret er såmænd, at det har Thomas Rydberg valgt at gøre på EB.dk. Hashtag jatak og emoticons med knuckles og glimtende Pultizer-priser. ROFLMAO. Du kan selv læse det her.

Men når man lige tænker sig om, så opfylder historien om, at Hardy's lancerer en app vel også alle nyhedskriterierne?! Kørkørkør. Aktualitet: Ja, for der findes vin og apps. Væsentlighed: Yes, for alt om vin er væsentligt. Identifikation: Yup, for Rydberg har en mobiltelefon. Sensation: Oui, for ... øhm ... den er god! Konflikt: Nemlig, for det ville der komme, hvis ikke EB skrev om det. LOLkøbt journalistik. Er det ikke bare totalt smukt? Hahahaha. Haha.

To be continued ...

Apps, goodiebags og fedtefedtefedte

Det er fascinerende, hvordan Vinsvin bliver ved med at modtage invitationer til selv de mest skramlede begivenheder. Men det er også hurra-agtigt. For i dag har vi fået en særligt skramlet en af slagsen. Kom, og oplev Hardys nye sommelier-app. HAHAHAHA. HA. HA. HAHAHA. HA. Nej, hvad sagde du lige der? Altså, sagde du virkelig Hardys sommelier-app? LOLKØR og OMG. Det er kommunikationsbureauet Holm, som står bag denne vidunderherlige spam-invitation, hvor alle bloggerkodeordene er opfyldte. LOL.

Papirøen
Gratis vin og mad
Goodiebag
"... og tak for i dag"

KØØØØR på betalt blåggahreklame og en mulepose i genbrugsbomuld fyldt med fedtefedtevin og firfarvetrykte coorporate-flyers. Hvem deltager i sådan noget? Altså, sådan helt uden ironisk distance og generel lede (ved sig selv)? To timer fyldt med pseudosmil, svage skriveevner og ikke mindst masseproduceret skrammelindustrivin. Triste vinbloggers unite!

Nårh, du har ikke set invitationen endnu. Sårrræj. Den er lige her:


Og så har jeg slet ikke harceleret over selve app'en endnu. O. Og så et M. Og så et G. Hallå, hallå, hallå, hvilket bare lidt vinkyndige menneske ville stole på en app udviklet af en kæææææmpe maskinpark?

"Hmmmm. Jeg er fra Randers byråd. Jeg skal have frikadeller i aften. DOOH! Hvad mon jeg skal drikke til? Hov, jeg downloader da lige Hardys vin-app, så jeg kan finde ud af det perfekte match til perfid smålighed og penicillinpumpet svinekødsnationalisme." Hahaha. Og vupti, app'en har svaret. Du skal selvfølgelig drikke noget syrah på tilbud i Føtex. Hov, den vin er da fra Hardys. Igen?! Hmmmm. Spøjst. Men kørkørkør alligevel.

Den app har jo helt objektivt set ingen troværdighed. Som når Jyllands-Posten skriver en kvindelig OG socialdemokratisk statsministers eftermæle. Hahahaha. Det er så sørgeligt. Hvor mange vinblåhggare har tænkt sig at skrive om det? Masser. MAAAASSER. Det er jeg bare helt sikker på. "Hardys hjælper dig med vin til maden" som overskrift. Clickbait FT-motherfucking-W!

Er det egentlig ikke sjovt, at vinbloggere er de mindst kritiske skribenter (hahaha!) i verden, når de ingen redaktionschefer, bestyrelser eller andre overordnede douchebags har at forholde sig til? De kan skrive hvad som helst. Tænk dig om. Og det er sjovt at skrive hvadsomhelst. Meget sjovere end at skrive lallepositivt om Hardys, ik'? Og alligevel ender de med at skrive, at Lidl har sygt meget god bårdåx.

Inden du smutter i vrede over, at jeg lige har stavet bordeaux "bårdåx", så skal du lige se den her. Jeg har lavet et diagram, for hælvate. Og ja, det banker afsted på den gamle svovl-stereotyp, som jeg egentlig prøver at holde mig fra, fordi det i længden er dødkedeligt. Jeg kan fandme også godt lide Rayas, din vilde troller. Men her er det da meget sjovt:


Er det forresten ikke sjovt, hvordan Hardys og Roagna cirka er lige gamle? LOL på diversitet i forretningskoncept. Roagna lever fortsat efter devisen "Roagna non si cambia mai", mens Hardys udvikler apps?! Kør på apps med mere fad. Hahaha. Hvor mange rådne australske druer kunne man egentlig kassere for prisen for en app, et app-lancerings-blogger-koncept på Papirøen og en masse trykte flyers? Ingen ved det. Ingen bloggere vil vide det.