Apps, goodiebags og fedtefedtefedte

Det er fascinerende, hvordan Vinsvin bliver ved med at modtage invitationer til selv de mest skramlede begivenheder. Men det er også hurra-agtigt. For i dag har vi fået en særligt skramlet en af slagsen. Kom, og oplev Hardys nye sommelier-app. HAHAHAHA. HA. HA. HAHAHA. HA. Nej, hvad sagde du lige der? Altså, sagde du virkelig Hardys sommelier-app? LOLKØR og OMG. Det er kommunikationsbureauet Holm, som står bag denne vidunderherlige spam-invitation, hvor alle bloggerkodeordene er opfyldte. LOL.

Papirøen
Gratis vin og mad
Goodiebag
"... og tak for i dag"

KØØØØR på betalt blåggahreklame og en mulepose i genbrugsbomuld fyldt med fedtefedtevin og firfarvetrykte coorporate-flyers. Hvem deltager i sådan noget? Altså, sådan helt uden ironisk distance og generel lede (ved sig selv)? To timer fyldt med pseudosmil, svage skriveevner og ikke mindst masseproduceret skrammelindustrivin. Triste vinbloggers unite!

Nårh, du har ikke set invitationen endnu. Sårrræj. Den er lige her:


Og så har jeg slet ikke harceleret over selve app'en endnu. O. Og så et M. Og så et G. Hallå, hallå, hallå, hvilket bare lidt vinkyndige menneske ville stole på en app udviklet af en kæææææmpe maskinpark?

"Hmmmm. Jeg er fra Randers byråd. Jeg skal have frikadeller i aften. DOOH! Hvad mon jeg skal drikke til? Hov, jeg downloader da lige Hardys vin-app, så jeg kan finde ud af det perfekte match til perfid smålighed og penicillinpumpet svinekødsnationalisme." Hahaha. Og vupti, app'en har svaret. Du skal selvfølgelig drikke noget syrah på tilbud i Føtex. Hov, den vin er da fra Hardys. Igen?! Hmmmm. Spøjst. Men kørkørkør alligevel.

Den app har jo helt objektivt set ingen troværdighed. Som når Jyllands-Posten skriver en kvindelig OG socialdemokratisk statsministers eftermæle. Hahahaha. Det er så sørgeligt. Hvor mange vinblåhggare har tænkt sig at skrive om det? Masser. MAAAASSER. Det er jeg bare helt sikker på. "Hardys hjælper dig med vin til maden" som overskrift. Clickbait FT-motherfucking-W!

Er det egentlig ikke sjovt, at vinbloggere er de mindst kritiske skribenter (hahaha!) i verden, når de ingen redaktionschefer, bestyrelser eller andre overordnede douchebags har at forholde sig til? De kan skrive hvad som helst. Tænk dig om. Og det er sjovt at skrive hvadsomhelst. Meget sjovere end at skrive lallepositivt om Hardys, ik'? Og alligevel ender de med at skrive, at Lidl har sygt meget god bårdåx.

Inden du smutter i vrede over, at jeg lige har stavet bordeaux "bårdåx", så skal du lige se den her. Jeg har lavet et diagram, for hælvate. Og ja, det banker afsted på den gamle svovl-stereotyp, som jeg egentlig prøver at holde mig fra, fordi det i længden er dødkedeligt. Jeg kan fandme også godt lide Rayas, din vilde troller. Men her er det da meget sjovt:


Er det forresten ikke sjovt, hvordan Hardys og Roagna cirka er lige gamle? LOL på diversitet i forretningskoncept. Roagna lever fortsat efter devisen "Roagna non si cambia mai", mens Hardys udvikler apps?! Kør på apps med mere fad. Hahaha. Hvor mange rådne australske druer kunne man egentlig kassere for prisen for en app, et app-lancerings-blogger-koncept på Papirøen og en masse trykte flyers? Ingen ved det. Ingen bloggere vil vide det.

Fuld og mæt i Milano

Jeg skulle på tur til Milano den anden dag. Sopexa betalte, selvfølgelig. Hahaha. Ej, det gjorde de sgu sådan set ikke. Så jeg skrev en sms til mine to mest italienificerede venner. "Hvor fanden i helvede skal jeg spise og drikke i Milano?" Den ene svarede tørt: "det ved jeg ikke". Ikke engang et stort begyndelsesbogstav kunne hun mønstre. Vorherrebevares. Den anden svarede, at jeg skulle leje en bil og køre til Torino. LOL på en ubrugelig måde.

Så jeg var overladt til mig selv i jagten på ikkefabriksvin og en italiensk Manfreds. Nårh nej, jeg havde også en helt igennem ubrugelig Lonely Planet-guide, der hele tiden ville se Duomoen. Grazie mille og en selfiestang billigt til salg. LOL, og du får lige et meget stille "køøøør".

Men så sagde internettet, at jeg måske skulle prøve at besøge Cantine Isola i Chinatown. Hahaha. Totalt meget ironisk-klart! En nummer 36 og galangavin FTW. Jeg gjorde i hvert fald alle mine stereotype kina-jokes klar. Noget med hunde i maden, og kineseres generelle eminente skrammeltalent i forhold til at udtale L og R. "I wourd rike led wine" eller den italienske version: "Vollei un bicchiele di vino losso". Hahaha. Alle ville instant-elske mig. Kørkørkør, og måske lige en kommentar om, at de (du ved, kineserne) alle ligner hinanden, sådan 1:1 og 100 procent. Andiamo, bøllemis.

Gåturen hen til Chinatown er ganske slap. Der er gråt og trist og meget lidt italienerromantisk. Månen rammer slet ikke mine øjne som en stor pizza pie. ROFLMAO. Jeg ved ikke helt, hvad gloomy betyder. Men jeg føler, at det ord beskriver stemningen nogenlunde præcist.

I gennem et lyskryds, henover nogle sporvognsskinner, pegen på en hund, og så er vi i kinadistriktet, som i så mange andre byen også her mest bare er en enkelt gade. Gaden hedder Via Paolo Sarpi, men jeg har tænkt mig at kalde den Via Paoro Salpi. Arhmen, de motherfucking jokes flyver ud af mig, som chopsticks ud af Bruce Lee på nuddelbar!?

Trasken, vandren, kiggen på sushijazz. En butik der sælger alt muligt, men kun skrammel. Og så træde ind i det her:


Halle-fucking-luja / harreruja. Cantine Isole er sådan helt perfekt vidunderlig. Vine overalt. Mennesker overalt (bortset fra på dette billede. LOL). Hele bardisken fyldt op med snacks til fri udnyttelse. En del hunde. Larm. Gamle mænd med seler. Og den fucking svedigste stemning EVAH. Nårh ja, og cirka 4-5 siddepladser til over 40 mennesker i lokalet. Ingen problem. Kæmpe mofo-kør på happiness og afslappet fællesveltilpashed. Stående. Nye snacks.

Vinen er hvad man på duchebagkonsulentsnak kalder mangefacetteret. Hahaha. Dynamisk. Omstillingsparat. LOL. Robust? Skambruger man egentlig stadig ordet "synergi". 1500 kroner i timen for ren bullshit. KØØØR! Ansjossnack, jatak. Nå, men på hylderne stod der alt fra Bartolo Marscarello og Ahmarrhonald til Occhipinti og vild usvovlethed over gammel og enorm Bourgogne på glas. Og ingen skæve Lillelund-miner over at ville drikke noget usvovlet eller religiøse armbevægelser omkring at hælde konventionel primitivo op i glassene. Og så betaler man selvfølgelig først, når man går. Bruschetta på bord bar.

Zalto Bourgogne-glas til stor vin (og mig der gik heeeelt forsigtigt hen til et lillebitte hul i menneskemængden med det) og normale glas til det meste. Melon og mynte som snack. Ahh. Franciacorta i store mængder. Og masser af franske herligheder. Og lidt tysk. Centraleuropæisk synergi-shit. Hahaha. Og hele aftenen sådan en vanvittig homogen gæstegruppe, som hele tiden gav plads til baren uden at flytte sig synderligt. Smooth og så alligevel så fucking kompromisløst og intenst. Fedhedsfedt og mit nye yndlingssted. Sammen med et par andre. Det er satme næsten en tur til Milano værd. 4 realz.

Nååårh ja, hvis du så alligevel gerne vil have en øl og noget reel mad, så går du bare lige over på den anden side af gaden. Her står tre mænd i hvide kitler og smidder de sygeste crepes ud af vinduet. Griiiib. Det foregår sådan her: Først crepedej på panden. Så lige så et æg ud på dejen. Så vende dejen. Og så fylde svinet med urter, noget grønt, måske kød, måske noget stærkt. I hvert fald god jazz. Fold, rulle, fold og papir rundt om. Prego. Så står du pludselig med ren velsmag og æder møget på gaden. De har også de syge dumplings. Ørhm, ravioli. Ren awesomehed og skarphed på konceptet. Vai, vai, vai!

Julekalenderskrammel - nu på blåkken!

Bag dagens skrammeljulekalenderlåge gemmer der sig ikke nogen ironisk kommentar på andres uduelighed. Så tag bare din tophue af, og rul bunden af buksebenene på dine stramhedsjeans ned til fødderne, hvor de hører til. Ja, vi har set dine farvede strømper. LOL på opmærksomhedstøj. Din tatovering af en lyserød My Little Pony (ej, hvor er du bare fjollet og vild og romantisk og rocknroll og sød på samme tid) kan vi jo desværre ikke gøre noget ved.

I stedet for bitre LOL-kommentarer om vinøs håbløshed, kører vi den i stedet ind med noget så kedeligt som tålmodighed. For det giver nogle gange mening at være tålmodig, selvom det ikke er nogen stor force i vinsvinsregi. KØØØØR!, blev der sagt for det meste.


Første punkt i denne blååååkpost med dertilhørende todelt billede er, at jeg i dag fangede en mørksej på 41,5 centimeter. Jeg fanger ellers aldrig noget. EVAH! Men jeg er stædig og tålmodig, når det kommer til at kaste snøren ud i salt juice. Og i dag var der semistorøjet og nu smuktrøget herlighedsfisk.

Og til venstre på det todelte har vi så en fisk. JA?

Ej, ej, ej. Det var bare forsjovt. Billedet til højre er selvfølgelig ikke en mørksej. Det er billedet til venstre, der både er en fisk og en mørksej. Samtidigt. Det er en etiket på en vinflaske til højre. Bare rolig. Du er ikke blevet hallucinationsøjet, hvis det findes. JACK ASS for vildt, hva'? Hahahahahaha. Hahaha. Ha.

Men den afbillede vin (det må man godt) har satme krævet en hel uges tålmodighed. Jeg drak den med Nillerboy'en og SignAH! under G-g-g-gormstorm (ta' den bare, Malk de Koijn) i søndags, mens min kæreste bølgevalsede fra side til side i et skrækkeligt inferno af bræk og opkast og Rene Knudsens mad på Molslinjen. IIIRRRRK, og duk dig for svævende og næstenfordøjet brunsovsburgersovs.

Uha. Men vinen er en vellavet chenin-tingest med lidt fad, tror jeg. Saumur er den fra, selvom jeg troede, at det var ham, der var på jagt efter ringen og/eller Frodo? Og guld. Ja? Hmmm. Nå, men vinen er aldeles kedelig med sin klyngensigfast til duft og smag af helt gule og en anelse overmodne pærer. Du ved, dem hvor saften løber ned ad kinderne, når du har sat bisserne i den bløøøøøøde og søøøøøøde frugt. Altså, det smager jo godt. Men det er så forglemmeligt. Og vi drak ikke op, hvilket er et særsyn på højde med fisk på mine fiskekroge, når de kommer op fra strandvæsken.

Nu har Les Gruches fra Byggemand Bobinet stået i mit køleskab i en uge. Og så skete det, at der var noget pastajazz på menuen derhjemme (min kæreste overlevede akkurat missilenerne fra Rene Knudens kogtkække og svært bølgende kabysskrammel), og så drak vi sgu resten af pæremosten. Uha. Uha. Uha. Hvad var det sket? Pæren var fandsparkemig løbet ud med freonforbruget. OMGWTF. Ud i Kattegat med det lort til resten af iltsvindet. Og i stedet for sødpærefunsaft var vinen nu oxideret. JATAK. Ikke volatilt eller skarpt. Ikke sådan æbleagtig. Heldigvis, ellers bliver Lillelund og Corentin Bauer sgu så rasende. LOL! Bare en - måske lidt uskøn, men stadig indsmigrende - oxidativ tone af mild sherry og blege nødder. Måske også lidt metalisk og udeafkontrol-agtigt. Men fucking godt, og tusinde gange sjovere end ugen inden, da vinen smagte gåseøjnestart rigtigt gåseøjneslut.

Og kan man så bruge det her til noget? Nja. Nu ved man da lidt mere. Altså, at der er en chance for at fange fisk og/eller (LOL!) mørksej med en bleggrå gennemløber med orange pletter i Århusbugten. Og at hvis en vin smager kedeligt men også vellavet, så giv den tid. Vær tålmodig. Drik noget andet, og smid kedsomheden i køleren. Hellere drikke vinen efter en uge, hvor den har haft tid til at tage sig lidt sammen og blive lidt vild i udtrykket, end at tristhedsslubre fesenheden.

Og hallo. Røget mørksej med krondil(Iban)mayo-mayo på ristet rugbrødchen toppet med squashbuddy og tyyyyynde løgskiver. Og et skvæt olivenolie. Og saaaalt. Og citronskal. Av, av, av hr. Åmand og Schönmand. Det låner I bare. Ka .... tjiiiiiing!

Moraliserende anisortfredagblogindlæg

Mens de forbrugsliderlige galninge løber rundt i gågaderne til såååååårt fredag (som det udtales i Østjylland) og sparer en halvtreller på en børnearbejdsproduceret foodprocessor for at fylde den bageste plads i køkkenskabet ud, får du lige et par velmenende råd om, hvad du skal drikke, mens du sidder hjemme i stuen. For det handler om at holde sig indenfor i dag. Vejret er gråt og troen på menneskets fremtid er decideret sort.


Du kan fx starte med et glas heeeelt tynd såååårt pinot med lidt côt fra Brendan Tracey. Sluprelydene vil med garanti overdøve skænderiet fra Føtex mellem de to kunder, der har fået nallerne i den samme gaspakkede omgang fabrikskalvefars til 12 kroner. LOL. Hvem har mest brug for de krebinetter stegt i margarine på denne mørke fredag? Uh. Nå, vinen holder flotte 11,5 procent alkohol, den er sådan fra nordligt (højdegradsmæssigt) og centralt (breddegradsmæssigt) Loire, tror jeg, og så har den en flot etiket. Og den er formentlig ikke på tilbud nogensomhelststeder, og billedet er stjålet fra Wineterroirs.com. Det smager psykoladegodt. Amagerhalshug og blandeblod-agtigt.
Derudover. Hvis dine fingre ikke er fedtet ind i kvitteringer på tilbudsgrilludstyr, som er rusten inden solen titter frem igen, så prøv for satan at opstøve en flaske basispinot noir fra Enderle & Moll. Jeg smagte 13'eren forleden hos en semi-famøs og fantastisk vinskribent, og det er måske den bedste vin, jeg har smagt i år. Og ja, jeg ved godt, at vi snart er i november. Måned 11 ud af 12. Men så god var den. Holymotherfuckingshit, hvor er det noget af det fineste vin, der findes. Let og alligevel über-komplekst. Vidunderlig vin fra Tyskland. OMG, mr. Merkel. Og vist nok helt udsolgt i Danmark, men internæddet er jo stort og evigt sort. Køøøøb, køb, køb på sådan en antikapitalistisk livsglad måde. ROFL.

Ved du, hvad du også kunne gøre? Flygte fra asfaltjunglen og alle de knitrende sårthedsfredagstilbudskataloger. Kan man det? Jaja. Strøget er kun en lille del af verden, faktisk, selvom den kræver al din opmærksomhed i jagten på ulykkeligt indkøbt lykke. Og indkøbscentret er blot en væmmelig vorte på rigtig levende jord. Hashtagdetlyderfrelstmendeterjosandt. Når du ser de her skilte, så drejer du bare væk, og lader din konventionelle købelyst ligge i jakkeforets varme:



Det vil til sidst sende dig ud på en mark. Og hvis du så spørger et menneske (ikke din telefon), om der ikke er en fræk frugtplantage i nærheden, så vil vedkommende muligvis sige ja og pege i en retning. Gå derhen. Bank på frugtplantagens dør (eller på stammen af et pæretræ, dit romantiske fæ), så kommer der måske et menneske frem, som ikke har en logobefængt lyseblå skjorte på. WHAT? LOL. Køb nogle æbler af mennesket, og lav din egen antikapitalistiske – ingen vil købe din elendige – cider. Haha! Jeg lover dig. Det bliver en fest af bobler, volatilsyre og eventyr. Et værk, du selv har skabt. Ikke et værk, du selv har købt for din hårdt oparbejderede underbetalthed eller kviklånet fra en blåskjorte.

Du er meget bedre end sort fredag. Du er et rigtigt menneske med følelser. Ikke en robot, der nu har endnu en indkøbt elektronisk dimmert, der forvirrer dit sind og distancerer dig fra dine børn. LOL. Drik vin og tal med nogen. Kog noget kød i en gryde i lang tid. Lav grød til morgenmad og kram nogen. Smag på et æble og tænk over det. Lav cider. Drik mere vin. Spis det mørkogte kød. Og lad være med at købe kedelig og overproduceret fabriksvin, fordi den er på tilbud i en importeret pseudobegivenhed. Drik noget sjov vin, der koster, hvad det koster. Og vær aldrig karrig med høje fem'ere, selvom det nogle gange kan virke lidt Beverly Hills 90210-agtigt.

Ciderier og ukendt oechsle

Har du lagt mærke til det? Eller. Har du lagt mærke til, at du ikke har lagt mærke til det? Ja? Ja. Vi har næsten ikke skrevet om cider i dette efterår. WHAAAAT? Sidste år kradsede vi konstant rundt på tastaturet med noter fra snart den ene cuvée, snart den anden cuvée. Om oechsle. Om macerationstider. Gæringsstart. Flaskningsjazz. Spontaniteret gæring. Massegæringers ildelugt. Kvæder. Vildæbler. Yes. Alt blev beskrevet. Til gengældt var det sjovt skrevet: Eksempel 1. Og du får også eksempel 2. Hahaha. Jeg gjorde mig mere umage med billeder dengang.


I dette efterår er sagen anderledes. Jovist. Der bliver også i år lavet cider flere steder i landet af svinene. Men nu er der kommet flere kærlighedsbørn i flokken, der kræver omsorg. Du ved, fuldtidsjobs, motherfucking VANG, rigtige børn hos nogen, importeringsvin og lækre damer.

Men selvfølgelig skal du ikke snydes for et par tastaturslag om årets ciderproduktion. I hvert fald den jyske del af det. Her er der nemlig - snart - lavet fire cuvéer. Og det tegner fucking lovende, fordi det gør cider altid, inden det er gæret færdig og blevet helt surt og vandet og ølbøvset. LOL. Måske jeg bare godt kan lide æblemost, har vi nogensinde tænkt på det?

Nå, men i hvert fald. Der er lavet fire cuvéer, og de får navne as-we-go:

The River: I år har jeg ikke gennemcyklet Brabrandstien, selvom den opretholder en stor mængde fine æbler. Min knallert er i stykker og min cykler har fået endnu tyndere hipsterhjul, så jeg har sgu ikke orket det. LOL. Men det er alligevel blevet til et enkelt batch fra et lille plot, hvor æblerne modner sent og er mere pletfarvet end æblefarvet. Jeg kom måske afsted lidt for sent, men der var nok frugt til at lave fine 4 liter. Det er bitter og sødt. Ligesom The Verve. Jeg har ikke målt oechsle, for æblerne var helt sikkert meget modne. 2 dages maceration, gæringen startet udenfor, for at blive hevet ned i kælderen, da sne og frost ankom med vinden.

Thunder Roads: Jeg kan ikke finde nogle cideræbler i Århus. Okay. Jeg har sådan set ikke ledt efter nogen, men jeg fornemmer det. Det har jeg valgt at kompensere for ved at bruge kvæder, hvilket var en nogenlunde stor succes sidste år - hvis man ser bort fra den næsten udeblevne karbonering. Uha. Kvæderne har jeg fundet nogle hundrede meter fra den evigt trafikerede Silkeborgvej, og æblejuicen er plukket ved Marselis Boulevard, hvor der står en brombæromsvunget frugtplanage og kaster frugt på jorden. Okay, okay. Jeg har også købt nogle fine kvæder hos de flinke øko-folk nede i hjørnet på Ingerlsev Boulevard-markedet. Oechsle? Ja. Og igen to dages maceration og gæring startet udenfor. Nu står den også i kælderen, men bliver måske trukket udenfor i dag for at gøre gæringen langsom.

Human Touch: Jeg ved ikke, om det her er snyd. Men i denne cuvée har jeg ikke selv høstet æblerne. Det har andre humanoider. Jeg har bare købt dem rundt omkring på markedet i lørdags. Et kilo kvæder (og et par gratis kvædepærer, fordi de havde brune pletter), fem kilo Belle Boskop og samme mængde Pigeon. Det står og macerer i kulden, og jeg tænker at give det tre dages tid i spanden. Måske jeg måler oechsle på det en dag. Jeg håber på en vinøs og liflig sag.

Brilliant Disguise:  Jeg er stadig nogenlunde besat af tanken om at tilføre humle til min cider. Fylde, bitterhed og til dels også et lettere tanisk bid. Hvis Carrusin kan gøre det i deres vin, så kan jeg sgu da også pøse det i min most. Ja? Oh yes. Humlen er hamstret i forskellige hegn og varierer lidt i intensitet. Jeg satser dog på at bruge det mest potente for at skjule æblesmagen. LOL. Æblerne bliver Belle Boskop, tror jeg. Nu ser vi, hvad jeg kan købe mig til. Kapitalist! Her tænker jeg en enkelt dags maceration, og derefter 14 dages happiness med den friske humle, som lige nu sover tungt og frossen i mit køkken. Jeg tænker 15 gram humle pr. liter, hvis du skulle spørge fra nogen.

Internettets dubiøse vinformidlere

Internettet er en herlig legeplads for folk, som ikke gør sig specielt umage. Resultatet af uumageheden ender jo alligevel bare på den virtuelle losseplads blandt LOLkatte og billeder af Michael Dyrby, der trækker forhuden heeeelt tilbage. Og denne møgblog kan da heller ikke frasige sig, at have skrevet en del indlæg (cirka alle!) uden større selvkritik eller korrekturlæsning. Men det er jo fordi, vi er fucking råck and røll.

Nå, men nu vil jeg beklæde dine øjenæbler med sjove og/eller tragiske ting fra internettet. Vi holder os nogenlunde cirka inden for den gastronomiske sfære. Altså, hvis man kan kalde denne enormt væmmelige hønsesalat for gastronomi. Jeg havde dog håbet på, at krogalningen også ville smøre smør på brødet med fingrene. Irk, og kør på at holde orden i sit køkken. Agurk. Og jeg ÆÆÆLSKER at "lav-hønsesalat-med-fingrene-på-under-et-minut-filmen" tager 2 minutter og 39 sekunder.


Så har vi også denne herlige anmeldelse af en elendig vin fra Australien. Den smager ikke af noget. Den dufter ikke af noget. Vinen er elendig, og alligevel er anmelderen så meget i lommen på importøren (og annoncøren?), at han giver giften tre ud af seks skodglas. SEND MERE VIN!, bliver er skreget mellem linjerne til alverdens importører af bulkvin. Er det ikke herligt?


Det her er bare sjovt, fordi der står "stor ost":


Jeg kan ikke finde ud af, om det her er ironisk. Hvis det er, så er det måske meget sjovt – omend også ganske kedeligt og uskarpt. Hvis det er seriøst, så er jeg målløs. Really Gastro, betvingeren af den finere madlavning? Sætningen "Det er et fuldstændig genialt indkøbstip" må da være sarkastisk? Det det være. Hva'?


Og så er der jo kongen af vin på Facebook, hr. Vollerslev, som nu er begyndt at omtale sig selv i tredje person, hvilket på en eller anden måde bare virker helt rigtigt. Og så skal vi sgu da bare drikke noget sød pærevin til hyggen. KvalmeLOL.


Og så fandt jeg bare lige den her, som selvfølgelig også skal med. Mest af alt fordi den minder om noget, der kunne have været med i Mandrillen. Jeg tænker, at Fissirul Lohman sagtens kunne finde på, at lave "spyd" som forret til en fest med godt 60 mennesker rullet ind i tæpper.


Hallåhallå. Hvis du har billeder af noget sjovhedselendighed om vin på nettet, så smid os gerne en besked på Fæishbuk. Vi poster sgu det meste. Kyyyyyyr!

Sådan er man i København

Det var fredag her den anden dag. For 10 dage siden cirka. Jovist, det var også fredag forleden, men det var en lidt mere anonymkedelig fredag i min optik. Jeg fik hverken et blåt øje eller udgav et vidunderligt lille lommeformatsmagasin om vin uden store tests af amarone eller chardonaix fra Chile. Eller chianti. OMG.

Yup. Der var også terror i Paris den fredag. Og det er noget fucking lort. Men jeg skriver om vin og LOLkatte her på møgbloggen, så jeg overlader terrorsnakken til folk, der ved noget om det. KØR:


Du har det for vildt, Timmie. Men nu får du altså lige en dagbog fra mine fire flotte dage i København, hvor jeg fik spist masser af mad, drukket endnu mere vin og kastet en del op. Ja, lad os køre den ind med fucking gifeladen, fordi det sparer dig for at læse forkertstavede ord, og fordi en lollet gif siger mere end 26 (måske 28) lollede ord. Afsted, mufassa:

Når man åbner den medbragte flaske Overnoy på Amass, og den har prop:


Når der til gengæld kommer lynstegt makrel og sur brændt grønkål på bordet:


At holde fest på Il Buco med Åsteraix, Kråne Vin og Winnieculture:


Hvor meget vin man kan drikke, når al vinen smager så frydefuldt surt:


At drikke uendelige mængder vin med sine bedste venner:


At udgive et fucking svedigt magasin om vin:


 Da jeg prøvede at danse efter 100 glas hvid Preisinger:


Mine venner da de så, at jeg smadrede mit ansigt:


Turen hjem i metroen:


Lørdag morgen:


Lørdag formiddag:


Lørdag eftermiddag:


Den første øl på Mikkeller Bar lørdag aften:


Efter bobler og snacks på Relæ:


Østers og porre-ret og det fineste vinmatch på relæet:


Søndag morgen:


Aftensmad på BROR søndag aften:


Creme brulee lavet på fucking marv med crazybitter tyttebæris:


Hos lægen mandag morgen:


Kollektiv kaffe og hipstergrød i Torvehallerne med Anders:


---

Og sådan bruger man fire dage i København, hvis man er lige så hiphop-agtig som far. LOL. Jeg har brugt 10 dage på at restituere, hvilket stadig ikke helt er lykkedes. Den satans alder. Det er sgu da også fordi jeg fik et maaaajor setback i torsdags, da Deli'en i Jægergårdsgade sat ild til sig selv og serverede enorme mængder bojo nuvå til masserne. "Hop over olietønden med crazy-flamme-bål-hav i. GØR DET!" / "Kan vi får Rasmus til at balancere på 8 mælkekasser? SÆTIGANG!" OMG for en flot fest. Kom igen, andre bojo nuvå-festere. Århus took it. Kudos til Deli-drengene, for helvede. Og ja, festen endte på et gulvtæppe på Comwell. Shout out til hr. Rank(-LOL)!

Jeg går i seng.

Status på Vinsvin lige nu. Med GIF på.

Jahrmen, det er for helvede sjælendt, at der kommer medviljeforkertstavede ord her på bloggen. Hvad sker der lige for fuldtidsjob og vinterbadning med sauna på, når masserne vil have LOLjokes og vinsvinstilsvininger?! Mundskyld. Og ellers tak til vinsmagningsinvitationer med mindre det er ham der douchebag-La Tache, er har ønologiseret druvarne.

Men for at gøre det hele pissegodt igen, så fedter vi lige for folket med en såkaldt GIF-lømmert. Denne gang handler den om, hvordan stemningen og verden er hos Vinsvin lige nu. Fristil FTW! Det kan også være, at den handler om flere ting. LOL mig lige lidt mere. Jeg sagde jo fristilstema. KØØØØR med fjollede animationer, så finder jeg på noget fårging pjattertxt bagefter. Mere brændt porrestøv på bord 19!!!!

Min indvendige reaktion, når folk siger, at vinen, jeg serverer, er for sur:


Min reaktion udadtil:


Om du må komme til VANG #2-release på fredag:


Hvor meget jeg glæder mig til at udgive VANG #2:


Mig på fredag klokken kvart over nitten. Muligvis tidligere.


Hvor meget jeg ved om Bourgogne, så'n generelt:


Folkene fra Moët & Chandon, så'n generelt:


Vin-etiketter hvor al information om vinificeringen står på:


Mouvedre:


Vin, du ikke troede, havde mus. Men som så havde mus:


Zarates albarino (køb den hos Niche Vin):


Hvad vi burde gøre ved cabernet sauvignon fra Chile:


Loire. Og bojo. Og fodboldartikler (om Sampdoria) i vinmagasiner:


Kulturgær. Og mjød. Og folk der kalder magnumflasker for helflasker:


Hvis du bliver ved med at sige, at al vin smager oxideret, fordi det ikke smager af svovl og pakkegær:


Mig på lørdag:


---

Og det var så det. Nu er det snart fredag, og så skal vi hygge og med musik og fis. LOLnørbygård. Alle er glade. Hurra, hurra, hurraaaa. Der må også snart være en stor smagning af oversøisk vin i en kæmpe kælder, satser jeg på. [Lyden af store slurke]. "Må jeg smage den dyreste?". Hahaha. Verden er så fin og bojo koster 84 kroner ex mååårms hos Pætitlant. Kør (*gurglegurgle*) kør for helvede.