Sådan får du en hipsterhipsterrestaurant

Hvis dine jeans simpelthen ikke kan rulles længere op, og dine evigt autentiske sejlersko / Vans / Adidas-sneaks / gummistøvler / læderstøvletter ikke kan blive mere udtrådte på den fede boheme-måde, så er det på tide, at du åbner en restaurant. Det er nemlig sådan du kommer videre i din evige jagt på at være en ultra-unik og curling-opdraget firstmovende hipstertype.

Ja, du var den første der kastede al din kærlighed efter usvovlet gamay (og fortalte alle om det på SoMe). Du var også den første der brugte de fede filtre på Instagram, som du i øvrigt var den første der oprettede en profil på. Som om-LOL. Og ja, du var også rigtig tidligt ude med at have farvede og/eller mønstrede sokker på. Og nu skal du altså være den første (sammen med alle de andre lemminger), der åbner en autentisk let-ironisk madbar, som er hipster-ordet for en semi-beskidt og helkedelig moderestaurant.

Men hvordan åbner man en hipsterrestaurant? Bare rolig, din raybanbebrillede medløber. Vinsvin er din ven i nøden og bringer her en guide til, hvordan du åbner en hipsterhipsterrestaurant:



1. Navn: Kør på at være oldschool. Ikke noget med umlaut (LÖL), og æraen med gadenavne + husnummer som restaurantnavne er også ved at være slut (tak for det Ravnsborggade). Du skal være autentisk, i øjenhøjde og selvfølgelig med dit herlige glimt i øjet, som alle dine venner på Mesteren & Lærlingen elsker dig for. Haha og ROFLMAO-kliché. Her er nogle forslag:

- Ko & Co.
- Iversens Festlokaler
- Sovs
- Gris & Elskov
- Rødvinhvidvin / Minvindinvin
- (K)ærlig

2. Location: Du kender det fra Hammerslag, som du selvfølgelig ikke ser. "Jeg har faktisk ikke et fjernsyn" skynder du dig tænke. Hahaha. Hvor er du vild. Men location er altafgørende. Og husk, at du er firstmover på sådan en medløbende måde. Kødbyen (den brune) er derfor en åbenlys mulighed, men et gammel værtshus på en lidt skæv sidegade (N eller V) vil være ideelt. Hvis du vil være helt hipsterhipster, så skal du dog være Amagertorv / Fisketorvet / Nyhavn, som en slags ironisk kommentar til de andre hipsters borgerlighed. Heftigt nok.

3. Maden: Det er ligemeget. Bare husk at skriv noget på en tavle, hvor ordene "kærlighed", "lokalt", "øko" og "Birkemosegård" indgår. Ramen, tatar, helstegt kylling, ostemadder eller dimsum. Gerne noget fermenteret og/eller fladbrød. Men det er lige meget. Bare sørg for at kalde ting for "bar-retter" eller delemad og have nogle retter man spiser med fingrene. Og stav noget forkert med vilje. Pleeeeaaase! Måske du også skriver et halvelastisk manifest omkring maden, men alle er ligeglade. Vær ikke bange for smeltet ost, forresten (bare husk, at du gør det ironisk).

4. Vinen: Du skal have Bourdeaux på kortet. Klassisk cru- og svovlbaseret vin fra Bourdeaux. Noget Chateau Palmer for eksempel. Yes, 4 realz. Nu har hipstervindrikkerne hadprædikeret i så lang tid på bårdåx, at du med din hipsterhipsterattitude godt tør vise, at du godt kan lide cab/cab/merlot-kombinationen fra den gamle skole. Pludselig synes du, at det er ensporet kun at drikke "biobojo". Måske du også har noget fra Monterey eller Oregon. Du er en verdensmand. Derudover skal vinkortet selvfølgelig kun bestå af usvovlet hipstervin fra Sydafrika, Loire, Australien og Württemberg. Gerne med mus.

5. Drikkevarer: Det er simpelt. Porse Guld og noget økologisk pilsner/classic-halløj fra Thy. Den koster en flad 20'er, som du skriver indstuderet afslappet på et skilt. Ellers er det noget med Bornholms Mosteri, kombucha og en hjemmelavet limonade. Hahahahaha. Skål, du gamle. Og så har I selvfølgelig gin/tonics med jeres eget herlige tvist af peber/agurk/asier/tabasco/bønnespirejuice. Og en særligt god negroni. Uhauha.

6. Indretning: "Vores gæster må gerne føle, at de sidder i en god vens stue". LOOOOOOLburger på klichédragen. Blandede genbrugsmøbler i en mellemminimalistisk indretning, hvor der dog på den helt Finn Nørbygård-lune måde er plads til en broderet kronhjort ude på toilettet. Du må for gudsskyld ikke virke selvhøjtidelig. En hylde er dedikeret til de gode vine, I har drukket efter service (hej Overnoy, Clos Rougeard og noget muset Brutal). Der er bestik i et gammel ølkrus, hvide stofservietter og hvidvinsglasset fra Spiegelau til al vin.

7. Musik: Du ville jo sikkert helst høre Bon Iver på repeat, så du kan high pitch-synge-med i dit floooootte fuldskæg. "Come on skinny love just last the yeeeeaaar". Hahaha. Du hørte dem sikkert på Lille Vega, inden de blev store. SJAAAAAOOOOOW! Men du ender med Bill Callahan, for det siger Sune Wagner og Soundvenue på Twitter. "Hans tekster er bare så fede" prøver du at overbevise dig selv om, mens du pisker urtesmør med røget marv lige som alle de andre autenciteter. Kørkørkør!

8. Ansatte: Nyudklækkede kvindelige studenter, som har erfaring fra en café i Valby. Og måske en fra Designskolen (m/k). Med iPhonen konstant liggende i hånden og tjenergerningen som et nødvendigt onde. "Mousserende vin? Nej, det tror jeg ikke, vi har". "Nåååårrrhhh, champagne?! Jajaja. Hahaha. Det har vi. Vi har sådan en champagne fra Spanien, som er virkelig god. Den er sådan lidt sød i det. Vil I starte med den?"

9. Service: Det sejler.

10.  De sociale medier: Det bliver bare et kæmpe jatak. Kør instaschmam på alt. P-mad især, hvor I laver frikadeller og flæskesteg, fordi I er afslappede og ved, hvad der er godt i livet. Ish. Og noget hvor I laver sjove ansigter efter service for at vise, hvor meget overskud I har, selvom det mere handler om, at I er hamrende usikre på jer selv. OMG. Skøre hashtags FTW, forresten. Kørte du forbi en sød hund ved søerne? Post det, for helvede. Og hver gang I får varer fra Birkemosegård / Muld / Wiuff, så skal det selvfølgelig også dokumenteres på SoMe. "#bestproduceever"

Det var vist det. Som altid kører vi åpahn source, så du bruger bare vores textolade som en forretningsplan eller i et oplæg på CBS. Hahahaha.

FRI GIF VIN 2016

KØØØØØR! Og LOL, selvfølgelig. Er Vinsvin ved at blive en stereotyp af sig selv? Haha. Nja, det har vi vist være længe. Men folk gør det også nemt for os: jeg får fx stadig de slappeste pressemeddelelser fra Holm & Bertung om dødsenssyg whæskej. Men hallå, det er næsten for nemt at bashe på. Vi må finde på noget andet. Noget andet stereotypt. Og så er den nemmeste løsning altid at vælge GIF'en. Hurra for GIF (med Dif?) – denne gang med lidt om Fri Vin:

At Fri Vin findes:


Hende fra Cascina degli Ulivi:


At drikke alt fra Tissot / Tournelle / Radikon:


Mit fransk-niveau:


At smage en Brutal-vin sammen med producenten:


At være italiensk vinproducent til Fri Vin:


Laureano Serres' tænder


At komme ædru til Fri Vin kl. 00:12:


Syren i Piollot zero dosage:



Michael Weinmensch efter 23:00:


Hvordan man tilsyneladende laver Brutal-vin:


Mængden af fejlbehæftet vin:


Kærligheden mellem alle ved Fri Vin:


Når en sej vinproducent faktisk kan huske, hvem du er:


Kombinationen af Fri Vin og bålfade:


Hvonår Fri Vin startede for bønderne:


Mine noter om vinene fra La Sorga:


At skulle smage endnu en amfora-vin:


Mængden af mennesker:




 At der er to år til næste Fri Vin:

Den store maggiterning af nyhedsgodhed

Jamen, for helvede da også. Der sker så meget for tiden, at vredens tastaturklaskeri må vige. Du ved, så er man i PfalzAlsaceInDeWulf, så er man på Nobelhart & Schmutzig, så er der Fri Vin, så udkommer VANG #3 i lyserøde farver, så ringer TV-Avisen og vil interviewe mig, fordi jeg har en dødgammel mobiltelefon (er det allerede agurketider?), så åbner La Banchina og er bare med det samme hyldet ind i solskin, muslingefond og mennesker, så får vi nye årgange af Chapuis & Chapuis. Du ved, sådan bliver det bare ved og ved og ved. Det er totalt sygt og fedt og LOL og jazz og ROFLMAO klasket ned i en kvevri (med eller uden mus?), fordi kvevri er den nye vinøse iPad. Alle bruger den hele tiden, ingen ved rigtig hvorfor. LOL!

Er det egentlig ikke bare fedt, at de der Brutal-vine allesammen smager cirka lige fejlbehæftede? Hvordan kan en mus nå at løbe ned i en flaske så hurtigt? Åben flaske med kapsel. BOM. Musgalore med ekstra pels. Hmmmm, hvem mom køber det? Og endnu vildere: hvem drikker det? IIIIIRRRKKK!

"Men hallåhallåhallå kære Vinsvin, hvad var det bedste du oplevede?", kan jeg fornemme at du spørger om med misundelse i stemmen og persille mellem tænderne. Og der må jeg bare sige: hold din bøtte. Tiderne, hvor vi rangerer ting på lister, er slut. Okay, jeg vil sige, at In de Wulf var den slappeste oplevelse. Det vil jeg godt vedstå, faktisk. Selvom selskabet var vidunderligt. Men derudover ligger (eller "lagde" på jysk. HAHAHAHA!) alt nummer et. NUMMERO UNO siger jeg på klingende fynskitaliensk, fordi jeg nu er halv proseccosvømmeinstruktør på Reffens bedste italienshavneknejpe. FTW! Jeg vil dog gerne fremhæve en enkelt ting. Du læser jo fandme alt, hvad vi skriver, din dejlige vinhipster med solbriller på indenfor. KØØØØR.

Vi har fået ny vin hjem i skrammelkælderen på Vesterbro. Det sker ofte sådan set nogenlunde ofte, og derfor overvejer vi også at lave et salatdressingfirma ved siden af. KØØØØR og badabing for en volatil-joke! Nej, nu skal du lige høre her. Vi har fået 15-årgangen af Chapuis & Chapuis hjem. Det er det der vin fra Bourgogne. UHHHHH, men er det Pacalet? Hahaha, nej det er det heldigvis ikke, Nicklas Bendtner. Det smager sjovt og vildt, det her.


Det er det helt nye. De smukkeste etiketter (som nu hedder "udstyr"? Stop jer selv!)  EVAH, og vinen matcher fakkertalt det ydre. Jeg siger dig: er du sådan en, der køber fri vin til en smart restaurant, så tror jeg nok, at du skal skynde dig at trykke på købkøbkøb-knappen. For det her smager "sindssygt i membranen".

Der er rød og hvid Hautes-Côtes de Beaune. Vi er røøøøøøøøde, vi er hviiiiiiide, synger de unisont. Altså, vi taler om sort pinosh og sartdonæj. De ligger liiiiidt på gammelmandsfad (haaaallllå, det er 15-årgangen!) og så kommer det på flaske. Hahahaha. Sådan laver man vin. Ingenting tilsat. Heller ikke mus eller dressingtendenser. Det smager sådan cirka herre-godt. Lyst og saftigt (jeg er så træt af det ord, men det passer!) og fantastisk. God terrassevin. HAHAHAHAHA. Det er fucking godt til altiverden. Skriv til os, når du vil smage, din vidunderlige kapitalist.


Men uhauha, der er mere. De laver også petnat, og så kravler bukseenderne endnu længere væk fra sejlerskoene på hipsterfastelavnsudklædningen. LIXTAL! Det er lavet på vindruer (enten pinosk eller særtonaix, jeg husker det INTA!), og der er en snas restsukker og fucking meget syrejazz. Bællebællebælle på solskinsbådebroer.

Nej, men hov! Fik jeg sagt, at der er mere? Altså, en helt fjerde vin, som er så hipsterkælen, at du nok bliver nødt til at tage et par ekstra raybans uden på dine raybans og finde en endnu mindre tophue (fra en genbruger i Neukøln). ROLFMAOMAO! Okay, druen er aligoté. Jatak. Okay, det er macereret. Jatak. Altså: orangevin. UUUUUUUUHHHHHJATAK. Og det er uden tilsætningsstoffer. Jatak. Okayokayokay, vinen har ikke været i et fucking beskidt kvevrihelvede, men det betyder heldigvis, at det smager sådan syyyyyyrligt godt! Og vi har kun 30 flasker. 29 flasker, faktisk. Hvem skal ha'?


Og så er der den her basse. Rosé. JAAAAAAA! Mere vin til din terrasse, som sikkert er klichélokationen Dronning Louises Bro (få et job!) eller noget der minder om Berlin. Hahaha. Ej, jeg elsker dig faktisk. Jeg er jo også selv en douchebag, selvom jeg skifter lidt mindre profilbillede end dig. "Kan vi ikke lave et billede, hvor jeg står med en cykel og nogle porrer i en kurv foran min vinbutik? Sådan lidt boheme-New York-agtigt". HAHAHA, Musse. Det er så herligt. Kyssekyssekysse. Men hey, roséen smager også fucking vildt. Af Provence. Hahaha. Nej, den smager ikke af lavendelsæbeessens. Bare rolig. Den smager af rosé fra Bourgogne lavet af brødrende Chapuis. Heldigvis. Køb den bare. Du bliver smaskhamrende forelsket og pishamrende fuld. Jajajajaja!

Og det var det. Vinsvins seneste reklamekatalog tilføjet en tilpas mængde treeeeeendyyyyy internetforkortelser og smadringstekst. Det er jo det vi kan. Nemlig. Ring, skriv eller fax os en sms. Det her skal du smage, din herlige vinnedsvælger. Over and out (nu på solbeskinnet Lalalala Banchina!).

Dahlager-bluff-gate (orange-LOL!)

Mange (det vil sige to mere end min mor) har skrevet til mig og Vinsvin angående Lars Dahlagers herlige "sådan bluffer du dig igennem vin-viden-jazz"-artikel i speltposten på Ekstra-Bladet. LOL. Nogle har endda været så venlige at sige, at de synes Vinsvin er sjovere end Larz DingDong, når det handler om at skrive lollet om vin. Det er satme sødt sagt. Langt flere synes garanteret, at Lærs D-boy er laaaangt sjovere end os, og det er også fair nok.

Selv synes jeg, at Lås Dahlhejs er ganske sjov. Jeg læser Listen og grinsmiler nogle gange. "Mellemofte" er et passende udtryk for min grinfaktor, faktisk. Klapklap. Og han skriver flot, Rigsdahl(ag)er. Hahaha. Men vinartiklen var måske ikke så vidunderlig. Altså, den er jo ganske lun-uskadelig på samme måde som en Onkel-vits er det – bare mindre racistisk, selvfølgelig. LOLMAO. Men den er også lidt ærgerlig. I hvert fald hvis man elsker vin – eller noget andet kjøvenhåuner-agtigt – på sådan en grundlæggende måde. Alle rækker hånden op, hvis de gør det. Og så tilbage på xhamster. Hahaha.


Det er jo en dejlig dansk jantelovspræmis, at man helst skal være gennemsnitlig til alting. Ikke alt for politisk. Ikke alt for vidende. Ikke alt for grundig. Og det gælder åbenbart også vin. Du skal ikke vide for meget om vin, eller gøre dig for umage med vin. Og hvis du gør, så skriver Finn Nørbygaa... undskyld, Los Dalfar, en mellemspidende tekst om, at det er der ingen grund til. Vær nu jævn, for helvede. Bare sagt hyggesjovt, så ingen rigtig føler sig ramt.

"Læs op på et område på 45 minutter." Hahaha. Hvad er nu det for noget? Det er så jævnt, at det minder om Herning-området. Også geografisk-metaforisk. Kyyyyyr og LOL. Men hey, artiklen er faktisk i den finere ende af clickbait-genren, fordi der hverken er patter eller ællinger, der bliver kørt over af en majetærsker og alligevel mirakuløst overlever – i modsætning til deres andemor –, for derefter at blive adopteret af en hunged og en semi-tam hanløve på en frodig græsmark i solskin. JAAAAA! Godt filmet, iPhonade.

Sardinien eller Argentina? Det er cirka den samme tykkelse bog. LOLbøf på panden, Lørras Deelay!

Og så skjuler artiklen alligevel ikke helt Laust Dingbats proviensielle dyder. For ripasso'en står sgu stadig som en nærmest mytisk tingest fra Dagli'-Spar-hylden i skribent-erindringens udkantede tåger. Og det er på en eller anden måde sympatisk smukt. Det retfærdiggører også Lis Dehlijohns gennemført forkerte og håbløse ord om orangevin. Haha. Det er sødt. Irk. Blablabla orangevin blablabla lavet af rødvinsdruer blablabla. Hahahahaha. Kør på fri fantasti og minimal research. Og på at fucking fake sig igennem alt, der er mere dannet end serier på Netflix. AFSTEEEED!

Til sidst. Naturvin skal selvfølgelig også bashes. Fordi det har en holdning til fødevarekemi. "Njøøøøøø, tror du så, du er noget måske?" Uhauha. Hvem taler egentlig om naturvin længere? Altså udover dem, som ikke kan li' det? Det er fantastisk mystisk. Dog er sætningen "din tunge er en idiot" vidunderlig. Den er lige "cmd-c'et" og vil blive "cmd-v'et" på et senere tidspunkt. Så ved I det.

Overraskende nok nævner Laos Damhugger ikke svovl eller frugtdage eller Noma (hvilket jeg ellers troede var pre-skrevet i alle Politiken-artikler!?), men der skal vel også laves en 2.0 til sommer. Uh, uh, uh ... konceptet "terrassevin" kan man sikkert også skrive noget lunkentsjovt om. Jadajatak.

Lærs Dålmharer, jeg kan li' dig. Det skal du vide. Og jeg ved godt, at I kæmper med at få folk til at oprette sig som brugere og få folk til at betale for netindhold og papirsaviser. Hvem gør ikke det? Ingen gider at oprette sig som brugere længere. Ingen. Og absolut ingen vil betale for noget, som I har doneret gratis i så lang tid. Uhahuha, den er skidesvær. Addblock = hovedpinepinepine. Men jeg vil altid gerne drikke en flaske vin med dig, og så lover jeg at skjule min oprigtige interesse og viden om den. Vi er alle lige gode og lige kloge. Altid. Hahaha. Heeeeey, vi kan sgu da udveksle sidder-bag-en-skrivemaskine-og-gemmer-mig-jokes med hinanden. Det er vi mestre i. LOOOOOOOL'erz unite 4 realz!

Sådan bor du i Århus i et par år!

Det her er en kærlighedserklæring. Til Århus. Ja, de kalder det selv Ååååårhus, og det synes jeg stadig lyder mærkeligt (du skulle høre dem sige "orm", det er et freakshow!), men man lærer at leve med dialekten. Jeg swavah! For kærligheden overvinder alt, som Doktor Brandt synger helt uden glæde i stemmen, fordi han er så jysklun. OMG. Næsten to års feltarbejde er nemlig snart slut (hej svedigste sted på Refshaleøen!), og derfor kan jeg med en vis empirisk tyngde fortælle dig, hvor fanden man skal tage hen, hvis man har stramme oprullede jeans og ikke-sorte sokker på, gudforbydedet.

Jeg vil ikke påstå, at Århus bugner af gastronomisk lækkerhed. Altså, generelt lugter Århus jo helt forfærdeligt af bræk, når vinden starter nede ved oliefabrikken på havnen og derefter luftcrawler ind over byen, hvor den så holder bevægelsespause. Ikke lugtpause. I går var for eksempel helt urimelig ækel. Selv tak, industrihavn. Det lærer man sgu aldrig at leve med. Men der er fåndme nok svedige mennesker til at tilfredsstille selv den mest irriterende foodiehipstertype. Sjæriåst, kan man være noget mere douche-agtigt? LOL på mig selv.

Lad os starte om morgenen. Du skal have kaffe, fordi du jo er en boheme, der sikkert har siddet hele nattet og drukket industrigin og skrevet digte på din rejseskrivemaskine. Hallåhallå, du er ikke Jørgen Leth. Du skriver elendige digte. Haha. Nå, men der er flere steder at gå hen.


La Cabra: Laver på deres gode dage Danmarks bedste kaffe. 4 fågging realz. Mærk dig mine ord, ninjasamuria. Det er helt surt og elegant og ikkebrændt. Og überübernørdet, hvis du er til sådan noget. Hashtag kaffeonani FTW. Nogle gange er der faktisk næsten for meget syre i deres espressoer, hvis du spørger moi. Og jeg æææælsker ellers syrejazz. Det ved du sgu da! Surt med ekstra eddikestik på bord 5. Og "no salt", selvfølgelig. Til gengæld er deres cortado'er altid så urimeligt zenzyge. KYYYYR på balance! Og ikke nok med det. På "Geden" får du hele verdens svedigeste Canelés bordelais. Av, av, av. Det er essensen af godhed. "Men er de også flinke, derinde - eller bliver du slået over fingrene, hvis du spørger efter et mælketermometer?" OMG! De er ultraflinke 4evah! Jeg lover det, mand. Jatak.

Nummer 24: Hold nu kæft, Lagkagejohn og Emmerræs og John Meyer. Det her er Danmarks bedste og überflinkeste bager. Biodynamisk dingdongkorn, urimelig fin betjening og fantastisk brød. Haaaalllåååå, jeg ved godt, at Brød, Mirabelle og Alimentari laver de sygeste surdejsbrød - slap af, mand -, men jeg urimeligt glad for 24'eren. Svedrug til folket, for hælvate! Og ved du hvad, de holder lukket om søndagen og i skoleferier, fordi de har lyst. Det er satme awesome. Pengemaskinebutik? Ikke så meget. Herligt: pænt meget! Afsted med sig og madbrød FTW (det gælder også for bølle med Røde Kristian!).

StreetCoffee: Du ved, den i Jægergårdsgade, hvor der faktisk er plads til menneskealbuers frie bevægelse. Kaffen er lidt pæntbrændt. Ingen taler om bønnevaskningsfermenteringsgrad. Det kan satme også noget. Og de har pain au chokodrøn og aviser. Det er bare afslappet kafferering og en halvskæv udebænk og lidt bilos med solskin på. Så kan man trække vejret igen.

Og så skal du bare vente på, at du bliver sulten igen. Og mens du gør det, kan du bruge tiden på at holde dig væk fra strøget. Hahaha. Eller drikke en Campari/soda på Drudenfuss, som er en fantastisk blanding af svedig 80'er-café og pariserstemning. Det lyder damebladsklamt kombineret med Victor-fesent, men jeg elsker faktisk det sted. Der er larm og travlt og hyggeligt. Altid. Stemningen er helt særlig på den gode måde. Du kan også købe nogle fede vinyler ("har I den nye med Indie-beskægget Generisk Bon Iver-kopi?" OMG!), din freak. Badstuerock og Route 66 vil med glæde flå gysser ud af dine plastickort. Fordi du fortjener det. Og så er det tid til frokost.

Vesterlauget: Okayokayokay. Mine letbegrænsede LOL-ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg elsker det sted. Jeppe og Dan og Peter har lavet det sygeste spise-druk-kolbekaffe-hipsterkasket-sted. Ja, det er vel egentlig bare en stor brun-grøn stue med kulørte lamper udenfor. Men hold nu din mors kæft, hvor laver de fine ting. Kun! Deres smørrebrød er tumpet godt og upræntentiøst. Ja, og helt skarpt. Røget makrelmad FTW. Og hønsesalaten. Uhauha. Og absurd fint prissat. Jotak, jotak. De har cirka en milliard gode øl, og de ved faktisk noget om dem. WHAT? Men du kan også bare få en Thy-tingest og en Fernet Branca for fyrre kroner, fordi du er så chiller'n. ROFLMAO. Og et kødbræt! Vesterlauget er "byens bedste alting" har jeg lige besluttet. Klistermærket er i tryggen.


VACA: Rolig, sejlersko-type, det er ikke lige så vildt og sjovt som Hija de Hugo Sanchez. "Uhhhh, se mig. Jeg er ved Torvehallerne med min iPhone". Haha. Du trænger til at leve uden for Instaschmam-boblen. Nå, men Vaca er virkelig fin mexicansk fastfood. Konceptet er dejligt simpelt, og den der syrlige spidskål, som de bruger, det er lige up my alley. De åbner snart butik nummer to, og så bliver man selvfølgelig mistænksom. Haha. Er det så stadig "indie"? Det er i hvert fald virkelig godt. De skal bare lige forstå, at plastichandsker ikke er imune over for samtlige bakterier i verden. Så hvis man kløer sig i munden, derefter trykker på kasseapparatet, derefter hakker en tomat, derefter tørrer noget af i et forklæde og derefter laver tacorulle, så er munden stadig med, selvom man har handsker på hele vejen igennem. Just sayin'!

Ja, så ramte vi lige et lidt ømt punkt på Århus-kroppen. Som at blive trykket på mandlerne, eller noget. Haha. Der er ikke enormt meget god frokost i Århus. Der er til gengæld sygelige mængder nachos over det hele. Hahahaha. Hvad skal vi have til frokost? Chips med affaldsost? Jada. Det er indelysende. KØØØR! Men bare rolig. For Århus er mere end nachosbæltet og Olav de Linde-tomme bygninger. Haha. Bevæg dig uden for byen. Den Permanente er nemlig fastlandets mest fantastiske badeanstalt. Og fra september til maj er alle nøgne og flinke og kønsblandede derude. Vinterbadeklubben Jomsborg er et udkantsurbant mirakel. "Vi hilser på hinanden. Vi bader nøgne. Vi opfører os ordentligt". Det mantra kunne fandme redde verden. Hele Århus mødes derude (især hvis du er hvid og stemmer til venstre for midten), og bedre kropsforkælelse findes vist ikke. Alle teenagere burde forresten komme derud og se, hvordan rigtige kroppe ser ud. Det er vidunderligt, og det ville også redde verden, faktisk.

Men hey, du kan også tage den modsatte vej. Mod syd. Så ender du i Dyrehaven (ikke hipsterslottet på Sdr. Boulevard, din klovn) og derefter på de smukkeste strande, hvor små bådlaug, lystfiskere og gåtursgængere får rendyrket natur og som regel rygvind. Du kan også bade. På motherfucking sandbund, som var du på Balishaq! Bevar nu de kyster, vækstfikserede venstre-klovne. Skoven bagved er bakket og smukt besat af skovmærke, løgkarse og vandkarse. Og så er vi sultne igen.

Kowloon: Jeg er ret sikker på, at råvarekvaliteten ikke er psykopatgod. Men for sevans, hvor er jeg dog vild med Kowloon, alligevel. Dog kun den på Banegårdsgade. Det er sgu ret vigtigt at få med. Men den er til gengæld også helt fantastisk. Det er som at være i Chinatown i New York, og det har jeg ikke engang selv været. Der er larm, gasblus, for mange mennesker, meget lidt plads og fantastisk. Det syder af liv og urkraft – og forårsruller, selvfølgelig. LOLkat. Menuen er enorm og priserne det modsatte. Der er ingen bullshit eller havtorn, og du får din mad på nulkommatre. KØØØR. Det smager af thailand og Kina (igen steder, jeg ikke har været), og de lukker klokken 20, fordi de gerne vil være hjemme om aftenen. Helt fair. Det her er en letramponeret asiatisk perle i Århus.

Pondus: Jeg arbejder der lidt endnu. Så talen bliver kort. God mad, sur vin og sandaler på hipstertjeneren. What's not to like? OMG! Skynd dig derned og oplev det, for hælvata!

Vesterlauget: Okay, det bliver for meget, det her. Hvor meget skal folk roses herinde på den ellers evigt rasende vin(?)blog. Men dagens ret på Vesterlauget er henrivende. Solid og übervelsmagende bistromad. Det er Århus' sikreste kort. Og til 85 kroner?! OMFG! Er du (dj-)dum eller hvad? Afstedmeddig.

MØF: Ja, de køber vin af Vinsvin. Så dette indlæg er totaltsponseret af Vinsvin. Hahaha. KAPITALISTSVIN! Men maden er faktisk virkelig skøn, og stedet er rart. Sig "be'-be'" tusind gange, hvis Michell kommer ned til bordet med tatar. Han har trøfler nogle gange. Uhauhauha. Det er måske den bedste tatar, jeg nogensinde har fået. Og ja, jeg har været på Manfreds cirka nimilliarderogtretusinde gange. Vinkortet er lidt lille, hvis man virkelig går op i surhedsjazz. Men det er godt. Og tilpas surt. Endnu et sponseret indlæg: De har snart Adonis og Druillas på kortet, blev der sagt. WHAAAT?!


Og der er jo mange flere ting, som skal herligficeres i 8000-udkantsmetropolen. Markedet på Ingerslev Boulevard finder sted hver onsdag og lørdag årtiet rundt, og det er det tætteste Danmark kommer på et toscansk/spansk/andet-sted-hvor-folk-går-op-i-lødige-råvarer madmarked. Ingen store glascontainere med japanske turister. Her køber folk faktisk deres grøntsager, oste og fisk. Uden at nedværdige sig til selfies. Hahaha. Det økologiske udbud er stort, folkene bag boderne har som regel selv dyrket grøntsagerne, og du kan få rugbrødsostemadder eller byens bedste croissanter i pølsevognscaféen, som jeg ikke ved, hvad egentlig hedder. Haha. Croissanterne er fra Briançon og de er fucking solide - på alle måder. Tjek økobiksen længst væk fra cafeen ud. Av, av, av. Det er godt grønt.


Der er gode cocktails på Apoteket, som har gjort flot brug af deres studietur på Lidkøeb. Hehe. Men de har sgu styr på deres drinks, og de bagvedliggende rum er skøntfine. Ceres Arena er jo også en slags essens af byen, og selvom løbebaner på fodboldstadions burde forbydes, så er det alligevel sjovt at tage på stadion og se AGF skuffe fælt. Hahaha og nedrykningsfare. Du er samtidig garanteret enorm fodboldindsigt fra folkene omkring dig. "Lad os tæve Kim Aabech, hvis han ikke scorer", og sådan noget. ROFLMAO.

Og hvis du kan drikke mere, så er Århus vel en slags Ibiza for brune værtshuse med 80'er-præget jukeboxe. Prøv Klovnen. Det er for sindssygt og en lille smule uhyggeligt. Stig Tøfting og ham der ikke er med i Big Fat Snake længere ejer sikkert dem alle sammen. Det er fint. Men hvis øllet også skal smage godt, så tag på Mig & Ølsnedkeren, hvor vandet i øllet ikke er hevet op fra Århus Å. Til sidst skal Sway også lige ha' en høj femmer og nogle knuckles og svanen, som er et håndtegn, jeg lige har opfundet. RAP! Det er noget med guldbajere, bordfodbold, drukdans og sjove nattetimer. Det er smadret, og det er virkelig et rart sted.

Og løb en tur rundt om Brabrandsøen, hvis du er til sådan noget. Eller fang en gedde derude. Se en film i Paradis Bio, som er Danmarks sejeste biograf. Der er sgu nok at tage sig til i Århus. I hvert fald i et par år. Jeg låvah det.

Hold kæft, mand. Jeg elsker Århus. Så er det safgt. Men jeg elsker også lette fiskestænger og min Vespa Ciao, når den kan køre, så på den måde siger det ikke så meget. Men alligevel. Glem nu det der med "Danish for progress". Det var fjollet og en millionkroner dyr svipser. Det kan ske for alle. Se på Finn Nørbygaards forelskelse i Stein Bagger. Haha. "Smilets by" er sgu stadig, hvad Århus er, med mindre du sidder i lørdagformiddagskøen til Magasins parkeringshus. Haha. Og det burde du jo heller ikke gøre. Ud og spis og drik og vær sej med Århus. Det er udmærket, hvilket på jysk betyder at det er fucking i orden og cool burger.

Falsk markedsføring vs. Folk vil snydes

Hold kæft, hvor er det svært for normale mennesker at navigere i en hyggehobbyagtig vinverden. Sherryøst. Det fucking umuligt at gå op i vin på weekendbasis. For det første er der selvfølgelig enorme mængder forskellig vin, og det er satme svært at holde styr på, hvad der er druer, områder og marknavne, når man bare drikker en flaske etellerandet rødvin hver fredag og lørdag – og derudover kamplytter til Per Pallesen, der igenigen skriger på Beaumes de Venise.

Men ikke nok med det. Samtidig prøver alle mulige mennesker konstant at snyde dig. Der er jo den generelle og storstilede løgn om vinbonden som en vejrbidt fransk morfar, der passer sine få vinstokke uden de store dikkedarer. LOL og kør den ind med fabrik. Men så er der også sådan noget som det her:


HEEEEEY! Du kan drikke Mouton Rothschild fra 1964 og en 5.-cru fra Baronne Philippe fra 1984 på Le Coq i Ååååårhus. I kurv, endda! Vildt nok. Dødvildt, faktisk. Det tænkte jeg sgu, da jeg så det. Jeg troede kun, de solgte Chatreusse og Ceres Top hos Le Coq. Derfor trykkede jeg "se mere", og så blev "fuskeriet" ganske åbenlyst. For til 500 danske dollars får du selvfølgelig ikke meget bårdåksk og gammel premier cru, og der er da heller ikke tale om de vine, som Le Coq ellers viser i deres reklame.

Det er ikke en middag med Chateau Mouton Rothschild. Vinene er ikke engang fra Pauillac til denne middag. I stedet skal man kæmpe sig igennem übergeneriske Mouton Cadet, der laver vin til Fleggaard og halvkedelige gullaschgryder. Og det skal man gøre hele tre gange. Irk!


Det semi-luskede trick er altså at vise et billede af virkeligt berømte vine (og skrive at vinmiddagen er med det afbillede premier cru-hus!!!) og så i stedet servere en vin, der er svageligt affilieret med den kendte udgave. Illusionen er en sjælden og berømmet vin til cirka 2.500 kroner. Og i stedet bliver man spist af (bogstavelig talt) med supermarkedsvin til 100-150 kroner.

Det er sgu svært at være hobbyentusiast. Hvordan skal man gennemskue det? Okay, 500 kroner er selvfølgelig heller ikke meget for fire retter mad og vin og kaffe og chatreusse (der var den!), men oplevelsen må da blive flad, hvis man går ind til middagen med billedet fra Facebook i tankerne.

Kinesisk vandtortur - bare med pressemeddelelser.


De er sgu ihærdige hos kommunikationsburået Holm. Eller også får de bare ultralidt eksponering på deres formentlig helslappe app. Jeg har da ellers skrevet en laaaangt blogindlæg om deres elendige ide. Hahaha. Læs den her. LOL. Men jeg tror sgu ikke, de har opdaget det, for jeg har altså lige fået denne mail fra Mettemettemette:

---

"Da jeg ikke har hørt fra dig vedr. nedenstående invitation, tillader jeg mig at sende den igen." 

---

Er det nærmest ikke en trussel? At Mette har tænkt sig at sende den samme PDF til mig i det uendelige, indtil jeg svarer. En slags kinesisk vandtortur - bare med spam?! LOL. Så jeg følte sgu nødsaget til at svare, og det kom til at lyde sådan her:

---

Hej Mette

Tak for din mail.

Jeg har ikke repliceret din fremsendte pressemeddelelse, da jeg ikke er sikker på, at jeg forstår formålet med app'en. Eller jo, jeg forstår jo godt, at Hardy's gerne vil sælge mere vin og derfor har brugt en masse penge på at udvikle en app og en forkromet pressestrategi. Det forstår jeg faktisk helt fint.

Men deri ligger hele problemet for app'en jo også. Det handler kun om at sælge vin. Hardy's vin vel og mærke. Og det har jeg som udgangspunkt slet ikke noget problem med - sælg løs, for fanden! -, men jeg har alligevel nok journalistisk anstændighed (og jeg er ikke engang journalist) til ikke at ville skrive om en enkelt vinfabriks marketingtiltag for ussel mammon - og en goodiebag er altså pænt ussel mammon.

Hvis du kan overbevise mig om, at Hardy's-app'en ikke (udelukkende!) er lavet til at sælge mere Hardy's, men er tænkt som et helt grundlæggende og unbiased søgeværktøj, så skriver jeg gerne om projektet. Men en tur på Papirøen og en mulepose (med Hardy's-logo, tænker jeg!?) er ganske enkelt langt fra incitament nok til, at jeg vil videregive et australsk tilbudskatalog forklædt som rådgivende vinparrings-app.

Send mig på en vintur til Australien, så kan vi tale om det, selvom jeg muligvis lige tager noget gamay med hjemmefra.

Alt godt. Og god dag.

Tue

---

Men hey, der er fandme allerede nogen, der har skrevet om Hardy's's's's mobiltelefonsprogram. Nå? Virkelig? Hvem mon det kunne være? Og svaret er såmænd, at det har Thomas Rydberg valgt at gøre på EB.dk. Hashtag jatak og emoticons med knuckles og glimtende Pultizer-priser. ROFLMAO. Du kan selv læse det her.

Men når man lige tænker sig om, så opfylder historien om, at Hardy's lancerer en app vel også alle nyhedskriterierne?! Kørkørkør. Aktualitet: Ja, for der findes vin og apps. Væsentlighed: Yes, for alt om vin er væsentligt. Identifikation: Yup, for Rydberg har en mobiltelefon. Sensation: Oui, for ... øhm ... den er god! Konflikt: Nemlig, for det ville der komme, hvis ikke EB skrev om det. LOLkøbt journalistik. Er det ikke bare totalt smukt? Hahahaha. Haha.

To be continued ...

Apps, goodiebags og fedtefedtefedte

Det er fascinerende, hvordan Vinsvin bliver ved med at modtage invitationer til selv de mest skramlede begivenheder. Men det er også hurra-agtigt. For i dag har vi fået en særligt skramlet en af slagsen. Kom, og oplev Hardys nye sommelier-app. HAHAHAHA. HA. HA. HAHAHA. HA. Nej, hvad sagde du lige der? Altså, sagde du virkelig Hardys sommelier-app? LOLKØR og OMG. Det er kommunikationsbureauet Holm, som står bag denne vidunderherlige spam-invitation, hvor alle bloggerkodeordene er opfyldte. LOL.

Papirøen
Gratis vin og mad
Goodiebag
"... og tak for i dag"

KØØØØR på betalt blåggahreklame og en mulepose i genbrugsbomuld fyldt med fedtefedtevin og firfarvetrykte coorporate-flyers. Hvem deltager i sådan noget? Altså, sådan helt uden ironisk distance og generel lede (ved sig selv)? To timer fyldt med pseudosmil, svage skriveevner og ikke mindst masseproduceret skrammelindustrivin. Triste vinbloggers unite!

Nårh, du har ikke set invitationen endnu. Sårrræj. Den er lige her:


Og så har jeg slet ikke harceleret over selve app'en endnu. O. Og så et M. Og så et G. Hallå, hallå, hallå, hvilket bare lidt vinkyndige menneske ville stole på en app udviklet af en kæææææmpe maskinpark?

"Hmmmm. Jeg er fra Randers byråd. Jeg skal have frikadeller i aften. DOOH! Hvad mon jeg skal drikke til? Hov, jeg downloader da lige Hardys vin-app, så jeg kan finde ud af det perfekte match til perfid smålighed og penicillinpumpet svinekødsnationalisme." Hahaha. Og vupti, app'en har svaret. Du skal selvfølgelig drikke noget syrah på tilbud i Føtex. Hov, den vin er da fra Hardys. Igen?! Hmmmm. Spøjst. Men kørkørkør alligevel.

Den app har jo helt objektivt set ingen troværdighed. Som når Jyllands-Posten skriver en kvindelig OG socialdemokratisk statsministers eftermæle. Hahahaha. Det er så sørgeligt. Hvor mange vinblåhggare har tænkt sig at skrive om det? Masser. MAAAASSER. Det er jeg bare helt sikker på. "Hardys hjælper dig med vin til maden" som overskrift. Clickbait FT-motherfucking-W!

Er det egentlig ikke sjovt, at vinbloggere er de mindst kritiske skribenter (hahaha!) i verden, når de ingen redaktionschefer, bestyrelser eller andre overordnede douchebags har at forholde sig til? De kan skrive hvad som helst. Tænk dig om. Og det er sjovt at skrive hvadsomhelst. Meget sjovere end at skrive lallepositivt om Hardys, ik'? Og alligevel ender de med at skrive, at Lidl har sygt meget god bårdåx.

Inden du smutter i vrede over, at jeg lige har stavet bordeaux "bårdåx", så skal du lige se den her. Jeg har lavet et diagram, for hælvate. Og ja, det banker afsted på den gamle svovl-stereotyp, som jeg egentlig prøver at holde mig fra, fordi det i længden er dødkedeligt. Jeg kan fandme også godt lide Rayas, din vilde troller. Men her er det da meget sjovt:


Er det forresten ikke sjovt, hvordan Hardys og Roagna cirka er lige gamle? LOL på diversitet i forretningskoncept. Roagna lever fortsat efter devisen "Roagna non si cambia mai", mens Hardys udvikler apps?! Kør på apps med mere fad. Hahaha. Hvor mange rådne australske druer kunne man egentlig kassere for prisen for en app, et app-lancerings-blogger-koncept på Papirøen og en masse trykte flyers? Ingen ved det. Ingen bloggere vil vide det.

Fuld og mæt i Milano

Jeg skulle på tur til Milano den anden dag. Sopexa betalte, selvfølgelig. Hahaha. Ej, det gjorde de sgu sådan set ikke. Så jeg skrev en sms til mine to mest italienificerede venner. "Hvor fanden i helvede skal jeg spise og drikke i Milano?" Den ene svarede tørt: "det ved jeg ikke". Ikke engang et stort begyndelsesbogstav kunne hun mønstre. Vorherrebevares. Den anden svarede, at jeg skulle leje en bil og køre til Torino. LOL på en ubrugelig måde.

Så jeg var overladt til mig selv i jagten på ikkefabriksvin og en italiensk Manfreds. Nårh nej, jeg havde også en helt igennem ubrugelig Lonely Planet-guide, der hele tiden ville se Duomoen. Grazie mille og en selfiestang billigt til salg. LOL, og du får lige et meget stille "køøøør".

Men så sagde internettet, at jeg måske skulle prøve at besøge Cantine Isola i Chinatown. Hahaha. Totalt meget ironisk-klart! En nummer 36 og galangavin FTW. Jeg gjorde i hvert fald alle mine stereotype kina-jokes klar. Noget med hunde i maden, og kineseres generelle eminente skrammeltalent i forhold til at udtale L og R. "I wourd rike led wine" eller den italienske version: "Vollei un bicchiele di vino losso". Hahaha. Alle ville instant-elske mig. Kørkørkør, og måske lige en kommentar om, at de (du ved, kineserne) alle ligner hinanden, sådan 1:1 og 100 procent. Andiamo, bøllemis.

Gåturen hen til Chinatown er ganske slap. Der er gråt og trist og meget lidt italienerromantisk. Månen rammer slet ikke mine øjne som en stor pizza pie. ROFLMAO. Jeg ved ikke helt, hvad gloomy betyder. Men jeg føler, at det ord beskriver stemningen nogenlunde præcist.

I gennem et lyskryds, henover nogle sporvognsskinner, pegen på en hund, og så er vi i kinadistriktet, som i så mange andre byen også her mest bare er en enkelt gade. Gaden hedder Via Paolo Sarpi, men jeg har tænkt mig at kalde den Via Paoro Salpi. Arhmen, de motherfucking jokes flyver ud af mig, som chopsticks ud af Bruce Lee på nuddelbar!?

Trasken, vandren, kiggen på sushijazz. En butik der sælger alt muligt, men kun skrammel. Og så træde ind i det her:


Halle-fucking-luja / harreruja. Cantine Isole er sådan helt perfekt vidunderlig. Vine overalt. Mennesker overalt (bortset fra på dette billede. LOL). Hele bardisken fyldt op med snacks til fri udnyttelse. En del hunde. Larm. Gamle mænd med seler. Og den fucking svedigste stemning EVAH. Nårh ja, og cirka 4-5 siddepladser til over 40 mennesker i lokalet. Ingen problem. Kæmpe mofo-kør på happiness og afslappet fællesveltilpashed. Stående. Nye snacks.

Vinen er hvad man på duchebagkonsulentsnak kalder mangefacetteret. Hahaha. Dynamisk. Omstillingsparat. LOL. Robust? Skambruger man egentlig stadig ordet "synergi". 1500 kroner i timen for ren bullshit. KØØØR! Ansjossnack, jatak. Nå, men på hylderne stod der alt fra Bartolo Marscarello og Ahmarrhonald til Occhipinti og vild usvovlethed over gammel og enorm Bourgogne på glas. Og ingen skæve Lillelund-miner over at ville drikke noget usvovlet eller religiøse armbevægelser omkring at hælde konventionel primitivo op i glassene. Og så betaler man selvfølgelig først, når man går. Bruschetta på bord bar.

Zalto Bourgogne-glas til stor vin (og mig der gik heeeelt forsigtigt hen til et lillebitte hul i menneskemængden med det) og normale glas til det meste. Melon og mynte som snack. Ahh. Franciacorta i store mængder. Og masser af franske herligheder. Og lidt tysk. Centraleuropæisk synergi-shit. Hahaha. Og hele aftenen sådan en vanvittig homogen gæstegruppe, som hele tiden gav plads til baren uden at flytte sig synderligt. Smooth og så alligevel så fucking kompromisløst og intenst. Fedhedsfedt og mit nye yndlingssted. Sammen med et par andre. Det er satme næsten en tur til Milano værd. 4 realz.

Nååårh ja, hvis du så alligevel gerne vil have en øl og noget reel mad, så går du bare lige over på den anden side af gaden. Her står tre mænd i hvide kitler og smidder de sygeste crepes ud af vinduet. Griiiib. Det foregår sådan her: Først crepedej på panden. Så lige så et æg ud på dejen. Så vende dejen. Og så fylde svinet med urter, noget grønt, måske kød, måske noget stærkt. I hvert fald god jazz. Fold, rulle, fold og papir rundt om. Prego. Så står du pludselig med ren velsmag og æder møget på gaden. De har også de syge dumplings. Ørhm, ravioli. Ren awesomehed og skarphed på konceptet. Vai, vai, vai!

Julekalenderskrammel - nu på blåkken!

Bag dagens skrammeljulekalenderlåge gemmer der sig ikke nogen ironisk kommentar på andres uduelighed. Så tag bare din tophue af, og rul bunden af buksebenene på dine stramhedsjeans ned til fødderne, hvor de hører til. Ja, vi har set dine farvede strømper. LOL på opmærksomhedstøj. Din tatovering af en lyserød My Little Pony (ej, hvor er du bare fjollet og vild og romantisk og rocknroll og sød på samme tid) kan vi jo desværre ikke gøre noget ved.

I stedet for bitre LOL-kommentarer om vinøs håbløshed, kører vi den i stedet ind med noget så kedeligt som tålmodighed. For det giver nogle gange mening at være tålmodig, selvom det ikke er nogen stor force i vinsvinsregi. KØØØØR!, blev der sagt for det meste.


Første punkt i denne blååååkpost med dertilhørende todelt billede er, at jeg i dag fangede en mørksej på 41,5 centimeter. Jeg fanger ellers aldrig noget. EVAH! Men jeg er stædig og tålmodig, når det kommer til at kaste snøren ud i salt juice. Og i dag var der semistorøjet og nu smuktrøget herlighedsfisk.

Og til venstre på det todelte har vi så en fisk. JA?

Ej, ej, ej. Det var bare forsjovt. Billedet til højre er selvfølgelig ikke en mørksej. Det er billedet til venstre, der både er en fisk og en mørksej. Samtidigt. Det er en etiket på en vinflaske til højre. Bare rolig. Du er ikke blevet hallucinationsøjet, hvis det findes. JACK ASS for vildt, hva'? Hahahahahaha. Hahaha. Ha.

Men den afbillede vin (det må man godt) har satme krævet en hel uges tålmodighed. Jeg drak den med Nillerboy'en og SignAH! under G-g-g-gormstorm (ta' den bare, Malk de Koijn) i søndags, mens min kæreste bølgevalsede fra side til side i et skrækkeligt inferno af bræk og opkast og Rene Knudsens mad på Molslinjen. IIIRRRRK, og duk dig for svævende og næstenfordøjet brunsovsburgersovs.

Uha. Men vinen er en vellavet chenin-tingest med lidt fad, tror jeg. Saumur er den fra, selvom jeg troede, at det var ham, der var på jagt efter ringen og/eller Frodo? Og guld. Ja? Hmmm. Nå, men vinen er aldeles kedelig med sin klyngensigfast til duft og smag af helt gule og en anelse overmodne pærer. Du ved, dem hvor saften løber ned ad kinderne, når du har sat bisserne i den bløøøøøøde og søøøøøøde frugt. Altså, det smager jo godt. Men det er så forglemmeligt. Og vi drak ikke op, hvilket er et særsyn på højde med fisk på mine fiskekroge, når de kommer op fra strandvæsken.

Nu har Les Gruches fra Byggemand Bobinet stået i mit køleskab i en uge. Og så skete det, at der var noget pastajazz på menuen derhjemme (min kæreste overlevede akkurat missilenerne fra Rene Knudens kogtkække og svært bølgende kabysskrammel), og så drak vi sgu resten af pæremosten. Uha. Uha. Uha. Hvad var det sket? Pæren var fandsparkemig løbet ud med freonforbruget. OMGWTF. Ud i Kattegat med det lort til resten af iltsvindet. Og i stedet for sødpærefunsaft var vinen nu oxideret. JATAK. Ikke volatilt eller skarpt. Ikke sådan æbleagtig. Heldigvis, ellers bliver Lillelund og Corentin Bauer sgu så rasende. LOL! Bare en - måske lidt uskøn, men stadig indsmigrende - oxidativ tone af mild sherry og blege nødder. Måske også lidt metalisk og udeafkontrol-agtigt. Men fucking godt, og tusinde gange sjovere end ugen inden, da vinen smagte gåseøjnestart rigtigt gåseøjneslut.

Og kan man så bruge det her til noget? Nja. Nu ved man da lidt mere. Altså, at der er en chance for at fange fisk og/eller (LOL!) mørksej med en bleggrå gennemløber med orange pletter i Århusbugten. Og at hvis en vin smager kedeligt men også vellavet, så giv den tid. Vær tålmodig. Drik noget andet, og smid kedsomheden i køleren. Hellere drikke vinen efter en uge, hvor den har haft tid til at tage sig lidt sammen og blive lidt vild i udtrykket, end at tristhedsslubre fesenheden.

Og hallo. Røget mørksej med krondil(Iban)mayo-mayo på ristet rugbrødchen toppet med squashbuddy og tyyyyynde løgskiver. Og et skvæt olivenolie. Og saaaalt. Og citronskal. Av, av, av hr. Åmand og Schönmand. Det låner I bare. Ka .... tjiiiiiing!

Moraliserende anisortfredagblogindlæg

Mens de forbrugsliderlige galninge løber rundt i gågaderne til såååååårt fredag (som det udtales i Østjylland) og sparer en halvtreller på en børnearbejdsproduceret foodprocessor for at fylde den bageste plads i køkkenskabet ud, får du lige et par velmenende råd om, hvad du skal drikke, mens du sidder hjemme i stuen. For det handler om at holde sig indenfor i dag. Vejret er gråt og troen på menneskets fremtid er decideret sort.


Du kan fx starte med et glas heeeelt tynd såååårt pinot med lidt côt fra Brendan Tracey. Sluprelydene vil med garanti overdøve skænderiet fra Føtex mellem de to kunder, der har fået nallerne i den samme gaspakkede omgang fabrikskalvefars til 12 kroner. LOL. Hvem har mest brug for de krebinetter stegt i margarine på denne mørke fredag? Uh. Nå, vinen holder flotte 11,5 procent alkohol, den er sådan fra nordligt (højdegradsmæssigt) og centralt (breddegradsmæssigt) Loire, tror jeg, og så har den en flot etiket. Og den er formentlig ikke på tilbud nogensomhelststeder, og billedet er stjålet fra Wineterroirs.com. Det smager psykoladegodt. Amagerhalshug og blandeblod-agtigt.
Derudover. Hvis dine fingre ikke er fedtet ind i kvitteringer på tilbudsgrilludstyr, som er rusten inden solen titter frem igen, så prøv for satan at opstøve en flaske basispinot noir fra Enderle & Moll. Jeg smagte 13'eren forleden hos en semi-famøs og fantastisk vinskribent, og det er måske den bedste vin, jeg har smagt i år. Og ja, jeg ved godt, at vi snart er i november. Måned 11 ud af 12. Men så god var den. Holymotherfuckingshit, hvor er det noget af det fineste vin, der findes. Let og alligevel über-komplekst. Vidunderlig vin fra Tyskland. OMG, mr. Merkel. Og vist nok helt udsolgt i Danmark, men internæddet er jo stort og evigt sort. Køøøøb, køb, køb på sådan en antikapitalistisk livsglad måde. ROFL.

Ved du, hvad du også kunne gøre? Flygte fra asfaltjunglen og alle de knitrende sårthedsfredagstilbudskataloger. Kan man det? Jaja. Strøget er kun en lille del af verden, faktisk, selvom den kræver al din opmærksomhed i jagten på ulykkeligt indkøbt lykke. Og indkøbscentret er blot en væmmelig vorte på rigtig levende jord. Hashtagdetlyderfrelstmendeterjosandt. Når du ser de her skilte, så drejer du bare væk, og lader din konventionelle købelyst ligge i jakkeforets varme:



Det vil til sidst sende dig ud på en mark. Og hvis du så spørger et menneske (ikke din telefon), om der ikke er en fræk frugtplantage i nærheden, så vil vedkommende muligvis sige ja og pege i en retning. Gå derhen. Bank på frugtplantagens dør (eller på stammen af et pæretræ, dit romantiske fæ), så kommer der måske et menneske frem, som ikke har en logobefængt lyseblå skjorte på. WHAT? LOL. Køb nogle æbler af mennesket, og lav din egen antikapitalistiske – ingen vil købe din elendige – cider. Haha! Jeg lover dig. Det bliver en fest af bobler, volatilsyre og eventyr. Et værk, du selv har skabt. Ikke et værk, du selv har købt for din hårdt oparbejderede underbetalthed eller kviklånet fra en blåskjorte.

Du er meget bedre end sort fredag. Du er et rigtigt menneske med følelser. Ikke en robot, der nu har endnu en indkøbt elektronisk dimmert, der forvirrer dit sind og distancerer dig fra dine børn. LOL. Drik vin og tal med nogen. Kog noget kød i en gryde i lang tid. Lav grød til morgenmad og kram nogen. Smag på et æble og tænk over det. Lav cider. Drik mere vin. Spis det mørkogte kød. Og lad være med at købe kedelig og overproduceret fabriksvin, fordi den er på tilbud i en importeret pseudobegivenhed. Drik noget sjov vin, der koster, hvad det koster. Og vær aldrig karrig med høje fem'ere, selvom det nogle gange kan virke lidt Beverly Hills 90210-agtigt.

Ciderier og ukendt oechsle

Har du lagt mærke til det? Eller. Har du lagt mærke til, at du ikke har lagt mærke til det? Ja? Ja. Vi har næsten ikke skrevet om cider i dette efterår. WHAAAAT? Sidste år kradsede vi konstant rundt på tastaturet med noter fra snart den ene cuvée, snart den anden cuvée. Om oechsle. Om macerationstider. Gæringsstart. Flaskningsjazz. Spontaniteret gæring. Massegæringers ildelugt. Kvæder. Vildæbler. Yes. Alt blev beskrevet. Til gengældt var det sjovt skrevet: Eksempel 1. Og du får også eksempel 2. Hahaha. Jeg gjorde mig mere umage med billeder dengang.


I dette efterår er sagen anderledes. Jovist. Der bliver også i år lavet cider flere steder i landet af svinene. Men nu er der kommet flere kærlighedsbørn i flokken, der kræver omsorg. Du ved, fuldtidsjobs, motherfucking VANG, rigtige børn hos nogen, importeringsvin og lækre damer.

Men selvfølgelig skal du ikke snydes for et par tastaturslag om årets ciderproduktion. I hvert fald den jyske del af det. Her er der nemlig - snart - lavet fire cuvéer. Og det tegner fucking lovende, fordi det gør cider altid, inden det er gæret færdig og blevet helt surt og vandet og ølbøvset. LOL. Måske jeg bare godt kan lide æblemost, har vi nogensinde tænkt på det?

Nå, men i hvert fald. Der er lavet fire cuvéer, og de får navne as-we-go:

The River: I år har jeg ikke gennemcyklet Brabrandstien, selvom den opretholder en stor mængde fine æbler. Min knallert er i stykker og min cykler har fået endnu tyndere hipsterhjul, så jeg har sgu ikke orket det. LOL. Men det er alligevel blevet til et enkelt batch fra et lille plot, hvor æblerne modner sent og er mere pletfarvet end æblefarvet. Jeg kom måske afsted lidt for sent, men der var nok frugt til at lave fine 4 liter. Det er bitter og sødt. Ligesom The Verve. Jeg har ikke målt oechsle, for æblerne var helt sikkert meget modne. 2 dages maceration, gæringen startet udenfor, for at blive hevet ned i kælderen, da sne og frost ankom med vinden.

Thunder Roads: Jeg kan ikke finde nogle cideræbler i Århus. Okay. Jeg har sådan set ikke ledt efter nogen, men jeg fornemmer det. Det har jeg valgt at kompensere for ved at bruge kvæder, hvilket var en nogenlunde stor succes sidste år - hvis man ser bort fra den næsten udeblevne karbonering. Uha. Kvæderne har jeg fundet nogle hundrede meter fra den evigt trafikerede Silkeborgvej, og æblejuicen er plukket ved Marselis Boulevard, hvor der står en brombæromsvunget frugtplanage og kaster frugt på jorden. Okay, okay. Jeg har også købt nogle fine kvæder hos de flinke øko-folk nede i hjørnet på Ingerlsev Boulevard-markedet. Oechsle? Ja. Og igen to dages maceration og gæring startet udenfor. Nu står den også i kælderen, men bliver måske trukket udenfor i dag for at gøre gæringen langsom.

Human Touch: Jeg ved ikke, om det her er snyd. Men i denne cuvée har jeg ikke selv høstet æblerne. Det har andre humanoider. Jeg har bare købt dem rundt omkring på markedet i lørdags. Et kilo kvæder (og et par gratis kvædepærer, fordi de havde brune pletter), fem kilo Belle Boskop og samme mængde Pigeon. Det står og macerer i kulden, og jeg tænker at give det tre dages tid i spanden. Måske jeg måler oechsle på det en dag. Jeg håber på en vinøs og liflig sag.

Brilliant Disguise:  Jeg er stadig nogenlunde besat af tanken om at tilføre humle til min cider. Fylde, bitterhed og til dels også et lettere tanisk bid. Hvis Carrusin kan gøre det i deres vin, så kan jeg sgu da også pøse det i min most. Ja? Oh yes. Humlen er hamstret i forskellige hegn og varierer lidt i intensitet. Jeg satser dog på at bruge det mest potente for at skjule æblesmagen. LOL. Æblerne bliver Belle Boskop, tror jeg. Nu ser vi, hvad jeg kan købe mig til. Kapitalist! Her tænker jeg en enkelt dags maceration, og derefter 14 dages happiness med den friske humle, som lige nu sover tungt og frossen i mit køkken. Jeg tænker 15 gram humle pr. liter, hvis du skulle spørge fra nogen.

Internettets dubiøse vinformidlere

Internettet er en herlig legeplads for folk, som ikke gør sig specielt umage. Resultatet af uumageheden ender jo alligevel bare på den virtuelle losseplads blandt LOLkatte og billeder af Michael Dyrby, der trækker forhuden heeeelt tilbage. Og denne møgblog kan da heller ikke frasige sig, at have skrevet en del indlæg (cirka alle!) uden større selvkritik eller korrekturlæsning. Men det er jo fordi, vi er fucking råck and røll.

Nå, men nu vil jeg beklæde dine øjenæbler med sjove og/eller tragiske ting fra internettet. Vi holder os nogenlunde cirka inden for den gastronomiske sfære. Altså, hvis man kan kalde denne enormt væmmelige hønsesalat for gastronomi. Jeg havde dog håbet på, at krogalningen også ville smøre smør på brødet med fingrene. Irk, og kør på at holde orden i sit køkken. Agurk. Og jeg ÆÆÆLSKER at "lav-hønsesalat-med-fingrene-på-under-et-minut-filmen" tager 2 minutter og 39 sekunder.


Så har vi også denne herlige anmeldelse af en elendig vin fra Australien. Den smager ikke af noget. Den dufter ikke af noget. Vinen er elendig, og alligevel er anmelderen så meget i lommen på importøren (og annoncøren?), at han giver giften tre ud af seks skodglas. SEND MERE VIN!, bliver er skreget mellem linjerne til alverdens importører af bulkvin. Er det ikke herligt?


Det her er bare sjovt, fordi der står "stor ost":


Jeg kan ikke finde ud af, om det her er ironisk. Hvis det er, så er det måske meget sjovt – omend også ganske kedeligt og uskarpt. Hvis det er seriøst, så er jeg målløs. Really Gastro, betvingeren af den finere madlavning? Sætningen "Det er et fuldstændig genialt indkøbstip" må da være sarkastisk? Det det være. Hva'?


Og så er der jo kongen af vin på Facebook, hr. Vollerslev, som nu er begyndt at omtale sig selv i tredje person, hvilket på en eller anden måde bare virker helt rigtigt. Og så skal vi sgu da bare drikke noget sød pærevin til hyggen. KvalmeLOL.


Og så fandt jeg bare lige den her, som selvfølgelig også skal med. Mest af alt fordi den minder om noget, der kunne have været med i Mandrillen. Jeg tænker, at Fissirul Lohman sagtens kunne finde på, at lave "spyd" som forret til en fest med godt 60 mennesker rullet ind i tæpper.


Hallåhallå. Hvis du har billeder af noget sjovhedselendighed om vin på nettet, så smid os gerne en besked på Fæishbuk. Vi poster sgu det meste. Kyyyyyyr!

Sådan er man i København

Det var fredag her den anden dag. For 10 dage siden cirka. Jovist, det var også fredag forleden, men det var en lidt mere anonymkedelig fredag i min optik. Jeg fik hverken et blåt øje eller udgav et vidunderligt lille lommeformatsmagasin om vin uden store tests af amarone eller chardonaix fra Chile. Eller chianti. OMG.

Yup. Der var også terror i Paris den fredag. Og det er noget fucking lort. Men jeg skriver om vin og LOLkatte her på møgbloggen, så jeg overlader terrorsnakken til folk, der ved noget om det. KØR:


Du har det for vildt, Timmie. Men nu får du altså lige en dagbog fra mine fire flotte dage i København, hvor jeg fik spist masser af mad, drukket endnu mere vin og kastet en del op. Ja, lad os køre den ind med fucking gifeladen, fordi det sparer dig for at læse forkertstavede ord, og fordi en lollet gif siger mere end 26 (måske 28) lollede ord. Afsted, mufassa:

Når man åbner den medbragte flaske Overnoy på Amass, og den har prop:


Når der til gengæld kommer lynstegt makrel og sur brændt grønkål på bordet:


At holde fest på Il Buco med Åsteraix, Kråne Vin og Winnieculture:


Hvor meget vin man kan drikke, når al vinen smager så frydefuldt surt:


At drikke uendelige mængder vin med sine bedste venner:


At udgive et fucking svedigt magasin om vin:


 Da jeg prøvede at danse efter 100 glas hvid Preisinger:


Mine venner da de så, at jeg smadrede mit ansigt:


Turen hjem i metroen:


Lørdag morgen:


Lørdag formiddag:


Lørdag eftermiddag:


Den første øl på Mikkeller Bar lørdag aften:


Efter bobler og snacks på Relæ:


Østers og porre-ret og det fineste vinmatch på relæet:


Søndag morgen:


Aftensmad på BROR søndag aften:


Creme brulee lavet på fucking marv med crazybitter tyttebæris:


Hos lægen mandag morgen:


Kollektiv kaffe og hipstergrød i Torvehallerne med Anders:


---

Og sådan bruger man fire dage i København, hvis man er lige så hiphop-agtig som far. LOL. Jeg har brugt 10 dage på at restituere, hvilket stadig ikke helt er lykkedes. Den satans alder. Det er sgu da også fordi jeg fik et maaaajor setback i torsdags, da Deli'en i Jægergårdsgade sat ild til sig selv og serverede enorme mængder bojo nuvå til masserne. "Hop over olietønden med crazy-flamme-bål-hav i. GØR DET!" / "Kan vi får Rasmus til at balancere på 8 mælkekasser? SÆTIGANG!" OMG for en flot fest. Kom igen, andre bojo nuvå-festere. Århus took it. Kudos til Deli-drengene, for helvede. Og ja, festen endte på et gulvtæppe på Comwell. Shout out til hr. Rank(-LOL)!

Jeg går i seng.