Mere appfel-dinge-jazz (mit pommes?) flasket

I dag er en rar dag. Jeg har ikke tømmermænd længere, fx. Jeg har endda været ude at løbe. Og cykle. Og spist to ud af tre indkøbte croissanter fra syvelveren. Hov, det her er jo starten på sådan et livstilsblogindlæg. SKYR. SØD PUDE TIL TOTUSINDE KRONER. FIRE NEMME OPSKRIFTER MED FISK. Phew, jeg nåede lige at få de tre lovpligtige livstilsemner med i første rubrik, som loven kræver. Uh.

Schmelfie og noget med at sort/hvid er sådan lidt entillegtuelt:


Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg har flasket lidt cider i dag. BRÆKING BRÆKING. Nej, det er sgu ikke specielt spændende at høre om. Ikke mindst fordi denne cuvee har gæret alt for hurtigt, og det smager ret voldsomt skidt. Men min nye og uvidenskabelige indsigt i ciderfabrikeringen er, at lortet ikke behøver smage godt, når man flasker. Lidt på samme måde som smukke og søde voksne mennesker også startede ud som svært grimme og evigt grædende babyer. Ja, faktisk startede de jo som sæd og æg. Og hey, det kunne duften af min cider faktisk godt minde lidt om. Haha. Badabing.

Jeg har flasket How I met your Grandmother (crazy, jeg er begyndt at skrive med store bogstaver på samme måde som Tim Vollerslev!), som er lavet af 70% Coulon og 30% kvæder fra min mormors have. Altså cideren. Ikke Tim Vollerslev. Guderne skal vide, hvad den flotte mand er lavet af. De der kvædesvin, de smager sgu ret meget igennem. Av. Bitterhedsessens og generelt weirdnessjuice. Men det skal nok gå. Jeg tror på det. Det får lov til at ligge helt roligt i kælderen i et år eller to. Joseph Fritzl-style, som man siger. Ej, går det?

Flaskesjælfie og potentiel Beneton-reklame, hvis de skal til at lave flaskekølere(?):


Den lyse cideridoo er coulonkvæde-jazzen. Flot, ik'? Yup! Den mørke (afro-danske) cider er lavet på det, som jeg har valgt at kalde romkuglemetoden, hvor man bare fejer alt – ALT! –, der kan minde om stenfrugt, op i en sæk og smadderfermenterer det. Hørte jeg et ROFL? Ja. ROFL. Og fordi det gærede sådan helt ultratristhurtigt, så gav jeg det sgu lige nogle timer i selskab med lidt frisk humle og en kvæde, jeg havde kedsomhedsbidt lidt i. Det lyder overraskende nok mindre beskidt end det i virkeligheden var. Men det dufter faktisk ret skønt. Lortet er allerede propfyldt med CO2 (klima-alert!!), og derfor får det også lov til at ligge i kælderdybet i en rum tid. Jeg ved ikke, om det hjælper.

Nu har jeg spist den tredje croissant. Chokoladefyld. Hmmmmm. Og så kan jeg da lige fortælle, at jeg smagte min '12 cider i weekenden ... lige inden jeg drak 900 liter vin og dansende hældte øl udover mig selv til en fest på Nørrebro, jeg har hørt skulle være alt for fed. Det smagte himmelsk. Altså cideren. Det lugtede herligt af brunet smør. Men også af æbler. Og det smagte bare godt. Sådan svært fucking godt. Stadig masser af æblet friskhed. Men nu også med en nærmest cremet struktur i væsken, der tidligere har virket ganske vandet. Jeg gætter på, at det er noget malolaktisk gæring, der har gjort tricket. It's a miracle. Og på den måde fungerer jeg jo også som et håb for alle cider-amatørerne derude. Hvis jeg – den evigt beskidte og halvdovne fermentor – kan lave noget, der smager aldeles rart, så kan alle. Og lad nu for helvede den svovl og kulturgær ligge hjemme hos din farmor.


Ja, det her er to år gammel cider stående på Vesterbro blandt krummer og gris. Ingen spor af skævhed. Nårh, du synes, cider skal være filtreret? Men det er din internet-historik jo heller ikke, og dér kan vi da om noget tale om beskidthed. LOL.

Hvorfor det er deprimerende at drikke vin (GIF-alert!)

Vi kører den igen ind med GIF. Og igen er det selvfølgelig en ode til Olga Ravn, fordi hun er sjovere end os. Men der er bare så lidt vin-jokes på ravnens internetuelle skriblerier. Og vi har ikke specielt meget at sige. Alt er godt, sådan grundliggende.

---

Når dine forældre serverer "en rigtig god rødvin" for dig:


Dine venners blik, når du fortæller om maceration


Når du efter seks måneder endelig får en ny vin hjem. Og den så er sygt volatil.


Lugten af den cabernet franc, du lige har købt.


Vin med mus::


Smagenoterne til 8. vin:


Når dine venner smager vin blindt:


Lugten af italiensk amphora-vin:


 Når du prøver at udtale navnet på en fransk vin, du ikke kender:


Fadprøver fra nye vinhuse, du overvejer at importerer:


Folk der vil fortælle dig, at al naturvin er lort:


Når du vil vise tumperne, at der er masser af naturvin, der smager vidunderligt:


Aftenens generelle forløb efter flaske nummer 5:

VANG

Der findes sådan set ret mange fede og svært læsbare magasiner om mad og vin i Danmark. Jeg er ret vild både med Copenhagen Food og Gastro. Men nu kommer der altså et mere, og Vinsvin bliver en del af projektet. Uh!


Magasinet kommer til at hedde VANG, og det udkommer første gang i februar. Og når jeg siger udkommer, så mener jeg, at det bliver trykt. Sådan i virkeligheden. Ja, det kan man stadig godt. Er det ikke vildt? Her er vores "mission" (LOL, som om vi har en reel mission!):

VANG er Danmarks nye blad om vin. Og så spørger du måske, om der overhovedet er brug for sådan et. Og ja, det synes vi, der er. For vi synes, der mangler et uafhængigt og nytænkende blad om vin, der ikke bygger på et fundament af annoncekroner og censurerede anmeldelser.

Så nu laver vi et. Et blad, der handler om vin. Og det skal være gratis. Og det skal trykkes på papir.

 
Vores mål er at være højpandede og kritiske ­ og pakke det ind i underholdende cellofan. Vi vil gerne beskrive oplevelsen ved at drikke vin. Og hvis vi ikke selv kan, skal vi sgu nok finde nogen, der kan. Vi vil gerne gøre dig klogere og tørstigere. Og vi vil også gerne give dig nogle flotte billeder at kigge på, men du skal nok ikke regne med glittet papir og parfumeprøver. Til gengæld kommer der måske et digt om Bourgogne.


Faktisk er vi ret overbevist om, at VANG bliver lige præcis sådan et blad, vi selv gerne vil læse.

Det bliver hyl, for ud af de tre folk, som står bag magasinet, er det kun med nød og næppe, at jeg kommer ind på en bronze-plads i dygtighed. LOL. Og jeg skal nok lade være med at skrive "LOL" i VANG. Jeg lover. Nå, men de to andre skrivende og evigt tænkende personager i projektet er Michael Weinmensch, som er tynd og flot. Og så er det Anders Busk, der er meget korthåret og flot. Svært seje folk.

Men det stopper ikke der. For vi har allerede nu alliereret os med meget klogere folk end os selv. Nogle ville påstå, at det ikke er specielt svært. Hov, hov. Så der kommer faktisk til at være masser af nørderi og baggrundsstof. Og ingen annoncer.

Følg os på vores fæshbåkside. Og hvis du har noget klogt at skrive om vin (og gerne vil have det trykt i et svedigt magasin), så sig det til os. Vi går ind for inklusion og gruppekram. Hvis du hellere vil donere nogle penge til os, så vi kan lave mere end ét blad, så kan du gå herind. Det ville jeg blive svært glad for, at du gjorde.

Australske vindruer

På Vinsvin har vi tidligere klasket ubrugelige guides ud til folket. Det gør vi sgu da også lige i dag. I dag er det dog ikke så meget en egentlig guide, som det er et forslag til at re-navngive en masse vindruer efter australsk forbillede. For der er sgu da ingen grund til at stoppe ved at omdøbe Syrah til Shiraz.


Pinaz: Jeg tænker på en virkelig moden omgang Pinot Noir med en gul kænguru på etiketten. Og hvis det er lavet på sådan en naturvinshipsteragtig måde - eller blot skal markedsføres til et homoseksuelt segmet –, så kunne vinen evt. hedde Pinaz with Pezaz.

Chardonnaz: I Danmark ville vinen måske blive navngivet "Lurpaz", fordi den har fået så meget fad, at den smager mere af smør end af vin. Den kunne gå til alle retter hos Brdr. Prize i Tivoli - og folk ville ELSKE det. Nedenunder er den god til alt fra grillen. Særligt egetræskul.

Pinaz Graz: Noget med et ordspil om marijuana, og så har vinen fermenteret/macereret i en didgeridoo. Det er Pinot Griz på den helt crazy måde, og den fungerer for sygt til barbeque. Der kunne sagtens være en overdreven glad disco-koala på etiketten.

Tempranillaz: Er det egentlig tempranillo i flertal? Eller en ordentlig syg rapper. LOL. Også i Australien skal den bankes igennem på fad, så den får en masse smag af vanillaz. Det bliver kanon. Og for helvede, der skal sgu da bobler i. Yes. Mousserende tempranillaz. Smag lige på det navn. Pengene ruller allerede ind i Barossa Valley.

Cabernet Saz: Vinkøbere er generelt bange for ikke at udtale de svære navne på vin rigtigt. BARÅLLÅ! Men her er problemet løst. Her går Cabernet Sauvignon bare som cabsaz, hvilket lyder som noget Crocodile Dundee hjertens gerne ville drikke i fede slurke. Katjing.

Chenaz: Av, av, av. Det lyder da for fedt. Chenin Blanc er til gamle damer og bogholdere. Chenaz er druen til bikere og rugbyspillere og rock'n'roll kænguruhviskere. Den går fuldstændig perfekt til "I come from a land downunder"-sangen. Fad? Det' lige meget. Chenaz er the shit.

Første cider-batch er flasket (som eddike?)

Der er nok nogle, der vil rynke de æblepulpfyldte bryn over, at jeg allerede flasker min cider. Blot en måned efter jeg plukkede æblerne på en tom industrigrund i det nordlige Århus og nervøsitetscyklede dem hjem til minimosteriet. Men hvad kan jeg gøre? Vinen har gæret hurtigt – og ganske naturligt –, og derfor har jeg hældt den på flasker med en oechsle på 1029. 12 flasker. Yessirybob, det er eksklusiv vin, det her. LOL.


Og hvordan smager Gangsta's Paradise så på nuværende tidspunkt? Øhm, det smager sgu ret syrligt. Okay, det smager måske en liiiiillebitte smule volatilt. Og jeg har lidt rumlen i maven nu, efter at have drukket et par små tåre. Arrgghh. Men jeg er faktisk stadig optimist. Paradisæblerne var jo sådan helt psykopatagtigt syrlige fra starten, så måske er det blot bare ciderens karakter at være super skarp i syren. Det kan 20% fejøæbler ikke lave om på. Lad os håbe, at et år i kælderen gør juicen lidt blødere i udtrykket. Jeg inkluderer i hvert fald de malolaktiske gæringsguder i min aftenbøn, som i forvejen hovedsageligt består af vinsnak.

Men hvis denne mousserende æblevin ikke bliver god, og lad os være ærlige: det er sgu langt fra sikkert, at den bliver bare nogenlunde, så er der stadig noget at glæde sig over. Farven. For lige meget hvor lortet det ender med at smage, så er det satme en flot cider. Se selv, din freak:


Vinen lander på 4-5% i alkohol. Det er jo ikke så meget, hvis du er vant til at drikke litervis af kartoffelsprut. Men jeg synes, det er ganske passende. Jeg kan godt li' læskende og saftig vin. Desværre er jeg ikke så vild med eddikestik, hvilket måske bliver et problem. Men man skal jo ikke tage sorgerne på forskud, og lige nu ser Gangsta's Paradise kraftedderme lækker ud. Bomhans.

Open-source-saft: Alle cuveer forklaret

Det her er jo hamrende kedeligt. Lad være med at læse det. Stop! Det er lige som et digt skrevet af en nyuddanet poet. Det er kun mig selv, der får noget ud af at læse lortet. For det her er blot en gennemgang af, hvad jeg har gjort ved mit utal af cider-cuveer.


Ankaman - the legend continues: Lavet på Filippa Anka. Nedfaldsæbler og plukkede æbler. Plukket den 2. september, kværnet den 7. september og presset den 8. september. Oechsle på 1050. Flasket den 14. oktober med en oechsle på 1023. (10 liter)

Fear and Loathing in Vaalse: Lavet på Sukkertop fra Vaalse. Kun nedfaldsæbler. Plukket den 2. september, kværnet den 7. september og presset den 8. september. Ekstrem syrlig. Oechsle på 1050. (5 liter)

A Pigeon Sat on a Branch Reflecting on Existence: Lavet på Ildrød Pigeon Dronningmølle. Nedfaldsæbler og plukkede æbler. Plukket den 4. september, kværnet den 7. september og presset den 8. september. Oechsle på 1050. (10 liter)

Gangsta's Paradise: Lavet på paradisæble (70%) og Fejøæbler (30%). Kun nedfaldsæbler. Paradisæble plukket og kværnet den 9. september og presset den 10. september. Fejøæble plukket, kværnet og presset den 11. september. Oechsle på 1060. (10 liter)

Sea Weeds: Lavet på blandede æbler fra Tangkrogen. Plukket den 16. og 17. september, kværnet den 25. september og presset den 26. september. Oechsle 1055. (24 liter)

Sea Weeds II: Lavet på blandede æbler fra Tangkrogen. Plukket den 24. september, kværnet den 25. september og presset den 26. september. Gærer med 1 kg æblepulp i saften. Oechsle 1055. Har gæret urimeligt hurtigt. Med en oechsle på 1023 er cideren tyndbenet og trist (13. oktober). Er derfor tilsat 120 gram humle og en kvæde, som ligger i mosten i 8 timer. Flasket den 12. oktober. (7 liter)

Hanna Montana: Lavet på søde og melede paradisæbler fra Montanagade. Næsten kun plukkede æbler. Plukket og kværnet den 20. september, og presset den 24. september efter fire dages maceration i køleskabet. Oechsle på 1070. (5,75 liter)

8220 ways to Graceland: Lavet på én rød æblesort fra Brabrandstien.  Kun nedfaldsæbler. Plukket den 26. september, kværnet den 27. september og presset den 28. september. Oechsle 10??.

The Hopsbitten: Lavet på røde æbler fra Brabrandstien. Nedfaldsæbler og plukkede æbler. Plukket den 5. oktober, kværnet den 6. oktober og presset den 7. oktober. 5 liter tilsat 50 gram frisk humle. 5 liter uden noget tilsat. Humlen er sigtet fra den 14. oktober. Oechsle 1054. (10 liter)

How I met your Grandmother: Lavet på coulon (70%) og kvæder (30%). Nedfaldsæbler og plukkede æbler. Plukket den 8. og 9. oktober, kværnet den 9. oktober og presset den 11. oktober. Oechsle 1058. (18. liter)

¡Three Amigas!: Lavet på Tyra Mathiesen, Dronning Louise (60%) og Ildrød Pigeon. Nedfaldsæbler og plukkede æbler. Plukket og kværnet den 10. oktober og presset den 11. oktober. Oechsle på 10?? (20 liter)

Breaking: Svend Rasmussen anmelder Shell



Svend Rasmussen: Min Shell-anmeldelse er heller ikke populisme.

Berlingskes madanmelder, Svend Rasmussen, bliver igen kritiseret for en populistisk madanmeldelse. Denne gang er det Shell, der blot får én stjerne. Rasmussen benægter et sammentræf mellem anmeldelsen og Legos fravalg af Shell.


Der er igen røre i den gastronomiske andedam, efter madanmelder på Berlingske, Svend Rasmussen, endnu en gang har slagtet en nyhedsaktuel restaurant i en anmeldelse. I dette tilfælde er det dog ikke engang en restaurant, men i stedet en Shell-tank, som Rasmussen kritiserer i grove vendinger.

Anmeldelsen kommer ganske belejligt, efter Shell har været særdeles meget i medierne i en historie, der handler om, at Lego har droppet samarbejdet med netop Shell efter stort pres fra bl.a. GreenPeace. Nøjagtig som som Svend Rasmussens anmeldelse af Jensens Bøfhus også kom efter en stor mediestorm. Rasmussen benægter dog noget sammentræf:

"Hvis et sted sælger mad, så er det for mig en restaurant. Derfor anser jeg også Shell som en restaurant, og så skal den selvfølgelig anmeldes. Og det handler på ingen måde om Lego-sagen. Jeg gør blot mit hårde arbejde."

I anmeldelsen kritiserer Svend Rasmussen bl.a. pølsehornenes dejstruktur og skriver "... det lykkedes til sidst at finde et (beskidt!) træbord klemt mellem bilvasken og en palle med kølevæske, og da den motorolielugtende pseudotjener en sjælden gang viste sig herude, vidste han ikke engang, om det var en surdejsdej, der omsvøbte det rædsomme stykke benmelskød i det såkaldte pølsehorn. Det var det nok ikke."

Shell har valgt ikke at kommentere på sagen, men skriver i en kortfattet Snapchat-besked, at de ikke er en restaurant, og at Svend Rasmussens anmeldelsen udelukkende handler om at vride de sidste clicks ud af en aktuel nyhedshistorie.

Anmeldelsen har allerede fået 12 likes på Facebook. Og særligt et afsnit i anmeldelsen får meget opmærksomhed på de sociale medier. Her skriver Svend Rasmussen:

"Da jeg forsøger at bestille et glas varm Viognier til at ledsage mit triste pepperoni-slice, kigger den logo-indpakkede tjener uforstående på mig og spørger, om det er mig, der har tanket for 350 kroner diesel på 5'eren."

Der er også mange, der morer sig over, at Svend Rasmussen valgte Matador Mix til dessert sammen med en Cult Shaker. Og så bliver der selvfølgelig spekuleret i, hvilke mediesag Rasmussen næste gang vil bruge i sine madanmeldelser.

---

Note: Læs her om Saftpressen.

Cider bag hudklinikken

For tiden flakker mine øjne rundt, når jeg bevæger mig i den jyske natur. Og med natur mener jeg fx Marselis Boulevard. LOL. For på denne Hammerhøj'sk pittoreske strækning fandt jeg noget der kunne ligne resterne af en gammel frugtplantage. Happy. Nu er stedet dog hovedsageligt noget sundhedsjazz, hvor hudklinikken blandt andet uddeler kortison-præparater galore. ROFL. Men der stod stadig cirka 10 flotte og svært frugtholdige æbletræer og et par halvtrætte kirsebærtræer.


Nu er træerne lidt mindre frugtholdige. Jeg har i hvert fald neglet 15-20 kg rustbelagte Coulon-æbler og en mindre portion Tyra Mathiesen ... som nu er indlagt på hospitalet. Badabing. Tyra Mathiesen-æblet mangler lidt dybde i både smag og struktur, synes jeg, efter jeg har kværnet det, så i morgen tager jeg igen hen i den nyfundne plantage og finder en makker til fruen.


Coulon-æblerne – de smager fucking vildt! – bliver blandet sammen med mine mormors kvæder (lyder det beskidt-weird?), og det har jeg store forventninger til. Surprise. Det bliver cirka 75% Coulon og 25% kvæde. Nu står det og macererer udenfor, men juicen smager allerede ganske "kvædet". Det bliver funky saft. Og jeg tænker, at det skal macere i to dage, fordi jeg er så vild! Og mon ikke det vinder pænt mange priser?! LOLLERT.

Ellers går det stille og roligt. En del af juicen er begyndt at boble en del langsommere, og det er sikkert fint. Humlejuicen er allerede pænt aromatisk, men den får stadig 5-6 dages maceration endnu. Uh. Og der lugter ikke af eddike nogen steder, udover min kærestes bideskinnebeholder. Highfive.

Bloggertræf!!

Skt. Pauls Gade er efterhånden nok Danmarks skarpeste vinøse bloggergade. LOL. Som om det kræver noget som helst. Men i går var der bloggertræf, netop her. Heldigvis var der ganske få bloggere til stedet, hvilket hovedsageligt skyldtes, at der kun var inviteret to. Mig og ham her.

Der blev nærmest ikke diskuteret goodiebags, gastroleflen eller andre klassiske bloggerting. I stedet talte vi rigtig meget om vin, som vi godt kunne li'. Det var ret meget, viste det sig. Og ja, jeg fik da også lige sneget lidt ciderproduktionssnak ind. Det tog italienerdrengen pænt.

Men hvad fanden drikker man til sådan et tungt besat bloggertræf, når nu der ingen sponsorer eller køkkenudstyrsproducenter til at betale gildet? ROFL. Lad mig sige så meget, at barren er sat helt urimeligt højt efter i går. Sådan Sergej Bubka-højt. Og det var et smukt miks af de to bloggersfærer. Italiensk og weird: tjek. Usvovlet og weird: tjek.

Vi drak Oslavje 2004 fra Radikon. Svært heftig og fucking herlig orangevin lavet på chardonnay, pinot grigio og sauvignon blanc. Noget med tre måneders maceration og tre år på fad. Minimal intervention? Ikke så meget. Maksimal godhed? Pænt meget.


Det lugter af læder og tørrede abrikoser. Og af cirka 8-9 milliarder andre ting. Überkomplekst. I munden er det måske lidt mindre komplekst og det får også lidt mus med tiden (dog uden at jeg blev nødt til at kradse tungen ren). Det er vidunderlig, syreholdig, salt, ren og sjov vin, der både kan bælles og undersøges amok. Jeg er kæmpe fan. Og jeg er allerede lidt presset over, at skulle fremtrylle næste Skt. Pauls Gade-bloggertræfs vin. Måske jeg bare laver en goodiebag.

Sådan er du sjov med vin

Eftersom du igen har klikket dig ind på en vinblog, er det vel fair nok at konstatere, at du ikke er det sjoveste græskarhoved på villavejen – endsige dørtrappen. Men nu er Vinsvin igen på banen med en guide, som kan gøre dig lidt mindre usynlig i større selskaber (læs: flere mennesker end bare dig selv).


Vi vil lære dig, hvordan du bliver sjov med vin. Og nej, det handler ikke om at kunne rødvinsspytte et Jesus-ansigt ud på svigermors nye gulvtæppe. Eller holde en magnumflaske foran penis og gnubbe den op af fremmede kvinder – og mænd. Vi anerkender selvfølgelig morsomhedsgraden i begge ting, men lad os prøve at være blot en snert mere elegante.

Vi kører den simpelthen ind med vitser. Helt gammelskole. Hurtige punchlines, der vil få dig til at fremstå som en hurtig scooter på molen. Og lidt af en kånissør, faktisk. Skriv dem evt. ned i håndfladen eller print dem ud herfra siden, næste gang du skal til familiefest, julefrokost eller fødselsforberedelse. De virker altid.

Og brug evt. denne her feature sammen med leveringen af disse jokes. 

Joke #01: "Jeg siger altid til konen, at jeg går ned og køber frugt og grønt, når jeg skal i vinhandlen. Man må jo ikke lyve."

Joke #02: "Kender du den om manden, der ikke kunne drikke en hel flaske god rødvin alene? Nej, det gør jeg sgu heller ikke!"

Joke #03: "Jeg ved godt, hvorfor der er skuelåg på næsten al amerikansk Zinfandel. Man putter jo heller ikke en korkprop i marmeladen fra den Gamle Fabrik."

Joke #04: "Når konen be'r om, at jeg skal købe stenfri vindruer med hjem, så køber jeg altid Bourgogne!" 

Joke #05: "Jeg er rigtig sund for tiden. Jeg får mindst 750 ml frugt om dagen!"

Joke #06: "Det eneste tidspunkt, hvor jeg holder med rød fløj, det er når jeg er hos vinhandleren!"

Joke #07: "Jeg Napa lige et glas rødvin mere."

Joke #08: "Jeg har ikke noget som helst imod naturvin. Jeg sylter agurker i det!"

Joke #09: "Jeg har det med rødvin, som jeg har det med damer. De skal være lige omkring 15-16 stykker, og så skal man kunne stikke fingeren langt op i bunden!"

Joke #10: "Jeg har stor respekt for vinbønder, der laver Amarone. Jeg har selv prøvet at presse saften ud af en rosin."

Joke #11: "Rødvin var en klar medfaktor til, at jeg mødte min kone! Men det var en endnu større faktor i, at jeg har holdt hende ud så længe!"

Joke #12: "Jeg har aldrig smagt hvidvin. Men jeg ved, at jeg ikke kan li' det. Man behøver jo heller ikke bolle en anden mand i røven for at finde ud af, at man ikke er homoseksuel."

Joke #13: "Mand: Tjener, der er en flue i min vin. Tjener: Nej, det er bare svovl!"

Joke #14: "Alle børnene drak saft. Undtagen Lars, han drak Châteauneuf-du-Paft."

Cider med smag. Kan man det?

Den store cidererering (yup, det er et ord) fortsætter i den østjyske kælder. I går skamhamstrede (et rigtigt ord igen!) jeg en rygsækfuld røde æbler fra den ellers idylliske Brabrandsti. Det er som om, at den romantiske gåtur bliver lidt weird, når det forelskede promenerende par møder en fynsk galning, der sidder oppe i et træ og amokryster samtlige grene, samtidig med at han skriger til dem, at de "kraft'e'me ik' ska' træ'je på ævlerne", mens frugten rammer jorden så hårdt, at stødpletterne bliver til anti-tyngdekraftisk syreregn, der går direkte i øjenæblet på det nu panisk angste par. Men jeg er ligeglad. Shakers is keepers, som det heder i de mest hardcore cider-grupperinger.

Det bliver nok til 5-10 liter juice, og så tror du måske, at historien slutter. Gør du? Kæmpe nejhat. Historien fortsætter. Satme. For jeg har tænkt mig at humle denne cuvee op fra slap. LOL. Den anden dag plukkede jeg lidt humleskud fra et fodboldhegn (nemlig, Sampdoria ligger nummer 3 i Serie A!), og så tænkte jeg, at det kunne være interessant at slaske dem i cideren.


Du ved, cider er sgu sådan noget tyndt sprøjt i udgangspunktet. Og hvem fanden kan li' tyndt sprøjt? Ingen. INGEN! Så nu prøver jeg at tilføje nogle bittertoner, floralitet (også et rigtigt ord) og generel dybde til en enkelt cuvee. Det kan sagtens tænkes, at det bliver helt igennem hæsligt. Ja, faktisk vil min track record nok rent statistisk vise, at det bliver enormt klamt. Men det er sgu forsøget værd.

Jeg har googlet mig frem til, at der skal cirka 11 gram humle i pr. liter cider. Og så lader jeg humlen ligge og svømme rundt i saften i 10 dages tid. Uh. Det bliver for sygt. Ellers bliver man syg. Nårh ja, jeg googlede mig også frem til dette billede.

Rolig nu, bøllemis. Jeg ved sgu da godt, at der er folk, der har gjort det før mig. Har jeg sagt andet? Du var vel for helvede heller ikke den første, der så reality-tv på sådan en ironisk-distanceret måde, selvom du i virkeligheden bare gjorde det som et nikotinplaster på dit lave selvværd. ROFL.

Og for øvrigt går fermenteringen på de øvrige cuveer aldeles fint. Tror jeg. Det bobler i hvert fald, og der lugter ikke af eddike – eller naturvin, som jeg plejer at sige. Ta' LOL-hatten på, alle mand.

At kunne lide vin

Det er sjovt, hvordan der konstant debatteres om vines storhed / godhed. I den forgangne uge var den evigt herlige Søren Frank ude at sige (egentlig: skrive), at han var træt af sorte og alkoholdrevne vine. Det er jeg helt enig i (LOL-surprise), og jeg syntes egentlig ikke, at det var en særlig voldsom udmelding. Det handler jo bare om én mands smagspræferencer, og de har jo i dette tilfælde været kendt af alle i lang tid.


Men selvfølgelig er der nogen, som er uenige. Nogen som elsker sorte og ekstraherede vine. Og det er jo aldeles fint. Det virker dog bare som om, at disse uenige mennesker føler sig semi-forulempede over konstateringen, fordi alle de smarte københavnere – hvoraf Søren Frank er en af dem – nu kun drikker saftig og syredreven vin. Mit bud er, at disse vinelskere pludselig føler sig uden for det gode selskab og/eller set ned på af de genfødte connoisseurs.

Og måske har de en pointe. Der er en hvis snert af hellighed over den nye garde af letvinsdrikkere. En grad af bedrevidenhed over dem. "Ja, engang elskede jeg de helt store vine fra 'Neuf og Bolgheri og Napa. Men nu kan jeg slet ikke drikke sådan noget mere". Sådan, overnight. Og folk som tidligere købte modernistiske Barolo'er i stor stil og så lige pludselig slet ikke kunne tåle blot den mindste frie svovl. LOL.

Jeg indrømmer gerne, at jeg selv tilhører dette segment. Faste læsere af bloggen (hej mor) har jo kunne se, hvordan vi pludselig kun skriver om hipstervinens lyksaligheder – og hvordan vi pludselig hater på de tunge – og dermed umoderne – vine. Det er sgu lidt slapt, selvom det reelt er sådan, jeg har det. Ish. Derfor prøver jeg for tiden at være mindre ulidelig og bedrevidende at høre på, når folk gerne vil have et glas shiraz. Eller smørfed chardonnay. Eller når folk fortæller, hvor god vin de laver i Napa. For jeg har selv været fanboy af disse vine – det har nærmest alle jo, for fanden –, og jeg forstår godt disse vines kvaliteter, selvom jeg ikke længere selv sætter pris på dem i samme grad. Og derfor er det også plat at føle sig hævet op på et usvovlet plateau. Mange mennesker kan godt li' sort vin. Rigtig mange. Også mange kloge og dygtige mennesker. For det er jo god vin. Det er bare en anden genre end min foretrukne. Lige som Buffalo-skoen også kunne noget, mens jeg gik i Ecco-sandaler. LOL.

Her den anden dag smagte jeg to vine. Ja, jeg smagte sådan set en del flere, men der var to vine som skilte sig ud. Den første vin var fra Yvon Metras. Hans Beaujolais 2013. Det er det reneste saft. Helt lys og ung gamay med masser af syre (vidunderligt lidt volatil) og friskhed. Vin, der smager rigtigst, hvis man fylder hele mundhullet med den. Jeg elsker det. Og hvis jeg havde en mobiltelefon med et kamera og internet og en skærm, der er større end et frimærke, så havde jeg smidt det på instaschmam og hashtagget det med "naturvin", "pure wine" og andre irriterende floskler.

Senere på aften smagte jeg Barolo fra Giacomo Conterno. Vinen var fra 2000, og hold nu din fede rottekæft, hvor smagte den også godt. Intens, mørk og stadig urimeligt elegant. En tidlig teenager med masser af vitalitet og friskhed. Men friskhed på sådan en nebbiolo-kraftig måde. Og med alle de hipster-forbudte smage af kaffe og mørk frugt. Jeg er kæmpe fan, og jeg kunne drikke det nårsomhelst. Men at sammenligne de to vine, giver ikke mening. Det er to forskellige genre (ingen af dem er dog en Buffalo-sko).

Jeg ved sgu ikke rigtig, hvad pointen er med den her tirade. Måske skulle vi bare fokusere på de vine, som vi godt kan li', og så lade være med at facebookskændes, når folk kan li' noget andet. Det bliver sgu så skingert, når man har brug for at fortælle, at man aldrig drikker Bordeaux. Punktum. Eller at vin uden svovl altid er eddike. LOL. Jeg synes, at det er okay, at folk går i Buffalo-sko. Jeg kan bare bedre li' sandaler. Og det er der jo ingen grund til at skændes over.

Men derudover så skal Vinsvin kraftedderme nok blive med at være sure på vin - så'n generelt. Bare rolig. ROFL.

Om pseudo-journalistisk og vinklingshatte

Den anden dag sad jeg på La Cabra – Århus' ubetinget bedste (hipster-/syre-)kaffebar – og bladrede igennem Århus Stiftstidende. Det er som udgangspunkt en ganske afslappet beskæftigelse; særligt når AGF spiller i 1. division og faktisk vinder nogle kampe.

Men så faldt jeg over en annonce. Du ved sådan en annonce, der lader som om, den er en rigtig artikel, men når man så kigger lidt efter, så står der "annonce" i et hjørne. Sådan en omgang dejlig forsøg på at snyde læseren. Herligt koncept, egentlig.



Problemet var bare, at jeg ikke kunne finde ordet "annonce" nogen steder, selvom jeg kiggede grundigt efter. Det var sgu en reel artikel – pimpet med sort baggrund og et vidunderligt stock-foto. Sygt nok. Men så læste jeg (noget af) artiklen. En helt igennem ukritisk og evigglad historie om Pommery. Ikke fordi jeg fornægter, at Pommery laver god champagne. Det gør de garanteret. Men der er ikke meget journalistisk tæft i en artikel, som er baseret på vinhusets egen hjemmeside. Jeg synes sgu, at det var lidt underligt.

Og så læste jeg mig frem til, at artiklen er skrevet af Jysk Vins online manager?! "Argghh, selvfølgelig er den ikke det, Tue". Jo, det er den. WTF? Hvordan kan en redaktør på en (seriøs?) avis gå med til det? Det er jo helt skævt. Og jeg ved ikke en gang, om Jysk Vin sælger Pommery. Det er muligt, at de ikke gør det. Men derfor er der jo stadig en gigantisk interessekonflikt i hele setup'et. Som at lade Putin beskrive markedsøkonomi. LOL. Jeg forstår ikke engang selv den sammenligning.

Det hele er bare lidt håbløst. Hvad sker der egentlig for den journalistiske vinkling her? Det er svært at finde aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation eller konflikt i artiklen. Og selvfølgelig ankerkender jeg, at forbruger-stuff måske ikke altid behøver gå ind under de journalistiske nyhedskriterier. Se bare alle artikler i Alt for Damerne. Men hvis det handler om at gøre forbrugeren klogere på champagne – hvilket jo er aldeles fair –, så virker det da über-sært, at fokus udelukkende er på Pommery. Eller på Krug.

Der findes mange dygtige vinskribenter i Danmark. Jeg kender endda et par stykker af dem. Og ingen af dem arbejder hos et stort vinimportfirma. Og de skriver både godt og kritisk – og har journalistiske vinklingshatte på. Hvorfor har man ikke brugt en af dem i en artikelserie, der hedder "Rundt om vin"? Ja, den titel er vist bare en arbejdstitel. ROFL. Ikke fordi pseudo-artiklen er dårligt skrevet. Den er fint skrevet. Den fungerer bare kun i en avis, hvis der står annonce oppe i hjørnet.

Det italienske haveselskab

Forestil dig, at du har fem venner. Ja, det er måske allerede lidt et stretch. Du sidder trods alt og læser en vinblog. LOL. Nå, men prøv alligevel.  Forestil dig så, at du har fem venner, som alle sammen har lyst til at genoplive oprindelige lokale druesorter. ROFL. What are the odds? Men det er altså, hvad der er sket i en lille bjergby i Campania, Italien.

Med Antonio og Daniela som vinøse bestemmere, så købte de seks venner fem hektar vinmark med nichedruer fordelt over 5 plots. Skulle det være noget Fiano, Greco eller Aglianico d'Irpina? Det er der sgu da noget ved. Jeg elsker folk, der tør tage nogle drastiske beslutninger og store chancer - og ikke bare plukker lidt æbler i en rygsæk og fermenterer småtterier i en jysk kælder.



Vineriet blev døbt Cantina Giardino, som cirka kan oversættes til Haveselskabet. Man har vel gået på sprogskole i Le Marche? Ej, du har nok ikke. Men jeg har altså. Og nu er vinene nået til Danmark, hvor det langhårede og italiensk-bornholmske skæg fra Il Buco importerer safterne.

Jeg har tidligere været svært begejstret for nogle af deres vine. Så da Antanio og Daniela var på besøg i Danmark, tog jeg på Il Buchino (som jeg altid kalder Il Buco, når jeg ikke får 6 retter mad derinde) og smagte på hele deres ganske store portefølje. Her er noterne - lidt politikanmeldelseshurtigt-agtigt:

Paski: Hvidorgangevin med seks dages maceration lavet på druen Volpe. Frisk og aromatisk næse uden at det bliver syntetisk. Høj syre i munden med (bitter)toner af bergamot og salt. Kompliceret ukompliceret vin på den gode måde.

T'ara Ra '11: Her har vi "kun" tre dages maceration på den lokale hvide drue Greco. Næse er dog klart mere heftig end Paski, og her kommer der en lidt syntetisk parfume over herlighederne. I munden smager det lidt af tusch – som om vinen stadig fermenterer –, og så er det sgu lidt volatilt. Jeg ville gerne gensmage den om et par år.

T'ara Ra '09: Hvis jeg husker korrekt, så var 09 vist nok et ret besværligt år med ganske meget regn. Derfor har denne vin fået lidt svovl for at holde alt under kontrol. Og det er der kommet fin vin ud af. Næsen er mere subtil med lidt ferskentoner. Og i munden er der mere struktur, bitterhed og tørstof. Og mindre eddike. Dejlig vin.

Sophia '12: Så bliver det moderne. Eller omvendt. Nå, men det er i hvert fald lerkrukkevin. Vinen er lavet på Fiano-druen, som har ligget (eller lagt, hvis man er i Århus - LOL) 6 måneder på amfora. Det kommer der ret funky vin ud af. I næsen er der fyldt med duften af vitaminpiller. Og i munden er både mentol og volatilsyre. Det er flippet vin. Og jeg kan sgu egentlig ret godt li' det.

Gaia: Igen er vinen lavet på Fiano. Og her bliver det rigtig godt. I næsen minder det nærmest om mineralsk (skrev jeg lige det?) Sauvignon Blanc fra Loire. Og det er en god ting. I mundhullet er der smuk syre, tyngde og igen en lille smule VA. Skøn vin!

Le Fole '10: Så er vi nået til det der rø'vin. Her lavet på Aglianico og i en rigtig italienerudgave. Næsen lugter varm, intens og måske en lille smule sød. Ja, det lugter sgu nærmest helt folkeligt (Poul Krebs-agtigt?). Det smager af kirsebær, som går lidt over i marcipantoner. Nogle vil elske det. Jeg gør det ikke så meget.

Drogone '08: Samme stil og samme drue som Le Fole. Bare bedre. Stilen er igen mørk og robust, og selvom vinen vist nok ikke har ligget på fad, så dufter den alligevel af cedertræ (skrev jeg også det?). Vinen har fine tanniner, lidt lakridsede nuancer og smager bare rart. Det her bare vellavet naturvin, der smager mainstream på den gode måde.

Nude '06: Igen Aglianico. På mine noter står der mørk og "bnamur". Jeg ved ikke, hvad "bnamur" – muligvis "bramir" – betyder. LOL. Vinen har lidt søde frugttoner i næsen. Og i inhaleringsdybet smager det mørkt, dybt og madvenligt. Nude er sgu ingen terrassevin. Det har muskler og skriger på på bøf. Hvilket man vel egentlig godt kan nyde på terrassen? Terrassevin!

Nude '05: Det her var dagens bedste vin, synes jeg. Italiensk bourgogne (og nej, jeg skrev ikke Bourgogne-dræber). Næsen er aromatisk og intens, samtidig med at den er balanceret og elegant. I munden er der høj syre og tung frugt (et kæmpegræskar?). Oven i hinanden. Det er stor vin. Og igen er det naturvin, som ikke smager fjollet eller sjovtskævt. Det smager bare voldsomt godt.

Clown Oenologue '09: Hjemmelavet amfora. Fodpresning. Hele klaser. Ét års maceration. Og et år på gamle fade. Kan det bliver mere crazy-kækt? Nok næppe. Det lugter af muld og læder. Og det smager overraskende friskt. Det her er vild vin. Afsted!

Cantina Giardino laver også en virkelig sjov mousserende vin, som minder mig om de australske "sparkling reds". Det er bare nogenlunde almindelig rødvin – her lavet på Aglianico – med bobler. Hvis ikke Vinsvin var en queerteoretisk vinblog, ville jeg kalde det for machobobler. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Lad os kalde det for de perfekte grill-bobler i stedet. Det er svært godt!

---

Du kan selvfølgelig købe alle vinene fra Cantina Giardino på Il Buco. Både med hjem via Alimentari, eller når du sidder og mæsker dig i italienermad om tirsdagen i hulen. Men du kan vist nok også hive dem i inderfrakken hos Bar' Vin. Og på Ved Stranden 10, som dog umiddelbart kun har haveselskabets entry-hvide. En vin som i min optik er en del for meget VA til at kunne drikkes, men som ville fungere i en dressing.

Og hey, hvis du har fem venner, der alle får lyst til at lave noget sammen. Så gør det dog. Lige pludselig ender i med at lave skøn vin i Campania ... eller noget.

Restaurant Uformel - uden ordspil i overskriften

Nu hvor en masse andre laver jammerlighedstriste /  kønsrollestereotype / adlibitumukritiske / boligbladsbeskrivende / personlighedsforladte madanmeldelser, så prøver vi et nyt koncept hos Vinsvin. ROFL. Måske er det ikke den dybe tallerken. Badabing. Men til gengæld er det i det mindste et forsøg på at variere restaurantanmeldelseskonceptet lidt. Yes, vi kører den ind med lange ord i dag. Lixtal to your heart! Og et to-delt LOLprojekt, som er inspireret af Lars Barfoeds herlige parallelforhold til Vibeke og Helle Sjelle. Vi laver en for og imod Restaurant Uformel, hvor vi spiste i mandags. Uh.



Grunde til ikke at tage på Uformel:
  • Du har lige opdaget, at dine ben er bygget af et mærkeligt skrøbeligt pudder (?).
  • Du har for travlt med at ligegyldighedshade Jensens Bøfhus på Facebook i disse dage.
  • Hvor fanden er Shiraz'en?
  • "Tjener, der er asier i min østers."
  • Det er for svært at instagramme i det mørke.
  • Din hestekære er til reparation.
  • Du er bange for at bruge hele aftenen på at lave ordspil på twitter med navnet "uformel".
  • Ejer Claus Meyer det ikke?
  • Du får ikke gratis refill på sodapop.
  • Du drikker kun fadøl i metermål. Helst kombineret med bowling.
  • Nogle af tjenerne har garanteret tatoveringer.
  • Der er sådan noget træls og tynd bio-vin på vinkortet.
  • Du er mest til nynordisk mad. Og "en tomat er altså ikke nynordisk".
  • Der er gæster med fuldskæg og skovmandsskjorter.
  • Du spiser ikke på kæderestauranter. LOL.
  • "Er det bedre end nååårma?"
  • Du skal fandme ikke betale 750 kroner for mad og vin! Du kører til Poetsch i stedet.
  • Der er gæster med stilletter og pænt tøj.
  • De tror, de er noget.
  • "Jeg vil have min egen vin med".
  • Du kan kun li' mayonnaise lavet på foie gras. FAT DET!
  • Du er svagtseende og allergisk overfor det meste.
  • Der er retter uden fermenteringer.
  • Du spiser kun mad, der ligner en skovbund.
  • Du ringer til politiet og råber "terror, terror!", når nogen siger "cheviche".

Grunde til at tage på Uformel:
  • Du kan lave sjove ordspil med ordet "uformel" på din blog.
  • Du får årets bedste vinmatch. Tomat, peber og tatar sammen med Chardonnay fra Bonnard.
  • Kan De li' østers?
  • Tjenerne har styr på deres shit. Og tatoveringer.
  • Flowet flyder fucking flot.
  • Du vidste slet ikke, at Studiestræde fandtes på den side af boulevarden.
  • Villemade, Bonnard, Cossard og Trossen på vinmenu. Score!
  • Maden smager sådan helt psykopatagtig godt.
  • De poster aldrig billeder af (svensk) havudsigt på Facebook. LOL.
  • De sælger Tissot-bobler til 75 kroner glasset. Av, av, av.
  • Du kan godt li' syre.
  • Du gider ikke belæres om mad eller vin. Du vil bare gerne spise og drikke det.
  • Du har røntgensyn og vil gerne slappe lidt af i øjne'rn.
  • Du vil gerne møde en kendis fra teve.
  • Gråand i japansk anorak.
  • Vinkortet er sjovt, dybt og ikke-religiøst. Og der er meget af det der "tynde" vin!
  • Du elsker at råbe "teriyaki" og "yuzu" på sådan en ninjaagtig måde.
  • Brunet smør i desserter.
  • Din skovmandsskjorte kan hurtigt komme ned i Kødbyen bagefter.
  • Sygt skarp vinparring. Så'n ordentlig syg.
  • Du bliver gastronomisk udfordret uden at spise insekter.
  • Perfekt tilsmagning
  • De har åbent alle dage. Også søndag og mandag.
  • 750 kroner for fire retter mad og fire glas vin er herligt.
  • Der er sygt mange svedige retter at vælge mellem.
  • Du kan godt li' at spise på en uprætentiøs toprestaurant.
  • Dine ben er alligevel ikke lavet af et porøst pudder (!).

Altså. Lars Barfoed-testen viser, at du bare skal fucking skynde dig at få dine små tykke ben ned på Uformel. I en ruf, blev der sagt. Det er høj, høj klasse. Fantastisk mad. Åndssvagt skarpt vinmatch. Og lidt mørkt. 900 point herfra.