Vinsvin vs. Noma vs. LOL

Okayokay. Der var engang en dansk-albansk (danbansk?) type, der aldrig havde skiftet frisure, men som var rigtig god til at lave mad og råbe højt. Så mødte han Claus Meyer - du ved, broderen til ham der skrev "Your Body is a Wonderland" -, og han havde psykomange penge, fordi han havde haft øjentics i et flow-tv-madprogram på DR i 90'erne. Hahahaha. Så over en fransk hotdog på CIRCLE K blev de enige om, at lave en tapasrestaurant, fordi alle elsker tapas. Yes. T-A-P-A-S. De havde begge set filmen Braveheart og troede, at denne film var en del af dogme-bevægelsen (FAIL!), så derfor lavede de også nogle dogmer. Trendy shit, those days. Haha. Det var noget med, at tjenerne skulle gå i fascistoidt tøj - OMGLOL -, og alle anretninger fucking skulle drysses med noget skovbundseliksir. Oprindeligt var der også et punkt, hvor der bare stod "SÆLPIKKE FTW", men det blev ret hurtigt slettet igen. Og så åbnede BROR. Hahahaha. Ej, det var for sjov.

Meyer og Redschheppy blev vistnok uvenner, og så begyndte sidstnævnte bare at voldfyre insekter og halvrådne safter på maden, fordi han fandme ikke ville finde sig i noget. Og så blev hans midebuffet pludselig verdens bedste restaurant. Kraftedderme. Lille Meyer (en 3'er og en 1'er!), til gengæld, han købte røven af Lolland (Falster?) og åbnede en pølsevogn på Banegården i Amerika. Al den tid havde (for helvede!-)Meyer simpelthen ikke kunne slippe ideen om den franske håtdåg fra CIRCLE K. Hahahaha. De var begge glade, vistnok, og Rætsæbbi var tilmed holdt op med at skrige ad andre mennesker hele tiden. Nogle gange smilte han endda. Meyer havde derudover – og forresten – også solgt sin sjæl til Lehmann Brothers, hvilket gjorde ham herre gladrig. *evillaugh*

Nå, men denne eventyrlige historie var udgangspunktet for Vinsvins julefrokost. Vi havde sgu fået et lørdagsfrokostbord i komposthytten, og solen skinnende, og Raidsjeppi gik rundt og vandede blomster, som om vi var i Narnia, der havde bollet med Alice i Eventyrland. WHAAAT? Yessirrybob, den er fandme god nok.

Vi blev sat ved mit stambord (2 ud af 2) i hjørnet af gårdbutikken. Lige ved de aggressive bier, pollenallergien og svampe-K3'eren. Hahaha. Ej, det gik fint. Og så kørte det sådan set bare derudaf. Derudaf. Vi var endda så uendeligt heldige at få den store Doktor Kleppe som såmælier. Og han var i et LSD-lignede godt humør. Sådan helt forelsket og forfjamsket i livet. OMG. Det resulterede i en skvulpende tour de force af liderlige safter. #Kørkørkør på årtiets bedste tapasvinmenu. LOL.

Og nu er det tid til billeder, bare rolig. Så din elendighedskorte digitaltålmodighed ikke bliver sat for hårdt på prøve. Tjek Insta, spil et spil, byd på noget DBA-skrammel. Tjek Insta. Og Facebook, lynhurtigt. Har du fået sms? Hahaha. Se dig selv. Du er et vrag.



1. Ananas i egen juice --/ the apple edition.
--- Et "I kugler for livet"-remix.

En klassisk ret, som jeg mener Paul Bocuse vandt kartoffelprisen for i 60'erne. Han havde godt nok skiftet æblet ud med forgyldt vandbakkelse og kuglerne ud med trøfler og foie gras. Og den fermenterede æblejuice i bunden havde han smidt ud for længst. Hahahaha. "Rådne lort", som han sagde. Ejejej. Stop. Det her var bare et introvert og vidunderligt syret efterårstrip. Æble, fermenteret æble og rød oxalis. Og et herligt match til David Léclaparts boblende artistjuice fra 2008.


2. Frugtskål tabt (og glemt) på jorden ///
+++// feat. "At vågne op i en fremmed mands køkkenhave"

Tapas! Nu med overskudsfrugt og galimatias. Hvis vi starter fra bunden med "solbærklit i blomstret vulva", som var en hård sfære af solbærjazz med våd solbærjazz i midten. Og så med den pebrede smækkerblomst rundt om. Vanvittig teksturoplevelse. Igen vild på syre, men også helt vild på solbær- og farmorminder. Til venstre en blomme, hvor stenen var taget ud og erstattet med fermenteret blommeskræl (SELVFØLGELIG!!) som så var erstattet af tang. Umamifrugt på pind FTW! Øverst hyben med LOL-mange små blomsterdimser og penetreret med hindbær. Den mest aromatiske frugtkurv, jeg nogensinde har smagt. Og til højre den første salte fætter. Ristet malt, creme fraiche og myrer. Bittert med nyfunden tyngde og perfekt saltet. Perfekt indslag i frugtplantagen.


3. Radisser og gærtærte i undervandsrumagtighed ////
+ The artist formerly known as psykopatanretning

Nogle gange føler man sgu, at tjenerne på insektfæstningen kommer ind og tester, hvor vanvidsagtige ting, de kan sige, uden at gæsterne siger "arrrgggghhh, du er sgu ikke Peter Schmeichel". LOL. I dette tilfælde: "So, this pie is baked from vegetable stock and yeast". Som om. Totalt som om. Sig nu bare, hvad den rigtigt er lavet af, for hævate. Hahaha. Nå. Men på gærkagen er der radisser og noget fermenteret grønt i bunden (skovmærke?), som gjorde det hele frydefuldt hav-agtigt. Vidunderlige mundfulde.


4. Sortsmusket majs i egen sivkajak //+++?
//- bonus track: will it float feat. flødedrengen

Øhm, skrev du ned, hvad vi spiste? Njaaaaa. Hahaha. Okay. Grillet majs (rimer og smager af nice), som var blevet penslet op med en masse ... hosthost ... urter(???) og så grillet igen, så den var helt sort. Ved bordet lige ovenpåklasket med flødeskum. Slask. Men helt ærligt, retten står sgu lidt tåget i min erindringskasse. Så i stedet får du bare en joke, hvor majs indgår:

En lille and kommer vraltende ind til købmanden.
"Hvad skulle det være?" spørger den flinke købmand.
"Har I majs?" spørger den lille and.
"Nej, vi har ikke majs" svarer købmanden og den lille and daffer ud på sine flade fødder.

Dagen efter kommer anden igen ind til købmanden.
"Har I majs?" spørger anden og den nu knap så flinke købmand svarer:
"Nej, vi har altså ikke majs!", og den lille and må gå igen.

Næste dag kommer anden igen ind til købmanden.
"Har I majs?" spørger anden og nu er købmanden blevet temmelig irriteret:
"Vi har ikke majs, og hvis du kommer og spørger igen, så sømmer jeg dine fødder fast til gulvet!"

På fjerdedagen kommer anden igen ind til købmanden.
Den spørger: "Har I søm?"
Og den flinke købmand svarer: "Nej, vi har ikke søm"
Anden: "Har I majs?"

OMG!


5. Ch-ch-ch-ch-Changes, vi har to-to-to-to-tomat på menuen //!!
//// feat. Hvor blød kan en blød ost være? på bas

Den her ret var ikke en yndling, selvom der virkede til at være ret meget hype machine over, at der nu pludselig var tomater på københavnertapas-menuen. Mkay. Altså, jeg er ret sikker på, at jeg godt kunne få et Tinder-match med konceptet tomat. Haha. Jeg er nogenlunde vild med tomat. Og de ret vilde med mig. Men her gjorde de bare ikke så meget for mig, og osten var jeg ganske lidt vild med. Den var lige tofublød og undersaltet nok til sådan en stenhård type som mig. Haha. Emo-emo.


6. Undervandspindsvin i kålkappe //()
------- feat. "Hvad er det der vokser i min mund?"

Hvad får man, hvis man parrer en dræbersnegl med en træt vandmand? Hahahaha. Det lyder som en psykopatjoke. Svaret er: søpindsvin. En vanvidsblød og salt orange fætter (uhauha!?), der ikke lefler for nogen. Men også en helt utroligt delikat undervandsskabning, der rammer saltvandstonen ganske unikt.

Strukturen fra spidskålen udgjorde i denne ret en tryg mundfornemmelseskrykke, på en eller anden måde. Noget at støtte sig til strukturelt blandt blævren. YIIR. Jeg er kæmpe fan, men den skal nok ikke være meget større, den ret. Hahaha. Og det hele spillede uendeligt godt med dagens bedste vinmatch.

Hvorfor findes den kategori egentlig ikke til årets ret? Årets vinmatch. Nååårrrhh, fordi Troelsø har for travlt med at teste byens bedste kringle i sin farmors 2CV'er. LOL. Nå. Anywho. Vinen er lavet af vinverdenens emo-dreng nummero uno, Christian Tschida, og var Himmel auf Erden 2015, der med sin florlette oxidation havde præcis de rette mængde salttoner til at omfavne og befrie retten.


7. Hummerdrengen på McDonald's ++++?
>>> bonus track: håndsæbeurt gjort nogenlunde nyttig uden for Provence

Hummer smager godt. Hahahaha. RYD FORSIDEN. Tue har lige skrevet, at hummer smager godt. LOL. Så på den måde er retten jo allerede komme ret godt fra start. Og brændtsyltede løg smager nærmest altid af BigMac. Haha. Kør. Vil man gerne have hummer i sin BigMac? Tjooooeee, det kunne da sikkert være ret funkyfedt. Men den her ret var altså liiiiidt kedelig, selvom Provence-blomsten over dem alle, lavendelfætteren, faktisk gjorde det vildt godt. Men vildskaben udebliver, og det er muligvis for at lade hummeren spille førsteviolin (med sine kløer??). Jeg manglede bare lidt fedme. Og jeg har faktisk engang gået på kokkeskole (grundforløb FTW!).


8. Hipsterribensteg med sorte fiskeæg +++++/
//- Et remix af Åbenlyse ideer

Dansk artiskokhjerte. Grillet. Med noget finsk kaviar og en fed et-eller-andet-creme i bunden. Hold nu din fede rottekæft, hvor er det her tåbeligt frydefuldt. Arrhhhmen: Kære Renja Retshappy, hvorfor bliver du ved med at være så fucking vild? Stop det. Det får os andre til at se uendeligt lallede ud. Og jeg har endda lige købt en gul hue for at virke lidt mere strrrrreeeeet. LOL. Kæ-æ-æ-æmpe kør herfra. Og så var den lige skåret ud som sådan en lille vegansk flæskesteg. Haha. Kækheden løber om kap med genialiteten.


9. Blød mands byrde ///x###
----- undertitel: kongekrabbe danser i råddent æg

Okay. Jeg lærte to ting på kokkeskolen i Valby: 1: her lærer jeg ikke noget. 2: der skal altid være noget, der knaser i en ret. Men det er Rætspeppi skideligeglad med. Her er det bare kogt kongekrabbe i sovs af fermenteret æggeblomme. Det er satme liderligt. Overraskende vulgært og voldsomt. Man får lyst til at være nøgen, når man indtager den her lømmel. Med nogle lækre laaaaaadiiieeees. Fandme så.


Intermezzo. Et billede af 2/4 vinsvin. Lyt evt. til den her i mens du kigger på billedet.


10. Ukrudt overtager verden -//- feat. kammuslingkaramel
++++++++ På guitar: Fødevareministre fatter ingenting

Jeg elsker-elsker-elsker at æde vilde urter. Men jeg elsker det cirka 1.000 gange mere, når urterne først er blevet grillet og derefter penslet med karameliseret kammusling. *gnækgnækgnæk* Kærligheden til nynordiskfascismen vokser eksponentielt for hver knasende bid. Årets ret? Nix. Årtiets ret. Og nej, der er hverken foie gras (i marsbarstørrelse. LOL) eller trøfler på. Og nej, det har heller ikke være i fritøsen, Wassim. Haha. Rooooolig nu. Det er bare så simpel en ide, at man skulle tro, at den var skrevet på en serviet, fordi alle de bedste ideer i verden nogensinde først er nedfældet på servietter, vistnok. Haha. Bravo og fucking høje fem, Retztippi fra Narnia.



11. And libitum xxxxx()/
--- Wild ducks never lose it
--- Wild ducks never chose this way
--- Wild ducks never close your eyes
--- Wild ducks always shine

"Her er en halv vildand. Den kan I bare spise med fingrene og evt. folde den ind i et kålblad, der er blevet penslet med noget svampejuice". Og så er det bare med at suge den hjerne ud, tungeslaske fjerbaskeren og knuselske hvor godt det hele smager. Det er så uprætentiøst og sjovt. En slags opgør med madens tikkitakka, hvor alt skal udstikkes og geleteres og mases ind i et (fuldstændig) blæst sukkeræble. 1.000 ubæredygtige og ufrugtbare afleveringer for at lave to mundfulde opstyltet næring. Hahaha. Her er ingen motherfucking broken gel. Ingen kvadratisk karsebullshit. Ingen texturas. Det her er direkte mod målet; målet værende spiselyst og velsmag. Rasmus Retzmættig er madens Jürgen Klopp.




12, 13 & 14. Skovbunden eksploderer i min mund xxxx/&
--- også kendt som: anmelderhukommelsen sætter ind

Yes. Der fik du sgu lige tre madbilleder på en gang (det er som at være på Facebook. Hahaha!). Bom. 50% fordi jeg har skrivekrampe i begge LOL-arme, og 12% fordi vinen og toiletsnapsen gør, at jeg ingen detaljehukommelse har længere. Du ved, Lillundhjerne. Hahaha. Ej, det er bare for sjov. 'Neuf! Jeg havde dog en fersk fest med fåremælksyoghurten med myrepuré. Det er så underspillet godt. Og renlav med mælkesjoko er bare en virkelig fin idé. *knas* Og så æ-æ-æ-ælsker jeg fucking desserter med svampe. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg er så fucking vild?! Hahaha.

Vinene: //xxxxxx+
<<<< at cykle vildt hurtigt ind i en regnbue

Med mit begrænsede ordforråd (LOL / OMG / WTF), så er det svært at beskrive, hvor vild en vinøs jubelscene, vi blev udsat for denne dag. Her er vinmenuen vi blev båret rundt i af Kleppen, og måske der kommer nogle ord til hver af vinene. Jo, det gør der:

2008 L'Artiste, David Léclapart
Vildsyret og alligevel mild og næstenblød.

2015 Abeurador, Laureano Serres (og hans tænder)
Flydende kyllingefond uden Serres' normale beskidte udtryk. Mudret umamifløjl.

2015 Himmel auf Erden, Christian Emo Tschida
Himmel og hav mødes i plumret juice. Salt, elegant og rå syre. I love.

2011 Entre deux Bleus, Kenjiro Kagami
Det er så rent. Det så fucking rent og præcist. *guuuurgle*

2012 Les Barrieux, Jean-Yves Peron
Det var Peron der lærte mig, hvornår volatilsyre smager godt. Dengang var det i Cotillon des Dames, men i denne macererede roussanne gælder det stadig. Sådan her skal vin være. Av, av, av. Honning.

2013 Riesling Rurale, Melsheimer
Mousserende og letsød tysker. Uskyldig og cideragtigt læskende.

2007 Cherubin, Octavin
Måske noget af det bedste oxidative vin, jeg nogensinde har smagt. OMG.

2009 Les Ganivets, Phillippe Jambon
Gamay til dessert. Hahahahaha. Kæmpe jatak, Doktor Kleppe. (hjerte-emoticon)

Hahahaha. Bare det at skrive vinlisten ind giver mig kuldegysninger. Det var så skarpt et match. Både med maden og med os. Og ingen øl. Ahhhh. Ingen øl på vinmenuen, 


---

Og sådan gik det til. Mit livs bedste måltid. Med mine vidunderlige meddouchebags i Vinsvin: Monty, Drud og Rens. Okay. Måltidet kommer på en delt førsteplads med mit første måltid på Luns. Men stadig. De kan godt dele førstepladsen sammen, Jens Vestergaard og Rune Rydzæggi. Hahaha. For helvede, hvor var det godt, at Meyer-drengen havde så mange penge, og Rævsabbi havde så meget talent. Det er så fucking vildt, at den tapasknejpe ligger dér, midt på en inderhavnsmole på Christianshavn. Tak til René, Katherine, Sune og ikke mindst Mads K-drengen for en fucking vidunderlig dag. Og motherfuckingtak for alle cigaretterne og for håndklæderne (de skal nok lige vaskes, dog --->). LOOOOOOOL.


2 comments:

Slowfood Odsherred said...

Tuedrengen styrer

Anonymous said...

HAHAHA... I er jo gale! Fro grineren læsning!!

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.