Den store maggiterning af nyhedsgodhed

Jamen, for helvede da også. Der sker så meget for tiden, at vredens tastaturklaskeri må vige. Du ved, så er man i PfalzAlsaceInDeWulf, så er man på Nobelhart & Schmutzig, så er der Fri Vin, så udkommer VANG #3 i lyserøde farver, så ringer TV-Avisen og vil interviewe mig, fordi jeg har en dødgammel mobiltelefon (er det allerede agurketider?), så åbner La Banchina og er bare med det samme hyldet ind i solskin, muslingefond og mennesker, så får vi nye årgange af Chapuis & Chapuis. Du ved, sådan bliver det bare ved og ved og ved. Det er totalt sygt og fedt og LOL og jazz og ROFLMAO klasket ned i en kvevri (med eller uden mus?), fordi kvevri er den nye vinøse iPad. Alle bruger den hele tiden, ingen ved rigtig hvorfor. LOL!

Er det egentlig ikke bare fedt, at de der Brutal-vine allesammen smager cirka lige fejlbehæftede? Hvordan kan en mus nå at løbe ned i en flaske så hurtigt? Åben flaske med kapsel. BOM. Musgalore med ekstra pels. Hmmmm, hvem mom køber det? Og endnu vildere: hvem drikker det? IIIIIRRRKKK!

"Men hallåhallåhallå kære Vinsvin, hvad var det bedste du oplevede?", kan jeg fornemme at du spørger om med misundelse i stemmen og persille mellem tænderne. Og der må jeg bare sige: hold din bøtte. Tiderne, hvor vi rangerer ting på lister, er slut. Okay, jeg vil sige, at In de Wulf var den slappeste oplevelse. Det vil jeg godt vedstå, faktisk. Selvom selskabet var vidunderligt. Men derudover ligger (eller "lagde" på jysk. HAHAHAHA!) alt nummer et. NUMMERO UNO siger jeg på klingende fynskitaliensk, fordi jeg nu er halv proseccosvømmeinstruktør på Reffens bedste italienshavneknejpe. FTW! Jeg vil dog gerne fremhæve en enkelt ting. Du læser jo fandme alt, hvad vi skriver, din dejlige vinhipster med solbriller på indenfor. KØØØØR.

Vi har fået ny vin hjem i skrammelkælderen på Vesterbro. Det sker ofte sådan set nogenlunde ofte, og derfor overvejer vi også at lave et salatdressingfirma ved siden af. KØØØØR og badabing for en volatil-joke! Nej, nu skal du lige høre her. Vi har fået 15-årgangen af Chapuis & Chapuis hjem. Det er det der vin fra Bourgogne. UHHHHH, men er det Pacalet? Hahaha, nej det er det heldigvis ikke, Nicklas Bendtner. Det smager sjovt og vildt, det her.


Det er det helt nye. De smukkeste etiketter (som nu hedder "udstyr"? Stop jer selv!)  EVAH, og vinen matcher fakkertalt det ydre. Jeg siger dig: er du sådan en, der køber fri vin til en smart restaurant, så tror jeg nok, at du skal skynde dig at trykke på købkøbkøb-knappen. For det her smager "sindssygt i membranen".

Der er rød og hvid Hautes-Côtes de Beaune. Vi er røøøøøøøøde, vi er hviiiiiiide, synger de unisont. Altså, vi taler om sort pinosh og sartdonæj. De ligger liiiiidt på gammelmandsfad (haaaallllå, det er 15-årgangen!) og så kommer det på flaske. Hahahaha. Sådan laver man vin. Ingenting tilsat. Heller ikke mus eller dressingtendenser. Det smager sådan cirka herre-godt. Lyst og saftigt (jeg er så træt af det ord, men det passer!) og fantastisk. God terrassevin. HAHAHAHAHA. Det er fucking godt til altiverden. Skriv til os, når du vil smage, din vidunderlige kapitalist.


Men uhauha, der er mere. De laver også petnat, og så kravler bukseenderne endnu længere væk fra sejlerskoene på hipsterfastelavnsudklædningen. LIXTAL! Det er lavet på vindruer (enten pinosk eller særtonaix, jeg husker det INTA!), og der er en snas restsukker og fucking meget syrejazz. Bællebællebælle på solskinsbådebroer.

Nej, men hov! Fik jeg sagt, at der er mere? Altså, en helt fjerde vin, som er så hipsterkælen, at du nok bliver nødt til at tage et par ekstra raybans uden på dine raybans og finde en endnu mindre tophue (fra en genbruger i Neukøln). ROLFMAOMAO! Okay, druen er aligoté. Jatak. Okay, det er macereret. Jatak. Altså: orangevin. UUUUUUUUHHHHHJATAK. Og det er uden tilsætningsstoffer. Jatak. Okayokayokay, vinen har ikke været i et fucking beskidt kvevrihelvede, men det betyder heldigvis, at det smager sådan syyyyyyrligt godt! Og vi har kun 30 flasker. 29 flasker, faktisk. Hvem skal ha'?


Og så er der den her basse. Rosé. JAAAAAAA! Mere vin til din terrasse, som sikkert er klichélokationen Dronning Louises Bro (få et job!) eller noget der minder om Berlin. Hahaha. Ej, jeg elsker dig faktisk. Jeg er jo også selv en douchebag, selvom jeg skifter lidt mindre profilbillede end dig. "Kan vi ikke lave et billede, hvor jeg står med en cykel og nogle porrer i en kurv foran min vinbutik? Sådan lidt boheme-New York-agtigt". HAHAHA, Musse. Det er så herligt. Kyssekyssekysse. Men hey, roséen smager også fucking vildt. Af Provence. Hahaha. Nej, den smager ikke af lavendelsæbeessens. Bare rolig. Den smager af rosé fra Bourgogne lavet af brødrende Chapuis. Heldigvis. Køb den bare. Du bliver smaskhamrende forelsket og pishamrende fuld. Jajajajaja!

Og det var det. Vinsvins seneste reklamekatalog tilføjet en tilpas mængde treeeeeendyyyyy internetforkortelser og smadringstekst. Det er jo det vi kan. Nemlig. Ring, skriv eller fax os en sms. Det her skal du smage, din herlige vinnedsvælger. Over and out (nu på solbeskinnet Lalalala Banchina!).

Og hallåmand, nu har vi en vinhandel på Vesterbro. WHAAAT?! Den hedder Volatil og er svedig.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.