Julekalenderskrammel - nu på blåkken!

Bag dagens skrammeljulekalenderlåge gemmer der sig ikke nogen ironisk kommentar på andres uduelighed. Så tag bare din tophue af, og rul bunden af buksebenene på dine stramhedsjeans ned til fødderne, hvor de hører til. Ja, vi har set dine farvede strømper. LOL på opmærksomhedstøj. Din tatovering af en lyserød My Little Pony (ej, hvor er du bare fjollet og vild og romantisk og rocknroll og sød på samme tid) kan vi jo desværre ikke gøre noget ved.

I stedet for bitre LOL-kommentarer om vinøs håbløshed, kører vi den i stedet ind med noget så kedeligt som tålmodighed. For det giver nogle gange mening at være tålmodig, selvom det ikke er nogen stor force i vinsvinsregi. KØØØØR!, blev der sagt for det meste.


Første punkt i denne blååååkpost med dertilhørende todelt billede er, at jeg i dag fangede en mørksej på 41,5 centimeter. Jeg fanger ellers aldrig noget. EVAH! Men jeg er stædig og tålmodig, når det kommer til at kaste snøren ud i salt juice. Og i dag var der semistorøjet og nu smuktrøget herlighedsfisk.

Og til venstre på det todelte har vi så en fisk. JA?

Ej, ej, ej. Det var bare forsjovt. Billedet til højre er selvfølgelig ikke en mørksej. Det er billedet til venstre, der både er en fisk og en mørksej. Samtidigt. Det er en etiket på en vinflaske til højre. Bare rolig. Du er ikke blevet hallucinationsøjet, hvis det findes. JACK ASS for vildt, hva'? Hahahahahaha. Hahaha. Ha.

Men den afbillede vin (det må man godt) har satme krævet en hel uges tålmodighed. Jeg drak den med Nillerboy'en og SignAH! under G-g-g-gormstorm (ta' den bare, Malk de Koijn) i søndags, mens min kæreste bølgevalsede fra side til side i et skrækkeligt inferno af bræk og opkast og Rene Knudsens mad på Molslinjen. IIIRRRRK, og duk dig for svævende og næstenfordøjet brunsovsburgersovs.

Uha. Men vinen er en vellavet chenin-tingest med lidt fad, tror jeg. Saumur er den fra, selvom jeg troede, at det var ham, der var på jagt efter ringen og/eller Frodo? Og guld. Ja? Hmmm. Nå, men vinen er aldeles kedelig med sin klyngensigfast til duft og smag af helt gule og en anelse overmodne pærer. Du ved, dem hvor saften løber ned ad kinderne, når du har sat bisserne i den bløøøøøøde og søøøøøøde frugt. Altså, det smager jo godt. Men det er så forglemmeligt. Og vi drak ikke op, hvilket er et særsyn på højde med fisk på mine fiskekroge, når de kommer op fra strandvæsken.

Nu har Les Gruches fra Byggemand Bobinet stået i mit køleskab i en uge. Og så skete det, at der var noget pastajazz på menuen derhjemme (min kæreste overlevede akkurat missilenerne fra Rene Knudens kogtkække og svært bølgende kabysskrammel), og så drak vi sgu resten af pæremosten. Uha. Uha. Uha. Hvad var det sket? Pæren var fandsparkemig løbet ud med freonforbruget. OMGWTF. Ud i Kattegat med det lort til resten af iltsvindet. Og i stedet for sødpærefunsaft var vinen nu oxideret. JATAK. Ikke volatilt eller skarpt. Ikke sådan æbleagtig. Heldigvis, ellers bliver Lillelund og Corentin Bauer sgu så rasende. LOL! Bare en - måske lidt uskøn, men stadig indsmigrende - oxidativ tone af mild sherry og blege nødder. Måske også lidt metalisk og udeafkontrol-agtigt. Men fucking godt, og tusinde gange sjovere end ugen inden, da vinen smagte gåseøjnestart rigtigt gåseøjneslut.

Og kan man så bruge det her til noget? Nja. Nu ved man da lidt mere. Altså, at der er en chance for at fange fisk og/eller (LOL!) mørksej med en bleggrå gennemløber med orange pletter i Århusbugten. Og at hvis en vin smager kedeligt men også vellavet, så giv den tid. Vær tålmodig. Drik noget andet, og smid kedsomheden i køleren. Hellere drikke vinen efter en uge, hvor den har haft tid til at tage sig lidt sammen og blive lidt vild i udtrykket, end at tristhedsslubre fesenheden.

Og hallo. Røget mørksej med krondil(Iban)mayo-mayo på ristet rugbrødchen toppet med squashbuddy og tyyyyynde løgskiver. Og et skvæt olivenolie. Og saaaalt. Og citronskal. Av, av, av hr. Åmand og Schönmand. Det låner I bare. Ka .... tjiiiiiing!

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.