GIF'er på 300% nyt amerikansk fad

Der blev holdt nogle heftige vinsmagninger rundt omkring på landets adskillige kød-Mash'rs for et par uger siden. Vinsvin var af helt åbenlyse årsager ikke inviteret – den største værende, at ingen kender vores skodblog. Og det selvom jeg faktisk har besøgt det aktuelle hus/fabrik/vinøse Disneyland, som hedder Silver Oak.

Det skal dog ikke forhindre mig i at lave en GIF-baseret anmeldelse af smagningen, som blev afholdt af Lau- .... nej han venter ... det - var - da en helt vildt overmanipuleret vinkel at lave vin fra ... -drup. LOL.

Lidt baggrundsviden om huset. Nu kan jeg ikke huske de helt konkrete vinificeringsmetoder hos (what a shame) Silver Oak (that you can't burn forever!), men jeg mener, at det var noget med, at man pressede al saften ud af et amerikansk egetræ, for derefter at hælde denne saft ned i en vindrueskal, så der kom noget kulør i eliksiren. Ja? Noget i den dur, i hvert fald. Kørkørkør. Skovtanniner FTW.

Så, så. Rolig nu. Det kan jo også blive for teknisk og nørdet. LOL-kage. Vi skal ramme et bredt segment på bloggen. Nogen som er investeringsvillige i vores bannerannoncer. Show me the money, for satan. Hvem gider skrive noget gratis? Nænej.

Men lad os starte med vin #1 i denne fake-anmeldelse. Vi taler Napa Valley 2003 og et blend af 78% Cabernet Sauvignon, 13% Merlot, 7% Cabernet Franc, 2% Petit Verdot. Det er cirka opskriften på alle årgange, forresten. Sølle 13,9% alkohol. Mundene dirrer. De hungrer efter overmodent fad.


For at friske os lidt op, kommer der en hvidvin fra Silver Oak i glasset. Der går to sekunder før alle har forstået joken. En vinsmagning med hvidvin?


Med et yndigt lag af sukker på kindtænderne og en lidt brændende fornemmelse i ganen gør vi os klar til nummer to. Et par stykker når en hurtig skraber og 600 gram kød inden. Mænd med stor M. Og Æ. Her springer vi et par år frem til Napa Valley 2006. Denne gang lander vi på fine 14,1% finsprit. "God årgang" nikker vi derfor til hinanden. 100 point, for shizzle, og det er endda inden, vi har smagt den. En primeur, som man siger.


Lettere tunge i kroppen famler vi os i gang med tredje vin. Lammere som opkvikkere. Og bøf. Nu drikker vi Napa Valley 2007, som kan nydes helt frem til 2034. Vi er for alvor i the land of dreams! Bouqueten overdøver samtalerne ved bordene. En enkelt skjorteknap flyver igennem lokalet, men lander blødt og udramatisk i en mandekind ... eller ditto bryst. Det er svært at skelne. Stor vin, hviskes der.


Vi skal sgu da også lige en tur til Alexander Valley 2008. Ja, for helvede vi skal, råber vi langsomt, samtidig med at vi klapper i korte men brede hænder over, at der ligger amerikanske egetræstandstikker i vores nu tømte glas. Det kan man kalde snedigt  bundfald. Vinen er nu på ren Cabernaix Sauvignolade, men vinen er fandme kun beskrevet som "medium plus ruby" i farven.


Søvndrukne og døde i mundhulen får vi fyldt Napa Valley 2010 i glasset. Eller. Efter et par slag i bunden af flasken flyder klatter af massen ud. Klask-sjup. Klask-sjup. LOL. Der er 14,2% mandighed i denne svendert. Igen en tyktflydende årgang, som jo er måden at genkende gode årgange på. Den kan dog kun holde sig til 2031? WTF? Hov, jeg prøvede forresten at finde et billede af en mand, der svinger sin motorsav, samtidig med at han spiser en marmelade-donught, men den GIF findes åbenbart ikke. ROFL.


Alle sover. Hovederne dunker. Mundene sover også. Tungerne gisper. Svælgene er glaseret. Det er tid til en fadprøve fra Napa Valley 2011. Hurra, hurra. Folk misser med øjnene. Vi kører den ind med en flaske drejet i nybagt egetræ med microoxygenationsventiler for hver 30 millimeter - i alle retninger. Vildhedvildt og den amerikanske drøm på sådan en skør måde. Vi får bestik til vinen?!


Folk har taget luftmadrasser og hormoncreme med. Vi overnatter hos MASH'en. Andet er ikke en mulighed. De mest rutinerede egetræsnydere glider nærmest bare ned fra stolen, og sover allerede, da friktionen fra velourbukserne og det syntetiske stof i madrassen giver ekstra varme til de blodsprængte underlår.

Vi vågner 16 timer senere. Til lugten af rullepølse og sød sennep på hvidt brød. Og et lille snert af svovl, der forlader store kroppe. Stemningen er tæt. Tænderne blå. Migrænen allestedsnærværende. Og nu kommer kaffen ind sammen med en petit four, som er solbærmarmelade på kød. Vi drikker stor vin igen. Det er oversøisk. Det er tungt. Det er drømmen og hashtagget LifeIsACabernet!?

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.