Direct marketing eller grav et hul i køkkenet

Vinsvin har et cvr-nummer. Sådan' det bare. Ja. Så er den ude. Vi kunne simpelthen ikke skjule det længere. Vildt nok. Fat det nu. VI HAR ET CVR-NUMMER! Så fine er vi bare. Og kapitalistiske, selvfølgelig. Indrømmet. Vi betaler fandme også moms i ny og næ (måske der snart kommer en crowdfunding-kampagne til den del, dog. LOL!).

Nå, men når man lige får hænderne ned igen efter at have modtaget sit cvr-nummer – og dermed en snarlig elefantorden, ik'? Det var vel sådan Mærsk-manden gjorde. Right? Nårh nej, han fragtede også våben til douchebags! –, så skal man satme være klar til at spamblokkerebarikadere sin cvr-forbundede mail. Vi taler flere og tykkere skodder for indbakkevinduerne end kælderejere ved vestkysten bruger under stormflodsvarslinger.

DMI, forresten, I gør det skide godt! LOL!

Stempler, kuglepinde, slikkepinde, gavepapirpapir, neonskilte, ansigtstatoveringer og stødhegnshandsker. Alt det får du reklamer for på grund af dit herligheds-cvr-nummer. Og hey, skal du ikke også lige have noget autohjælp og noget CMR/CSR/LOLSR? Og smørrelse til kontorhjulshjulene. Selvfølgelig. To af dem. Og visitkort med tryk på den smalle side af pappet, fordi det viser, at du er unik (og ingen alligevel læser dem). Køb, køb, køb. Toner til printere er åbenbart også pænt gode at købe. "Så vil jeg gerne bede om en omgang magenta-fis', tak." Bom. Vinsvins første "printerlingo vs. musik vs. sex-joke". Undskyld.

De fleste af disse mails bliver slettet. Eller ryger i en virkelighedsskraldespand. Eller bliver lavet om til farverige halskæder, der fortæller, at vi fucker systemet, fordi vi er ligeglade med penge (og dermed skal bruge dine penge til moms-regnskabet) og ikke klammoelsker kontormiljøer med rigtig mange glasvægge og/eller segmentindelinger.

Nå, men i dag fik jeg altså en herlig mail, som jeg havde svært ved at slette. Den var fra Lisette. Og hun vil gerne have, at Vinsvin graver et kæmpe hul i vores køkken. I køkkengulvet, faktisk. Frisk type, dér. Hvor mange fremmede mennesker kender du (skørt spørgsmål FTW!), som starter samtalen med at sige til dig, at du skal grave et gigantisk cylinderformet hul i dit køkken? To? Men hvad hvis de også definerede samtalen med "fingeren på pulsen" som emne? Så er vi vist nede på nul.

Men det gør Lisette altså. Friskt. Og med fingeren på pulsen i emnefeltet foreslår hun, at vi pløjer et giganthul i vores køkkengulv, så vi kan få plads til alle vores elektroniske apparater. Sygt. Er hun synsk eller hvad? Hvordan kan Lisette vide, at Vinsvin bøvler sygt meget med at få plads til alle vores uendeligt mange elektroniske apparater? Vi ved satme ikke, hvor vi skal stille blæsefryseren, gigantpastamaskinen, kødklistermøllen, dåseåbnerdåseåbneren og volatilsyrekompressoren. De skal selvfølgelig bare ned i undergrundscylinderen. KØØØØR!


Er det ikke bare en herlig tid, vi lever i? Sådan en tid, hvor firmaer lever af at grave huller i vores overbelånte højglanskøkkener og gemme vores grådige tilbudsvareforbrug væk i spiralkældre (det hedder den). For helvede jo!

Nu mener Lisette dog nok, at vi også kunne gemme vores vin i denne sneglehuslignende nedskunkenhed. Altså, det skriver Lisette ikke selv i hendes direct marketingvanvid. Mangler hun segmenteringssnak? Måske. Og måske det er derfor – altså på grund af vores enorme vinlager?! –, at hun har sendt mailen til jamaica-imperiet Vinsvin. "I skal da ha' to-tre spiraler i jeres køkken!" Og selvfølgelig skal vi det. I aften kommer boblolkatten og så hiver vi 10 kubikmeter jord op og presser spiralerne ned. Er der nogen der har sådan en cykelanhænger, vi kan låne til lidt overskudsjord? Adonis '13 skriger jo for fanden på en spiralkælder. Påbeløb.

Men hey, hvis du nu har en masse dejlig vin fra Rhåne, Barålå og Bårdåx, der først smager godt om 90 år (uh, det dufter af vanille!), så er det måske et meget godt bud med sådan en spiralfætter. Flaskerne kan stå ved siden af røremaskinerne og den elektriske æggekoger og knivsætskufferten og kitchenaidpølsemaskinen og kolesterolstalsforvrængeren. KØØØØØØØØB ..... DEEEEEEEEN ..... SPIRAAAAAAAALKÆLDEEEEEEEER.

Og tak for mailen, Lisette. Du er jo også vild med vores cvr-nummer, virker det til. Fedt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.