Sommartider HEY HEY. Og mere vin på grillen!

Okay. Okay. Okay. Det er lige pludselig blevet sommer, og lige nu jamser du rundt i svært solblegede H20-klipklappere med en forkullet rød peberfrugt i nallerne og tændvæske på 99% af din solskoldede vinterhud. Du elsker det, og pølserne var på tilbud, og hvor mange majsrester kan der egentlig sidde i mellem dine tænder? 3 kilo? Mere, ik'?

Det hele er herligt. Men hov vent. Der kan komme mere herlighedsdrys på din tilværelse. Kan der? Ja, det kan der. Uden at det kompromitterer din evige jagt på at blive solskoldet i hjelmen og halvfuld inden grillen har fået niende omgang tændvæske og stadig er dødsens kold. På lørdag er der nemlig ren kærlighed i flydende form og ikke-forkullet mad på Restaurant Pondus. Bib, bib, bib. Og der kommer et rigtigt vinsvin og vine fra selvsamme LOLkatte. Uh! Hvor vildt kan det blive?

STOOOOOP. Er det her reklame for et arrangement?


Ja, for satan. For på lørdag er der nemlig vi-holder-mother-fucking-lukket-i-mother-fucking-fire-uger-fest på Århus' svedigste restaurant: Pon'eren. Det kommer til at flyde med liderlig saft og smækker øko-mad (du kan altid drysse med pesticider, LOLkat). And it goes something like this:

Fast: Spæde danske urter og østersmayo-mayo
Flydende: La Grapperie-bobler og Tessier-bobler

Fast: Rillette på gris og vild bitterhed fra skoven
Flydende: Grüner Weltschmertz fra Arndorfer og Portinaris pinotering

Fast: Sommergrød, kæmpekylling og strandjazz
Flydende: Adonis '13 (UH!) fra La Grapperie og noget andet tynd vin

Fast: Ost, knas og cremekongecreme
Flydende: Orange airén og oxy-bio-savagnin

Derudover så åbner vi alt muligt vidunderlig naturvinsskrammel. Der står jo for fanden masser af lækker væske på træhylderne, som bare skriger på at blive gennemlabbet i festligt lag. Og vi drikker min cider! JAAAA! Måske der også kommer nogen og spiller musik. Måske der ikke gør. Måske der gør. Måske der ikke gør. Vi arbejder på sagen.

Nå, men for helvede. Det her er, hvad du skal lave på lørdag. Vejret bliver sygeligt hedt, og vi har uendelig kold vin. Eller i hvert fald nok vin til, at du kan blive en svært beruset del af en magisk aften, hvor vi krammer hinanden og laver planer om at rejse til Bulgarien sammen og lave fucking syg vild vin på tokay (en plan som vi selvfølgelig aldrig forsøger at realisere, men som er uendeligt smuk!) og klapper hinanden på skulderen. Av, den var solbrændt. Altså skulderen.

Kom ned på Pon'eren. Det bliver sygt festligt og fryd. Du kan købe billetter her, og ja, det er dumt billigt. Men det fortjener du. For du kan godt li' vin. Og det skal belønnes. Og det er jo for fanden sidste aften du har chancen for at spise Pon'eren i fire lange uger, mens vi danser på Azorerne og bygger et skur i udkanten. Kom, kom, kom. Det giver ingen mening at gøre andet.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.