Ting, jeg har læst (positiv / negativ?)

Du har nok luret det. Jeg er ikke verdens mest, eller næstmest, eller tredjemest belæste menneske. Det er der selvfølgelig også kun tre mennesker, der er. Altså et menneske, der er mest. Et andet menneske, der er næstmest. Og et tredje menneske, der er tredjemest. Er du med, eller skal jeg også klappe det?

Men i ny og næ (mest næ) får jeg da stavret mine pupiller henover nogle bogstaver, der – sammen med nogle yderst kløgtigt valgte mellemrum – danner ord og sætninger og meninger. De fleste sætninger, jeg læser, handler om vin. OverraskelsesLOL. Og dem skal du sgu da lige delagtiggøres i.

Vi starter lidt poetisk ud. Her er et digt om Vouvray fra en gammel og herlig vinbog, som jeg har glemt navnet på, men som jeg vil anmelde en anden dag:

Aah min Vouvray,
gyldne Nektar,
dig vil jeg drikke,
til Minde om Dagens Ende, tror jeg,
uden at min Kvinde
paa Misund vil finde,
for den kære Sjæl
drikker lige saa meget selv.

Så kan Langdali (en vinøs surrealist? LOL) og Kråitzer (Uh, flere smagenoter? Hvor herligt!) skrive nok så introvertnørdet og teknisk om vines buké, mineralitetskompleksitet og tanninjazzmatazz. Det når jo ikke dette digt til sokkeholderholderne (som selvfølgelig sidder lidt højere end selve sokkeholderne). I disse strofer er glæden, passionen (læs:liderligheden) og lykken. Jeg er fan.


Nå, men det hele kan jo ikke være difus og lykkespredende vinpoesi. For på en queerteoretisk blog (jeg skammer mig altid over at have en blog) bliver vi selvfølgelig nødt til at nedkæmpe kønsstereotypisk tåbesnak. Og sådan noget var der i Politiken i dag. Det minder mig forresten om, noget jeg læste (overskriften på) i samme avis i går. En gourmet-kaffe-guide til Berlin. Okay, okay, okay. Sygt nok at  Politiken laver parodier på sig selv. Hold nu kæft, for en klichéLOLraybanbrille. Er det sådan en fast månedlig ting? "Vi elsker god kaffe / mikrobrygøl / vintagedesign / vinyler / fotobøger på Politiken, fordi vi er kosmopolitter fanget i Købenavn, som desværre ikke er Berlin eller New York". Arrrggghhh.

Hov. Tilbage til kønspolitiken. For i dagens nogenlunde dødssyge udgave af pol'eren er der en guide til rom. Og så kommer dette herlige citat fra sukkerrørsspruteksperten:

Folk er vilde med den søde smagsverden, som rom tilbyder. Der er nok sødme i, til at kvinder kan lide det, men stadig bid nok i, til at mændene også er vilde med det. Så rom er spiritus, som mænd og kvinder kan finde sammen om at drikke.

Så for satan. Mænd kan lide bid (og kød, forresten). De forstår tyngde og kompleksitet. Kvinder er mere bare nogle usle sukkerjunkies (og de elsker salat, forresten), der ikke fatter dybden i noget som helst. Egentlig ville de bare helst spise is med flødekaramel. Men det feder jo. GISP. Så rom kan også lige gå an, så mændene synes, de både er lidt spændende og tynd-attraktive. LOLdåsen er ved at eksplodere af herlig tåbesnak.

Mænd er sgu da også helt vilde med sødme. I vin (jeg skal bare ha' tre flasker ripasso og en stor menu!), i kaffe (kan jeg få en latte med sirup?) og i alt muligt andet (har du Fanta?). Så slap dog lige af med at pådutte kvinder en sødmetrang, som ikke har noget med æggestokke vs. testikler at gøre, men som har med et helt (lettere overvægtigt) samfund, der er fucked up på sødme i alt fra morgenmadsprodukter til kødsovs (og slutninger på film). Nå.

Ud i solen med dig igen, min ven. Det er søndag, og du behøver ikke stave dig igennem flere ord i dag. Kom så, de hvi'e!

2 comments:

Jens said...

Hvem er forfatteren til disse herlige ord?

Lars R. said...

Jeg tror sq jeg elsker din blåk m8. Lol.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.