Humlet cider = frydhedsalarm!

I amatøristisk cider-produktion handler det i høj grad om at vold-elske sin cider, inden man drikker den. Forherlige de fermenterede dråber og glæde sig over naturens vidunderlige evne til at omdanne nedfaldsjazz til lavalkoholisk syrhedssaft. For når man så til sidst skal drikke lortet, så er der en flot chance for, at det smager på grænsen til det rædsomme. Forventningens glæde er i høj grad den største for køkken-/kælder-/garageproducenterne.


Og derfor vil jeg da gerne lige oversvømme min nyflaskede cider, Hobsbitten, aaaaalt for hårdt. For hold dog mundhullet lukket, hvor tegner det ekstravagant godt. Vi snakker røde æbler fra Brabrandsstien tilsat 11 gram frisk humle pr. liter. Nej, nej, nej. Frydhedsessens. I starten var humlen meget tilstedeværende i næsen, men nu virker det mere balanceret. Og på en eller anden psykopatagtig måde, så dufter den sgu nærmest af helt lys gamay. WHAT? YEAH! REALLY? YEAH. OH MY GOD! YEAH!

Nu har jeg været så hæslig og maksimal interventionistisk, at jeg har tilsat 10 gram rørsukker pr. flaske. "Jamen, er du ikke naturvinshipster og går du ikke altid rundt i gummistøvler og er fuld?" Jo, for satan. Eller. Faktisk har jeg fået en ret grum vabel fra mine gummistøvler, så nu går jeg mest i konditionssko. Men ellers er det rigtigt. Jeg synes bare, at denne cider ville blive ekstra lækker af lidt sød smørelse. Lidt mere mundfylde og lidt konkurrence til bitterheden fra humlen. Jeg har dog også lavet en enkelt flaske uden tilsathed, så træk dog lige vejret igen, for helvede.

Jeg tror, det bliver motherfucking godt. Så er det sagt. Bedre end din cider. Ja, så er det også sagt. Især hvis din cider er en Somersby. LOLhanen galer.

En anden sjov ting er, at vildgæren fra humlen må have bidraget en del til fermenteringsprocessen. For den anden halvdel af mosten, som ikke er tilsat humle, den er stadig ikke gæret færdig – og er nogenlunde langt fra, faktisk. Science! Sygt nok.

Der er stadig 3-4 cuveer, som står og rolighedsbobler. De fleste tegner ganske fint. Noget af det bliver sgu lidt for hårdt i syren. Sukker? Anyone? Men de to cuveer med senthøstede æbler tegner rigtig flothedslovende. Det er måske årets learning (konsulentklamhedsord FTW!). At plukke sent og/eller lade æblerne eftermodne i længere tid, end min ADHD'ede tålmodighed reelt tillader.

Nå, men nu skal jeg løbe, æde, gå tur og folde en plaid. Hahaha. Folde en plaid. Jeg mangler bare at vise et billede af en grim cupcake med bananer i og vildt zjov krymmel på, så har jeg den syge livstilsblog. Send mig muleposer, din jammerlige og desperate marketingassistent.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.