To stykker med ormejuice, per favore. AMASS, din LOLLERT.

Er indretningen på Amass sådan mest "Berlin" eller er tzotzalt "New York"? Hold din kæft, og prop noget mere fermenteret ædelse i dit mundhul. Service! For Amass er sgu da bare fucking frydefuldt og sin egen og for vildt og venligt, og så er den ikke længere. Shhh!



Åh nej, nu har jeg allerede fortalt, at det her bliver en herlighedsrapport, som ikke minder om schmite guide eller den danske schmiseguide. Eller om de seriåse bloggas (oxymoron!!!). Åh nej. Hvad med point eller international crazyklasse? Nope. Ta' det roligt og læs nogle reelle sætninger i stedet. Forresten: Hvem fanden i helvede har egentlig tænkt sig at ansætte os som madanmeldere på en stor dansk avis? Katten har LOL-halsbånd på.

Okay. Vi entrerede restauranten. LOL-rådyr. Vi gik sådan set bare ind, og fordi jeg var først, satte jeg mig i sofaen – uden at tjekke min mobil! What? Kan man det? Yes, det lykkedes fandme! Og så var der nogle bobler i glasset, som var mere saftige end ungmoders brystbuffet. Slurk, slurk, slurk. Mere saft i glasset. Kør!

Er vi enige om, at 60% af læserne allerede er faldet fra nu? Verden vil have tal og lister og korrekt stavede ord. Mest bare tal. Okay, så får de standhaftige sidste 40% et tal: 37,9. Min kernetemperatur.

Slap af. Nu kommer der madbilleder. For vi startede med crystal meth (eller krystalmalt) med røget udskrab fra nogle kammuslingers kønsåbninger. Og så var der søsalat og tang og jazz. Klassisk. Smagte det godt? Hedder din mor Jonna? Selvfølgelig smagte det fucking labert. Og det så sådan her ud:


Og nu bliver det rigtig dumtgodt. Den sæddrænede kammusling kom nemlig i spil nu. Helt tynd bag ørerne. Badabing. Og på trods af sin aseksualitet havde den fundet sammen med sprødt kyllingeskind (= fine dining bacon!), og så lå de i en militærsovepose af sennep og fedtede rundt. Giv mig nogle tømmermænd, så jeg kan nyde denne guddommelighed endnu mere. Djævelsk.


Men hvad så nu? Mere mad. Græskar, brændt honning, boghvedekerner og syrnet fløde som et frossent låg. Comfortfood på hipstermåden. Og hey, det er sgu da Anders Kvorning, der har lavet den fløde på Mønhattan (læs: Møn). Crazy. Var jeg helt vildt vild med retten? Nja. Den smagte sgu da godt, men den var lidt for sød og fed til sådan en syregazelle som mig. Til gengæld ligner den et pessar oppefra, og det er meget kækt og liderligt (uden at børn skal være en følge deraf):


Broccoli og hørfrø. Arhhvadman? Er vi fucking hos Naturkost at spise frokost eller hvad? SVAR MIG! Nårh, er der er også syltet fedt og fermenteret hyldeblomst. Phew. Fermenterede ting gør mig rolig. Og den her ret er ganske genial. Vild friskhed fra hylden, bittertoner fra det brændte broccoli og ren weirdherlighed med syltet svinefedt. Syltet umami. Hmmmmm.


Og her er Kim Sander. Han er en herlig mand. Rolig nu, ladies. Jeg tror, han er optaget. Men på den anden side, jeg ved, du er stædig. Ej, seriøst. Han er vist endda gift. Lad ham være. Rør ham kun blidt, i hvert fald. Og nej, det er ikke en nidobbelt magnum. Kim Sander er faktisk 6 meter høj. Det er derfor Amass har så højt til loftet. FACT!


Rødbbeder, blommer og tang og mandeljazz. Igen lidt til den søde side, hvilket på den anden side er mega sejt og antinynordiskferskt. Og hold nu op, hvor er det en strukturherlig svend at klaske rundt i ansigtshulen. Dehydreringssejhed. Og tang er fandme lækkert. Prop det op i gåsen om et par dage.


Den har vi set! Den langtidspocherede æggeblomme. Den er blevet genudsendt flere gange end Beverly Hills 90210. Men for saddan, hvor var den her udgave god. Toffee-agtig i konsistensen. Og så med jomfrusmør (= smør inden det frastøder kærnemælken) og rosenkål. Av, av, av. Og med citronskal. NOOOOOO, råbte vi selvfølgelig i nynordisk kor. Men det fungerer. Ren herlighed i dyb tallerken. Skål! Forstod du den?


Pause og tid til at pege på ingenting for at se intellektuelle ud:


Okay. Hovedret. Hvad med and og svampe? Ah, jeg tror 90'erne vil have deres ingrediensliste tilbage. Okay. Hvad så med fucking rå vildand og sort hvidløg, din douchebag? Så for helvede, hvor bliver det dog et stort jatak. Nej, hvor var det godt. Det var bare ren og monsterintens velsmag. FAN! Og en helt perfekt afslutning på de salte strabadser. Et vidunderligt og trygt peak med løgede vækster på toppen. Skarpere end end meget skarp kniv!


Okay. Så starter vi satme med det onde blær. Lav lige en pastinak om til et fucking skarpt og spørdt cigarlignende rør. Okay. Så gør man det. LOL. Og ren herlighed at fylde det med lakrids og brunet smør. What's not to like?! Og cideren til var fucking lige i øjet. Skarpt! Men tjek lige teknikken ud. Det er for dumtsejt:


Hvor tit er sidste ret den bedste ret? Det sker aldrig. Det er altid de første retter, der står skarpest med deres subtile, friske og elegant udtryk - og fordi man ikke er pishamrende fuld under konsumeringen. Men her var den sidste ret den bedste. Hvis den ikke vinder et eller andet "årets dessert & jass", så er det en fucking skandale. Nej, nej, nej. Stop dig selv, hvor var det her godt. Kanstanje i is og cookie-dough (doh!) med Karl Johan-olie og karamel. Den gastro-liderlige penis gipper bare ved tanken. Det er måske den sejeste dessert, jeg nogensinde har fået. KØØØØR! Den er underlig, fordi svampeolien fucker det op, men samtidig er den helt rar og nem at gå til på en eller anden måde. Løb ud på havnen, og kast dit ansigt i den dessert. Nu! Svøm, hvis det kræves. Jetpack dig igennem horderne af juleinficerede kapitalister på Strøget. Afsted, bøllemis.


Og det var det. Nårh ja, vi fik også virkelig god tyndkaffe. Tilbage i sofaen. Ahhh. Og så stod den på natur og teknik med Orlando-bassen. "Vis mig dit drivhus, og jeg skal fortælle dig, hvem du er!" Matt, du er den sygeste freak! Men hold kæft, hvor er det sejt. Når man taler så passioneret om worm-juice, så ved man, at der er gang i stærke sager. Små kålskud i hængende haver. Ta' dig sammen!


"You wanne see my worm hotel?" Det er jo en gammelkendt klassiker blandt børnelokkere, men her var der ingen fri penis i sigte. Der var faktisk bare regnorm i "our three stories worm hotel", som selvfølgelig skulle have lidt brun pap ovenpå sig. Klassisk. Det er så åndssvagt sejt at gå så meget op i sit drivhus. Og det giver så meget mening at forstå sine grøntsager så godt.


Men hallå, hvem har taget alle billederne? Er det dig, Michala? Nej. Det er Justin. Du ved. Den brune hipster med det smidige hofteparti. Sådan en lækker mand, der kunne lide dubstep, inden du overhovedet havde hørt om step. Han er flink og sød, og han tog også billederne på insektbuffeten i foråret. Han har fx instrueret og lallet den her video frem.

Amass er for sejt. Du vidste det måske godt i forvejen. Jeg har også sagt det før. Men nu siger jeg det højere, for jeg mener det mere end før. Og forsatanihelvede, hvor var det en skarp kørt service. Perfekt tempo, afslappet LOL'hed og sådan en cool tilbagelænethed i hele konceptet. Regning? Selvfølgelig.

70 dingbats får de af Vinsvin. Er vi en vinblog? Nårh. Jamen for helvede. Vinen på Amass var perfekt. Jeg var mest bare tørstig og ikke notesbog-douchet. Og jeg gættede pænt forkert på en blinder, og så taler vi ikke mere om det. Tal hellere i telefon med Amadsen, og bestil en tid.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.