Rolig på surhedsjazz'en

Sjhyd nok. Der har været pænt meget drama på anmelderfronten de sidste par uger. Og denne gang er det ikke Vinsvins fortjeneste/skyld. Phew. Nej, det skete alt sammen fordi Politikens madredaktion (som vel er hele redaktionen på Politiken?) havde læst Vinsvins opsang til anmelderstanden. LOL. De gæve folk på Rådhuspladsen havde i hvert fald besluttet sig for at smide hele to (2!) anmeldere – og en diktafon! Hello, creative people! – til Kong Hans' Kælder. Og så var anmeldelsen blot en transskribering af de to madhoveders samtale fra den fransksvulstige middag under jorden.


Sandra Brovall og Joakim Grundal syntes, at aftenen var til 5 ud af 6 hjerter. Det er jo grundlæggende en rigtig flot anmeldelse, som nærmest alle restauranter ville ofre deres højre paco-jet for. Men når kældermenneskerne går efter at genvinde dækstjernen, så er det selvføglelig ikke tilfredsstillende. De skal have 6 stjerner i samtlige anmeldelser. Den er jeg med på.

Men hold dog din fede gåseleverkæft, hvor blev folk rasende over den anmeldelse. Shit man. Vi taler blød is i amokheftig mikroovn i nedsmeltningsfaktor. LOL. De rasende horder af gourmanter mente ikke, at de to fødevare-anmeldere tog opgaven seriøst nok. Snakken om om dyresex hjalp heller ikke. Og så gik det helt galt, da Joakim-drengen insinuerede, at han hellere ville spise nynordisk end gammelfransk. Don't go there, Jokke!

Forrest i hæren af raseribefængte kritikere var Thomas Rode og Thomas Hermann. Pænt sjovt sammentræf. Men skulle nærmest tro, at de begge to havde en eller anden form for aktie i kælder-restauranten. At de begge to havde arbejdet der – og defineret stedets køkken og omdømme. Det kunne endda være, at en af dem havde en kæmpe tatovering af stedets logo på palæo-brystet!? ROFLMAO.

Det er jo fair nok, at de er sure over og kede af, at deres tidligere restaurant ikke får de forventede 6 hjerter. Det er da også svært nedern. Men de er jo også aldeles inhabile i deres kritik af anmeldelsen. Og sjæriøscht: Thomas Hermann ville give Kong Hans' Kælder ét hjerte mere end Politiken gjorde. Hvordan kan det skabe så meget surhed? Breath in. Breath out.


Synes jeg, det var en god anmeldelse? Ikke specielt. Jeg synes, at anmeldelsen bærer præg af, at de to gæve anmeldere fokuserer alt for meget på at smide den ene halvslappe punchline efter den anden afsted. Det virker forceret. For de er jo ikke stand-up'ere. De er journalister, der er vant til at have tid til eftertænksomhed inden eventuelle punchlines kradses ned. Men jeg synes samtidigt også, at det er prisværdigt at udfordre anmeldelsesgenren en smule. Og jeg var da nogenlunde udmærket underholdt undervejs.

Men. Der kommer også noget godt ud af denne misere. For det er fint, at kokkene er uenige med anmelderne. Det er jo et grundlæggende vilkår i anmeldelsen som koncept. Ikke at madskribenterne altid skal være uenige med kokkene. Men der skal da være en spænding mellem de to instanser, så man ikke bare laller rundt og klapper hinanden på ryggen. Det får hverken læsere, restauranter eller anmeldere noget sjovt ud af.

Lad os håbe på, at Joakim og Sandra har affyret startskuddet til en ny æra, hvor anmeldere (og særligt blåkkere) begynder at vise lidt mere mod og kreativitet i anmeldelserne i stedet for at opretholde en god facebook-relation til køkkenchefen på en eller anden shtjarnerestaurant. LOL.

1 comments:

VinKreutzer.dk said...

For en gangs skyld er vi nærmest enige amigo! Jeg fandt det lettere underholdende, men mere egnet til en blog end til avisformatet...

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.