Hvor slap kan den blive?

Magasiner lever af annoncer. Og abonnenter. Måske mest af annoncer. Jeg ved det ikke. Men det er jo sådan set fair nok. Den anti-kapitalistiske revolution lader jo vente på sig, så vi må finde os i pseudosælgende annoncer som koncept. LOL.

De fleste annoncer vil bare sælge dig et eller andet stykke ragelse, der før kostede 149,95 kroner, men som nu koster 23,95 plus porto og plus et livsvarigt abonnoment på håbløs jazzmatazz. Og fred være med det. Ish. Altså, de kunne sgu da godt lige gøre sig lidt umage med designet, i det mindste. Og ja, jeg kigger fx på dig, Theis Vine, i denne måneds GASTRO. Totalt LOLgrafik. Men hold da op, hvor er der meget tekst. Stærkt.

Og så er der annoncer, som ikke vil sælge noget (sådan lige med det samme), men blot vil have dig til at melde dig til et über-kapitalistisk nyhedsbrev. Annoncer for et nyhedsbrev. Jøsses. Det er der jo ingen, der gider. Men hvad gør man så? Så klasker man sgu da lige en jammerlighedskonkurrence ned i struben på sine annonce-kiggere. Derudover kan man sgu da også lige semi-skjule afsenderen. Schmart.

Der er så meget LOL i den her reklame. For det første hedder journalisten bag artiklen "Annonce". What a coincidence. Hun skriver meget på samme måde, som den journalist, der hedder "Sponseret indhold". Badabing. Derudover er ordet "amarone" jo nærmest et anagram af ordet "anmelderrost", hvilket på en eller anden måde så bliver et oxymoron. Det er ren fryd.

Og så er det postulatet om, at Amarone er en italiensk (som ikke skrives med et stort "i") kvalitetsvin, der går herligt sammen med et godt stykke kød på det danske madbord. "Madbord"? "Annonce" mener nok spisebord. Men hvor ville jeg dog blive trist, hvis jeg skulle drikke Amarone til min bøf. Sådan helt stik-mig-i-låret-med-en-rusten-rive-trist. For der findes så sygt meget god bøfvin i Italien (nu skal det skrives med stort "i"). Det er bare ikke Amarone. Har I glemt, at det snart-ish er jul, og der kan Amarone jo faktisk noget?! Det ville "Sponseret indhold" ha' husket, tror jeg. Haha.

Derefter er der præmien. 6 flasker vin til 199 kroner stykket. Det er sådan set nogenlunde fedt omend lidt fedtet. Det er da bare trist, at det er den samme vin. Yes, nu er jeg nok lidt sippet, hvilket nok bare er fordi jeg ikke gider ha' seks flasker amagerrhone. LOL. Hvad med at tilbyde én flaske psykopatagtig flaske vin til 1.200 dask, som er sjælden og sjov?

Til sidst er der konkurrencespørgsmålet. Jeg får så tungt et ansigt af det spørgsmål. Hvor nedladende kan man blive? Kan "Annonce" ikke bare nøjes med at få folk til abonnere på det skide nyhedsbrev? Skal der slaskes en konkurrence ind i showet? Måske det er noget med markedsføringsloven. Men slapt er det da i hvert fald. Så spørg dog om, hvilken druesorter Amarone hovedsageligt består af. Det er jo ikke fordi, det er svært at finde ud af, når man alligevel sidder på ænternættet. Wiki, wiki, wiki (sagt som om du scratcher det!).

Jeg får lyst til at svare "Chile" og ikke tilmelde mig nyhedsbrevet. ROFL. Så slipper jeg også for både vin og vinøs spam. Det er en win-win. Annoncen er sgu bare en slap-slap.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.