Fedhed uden vin

Der sker urimeligt mange ting, der omhandler vin for tiden. Bonard-drengene var i København den anden dag, og jeg havde den udsøgte fornøjelse at lave mad til dem. Det gik fint. Og hold nu din fede ræve-kæft, hvor smager Philippe Bonards vin godt. Min favorit var hans Melon Le Rouge-Queue. Det smager mega salt og tang-agtigt og herligt. Fryd vin.

Nå, men det var sådan set slet ikke det, som indlægget skulle handle om. For man kan jo for helvede ikke altid kamphælde fermenteret saft i svælget. Derfor får du lige en lynhurtig guide til herlige lokationer, hvor du ikke (behøver at) drikke vin.


Vesterlauget: Ja, her er vi i Århus. Endda i den fedtlanghårede Gnags-gade over dem alle. Vestergade. Her ligger der noget, der ligner nogle skrammelrestauranter, en fin kaffebar og noget guitarhalløj, hvor ingen går hen. Men så ligger der også Vesterlauget, som er helt amoklækkert. Vi taler masser af god øl, upræntentiøs kaffe (ja, det kan stadig lade sig gøre) og herlig mad. Dagens ret koster "krokodillemund peger væk fra 100 kroner", og den smager altid fryd. Rustik og stor nok. Og så er der også semi-fransk jazz med rillette og kyllingelever og hønsesalat og oliven and that.

Måske man også kan få cocktails om aftenen, og det gider jeg ikke blande mig i. Og det bageste lokale er sådan lidt en downer. Men jeg spiser der bare og læser dagens avis (som i tv-programmet og sporten) i baren. Det fungerer ultimativt godt. Og så drikker jeg en KIHOSK-øl fra Mikkeller-fabrikken. Livin' the dream, bitch.

[Hvis ikke jeg var så doven, ville der her stå noget om, at betjeningen er super afslappetlækker på den skarpe måde]


Mikeller & Friends: En anbefaling af Mikkeller? "Hey, 2010 wants its blog post back!". Men for hælvata. Det er så godt et sted. Især hvis de gad slappe lidt af med aircondition-monstermaskinen ved langbordet. Nemonia FTW!

Nå, men her er den simple opskrift på perfekthed på Mikeller & Friends på Stefansgade:

Du mødes med en ven, som skal til Møn og lave ost. I har ikke set hinanden i lang tid, og det er skide hyggeligt. I kan lide hinanden. Så bestiller du en flaske SUR fra MAD Beer-serien. Og lad nu være med at være gnier-agtig over at den koster 250 kroner. Yuzu er åbenbart dyrt. Så træk vejret dybt, og spis noget pasta med billigjazz dagen efter eller et eller andet. Og så drikker man surhedslortet af små glas, mens man taler om mad og vin og mad og LOL-emner. Det bliver ikke fucking bedre. Og den øl smager måske bedre end noget andet i verden, dit schmuck. Sur øl med et snert af brett og med en ordentlig røvfuld frisk kærlighed.


Alimentari: Kender du "morgenmad"? Det har i lang tid været et fint koncept. Men nu er det blevet et sådan helt håbløst lækkert og frydefuldt koncept, fordi Christer fra Il Buco (på Bryggen) og hans italienske venner er begyndt at sælge morgenmad i den nye kiosk. Holy mother fucking bejesus. Det er dumt godt. Ordentligt sygt.

Æg, parmesan og palmekål. Danmarks bedste (og sådan helt hjemmelavede) croissant. Bircher-müsli Du ikke kender? Stram op! Italiensk toast, som nu indtager førstepladsen på blodpropsskaberlisten. Yup, det er fucking vildt lækkert. Cappuccino til LOL-penge. Juice på æble og selleri. Av, av, av. Og måske fik vi også noget mere. Det blev 150 kroner i alt-agtigt for dos personas. Og vi var sådan helt smaddermætte og kulinarisk lykkelige. Alle der ikke spiser der, er voldtægtsmænd. ROFL.

Hvad? Nårh, er jeg venner med Christer og derfor helt usaglig og købt? Slap af, douchebag. Hvis morgenmad på Alimentari ikke var 100% "lille henrivende inger-herligt", så ville jeg ikke skrive om det. Det ved du da?! Jeg gør dig virkelig en tjeneste ved at fortælle, hvor skarpt et koncept, der ligger i den baggård. Sjæriøscht.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.