Cider-jazz og væskeforslag

Der sker mange gode ting i hos Vinsvin for tiden. Fx på fredag (den 28. november), hvor vi hælder god vin på nørrebrofolket sammen med Rødder og Melin og Råschfårt og Pætijan. Det skal vi nok reklamere mere (omvendt-stammer jeg?) for på Fæisbuk i næste uge. Du burde helt sikkert komme. Kryds i kalender FTW! Vi tager nye vine og nye årgange med, og de smager helt urimeligt godt. Alt sammen.

Henrik Smidt er til gengæld træt af, at vi ord-fjoller for meget på bloggen. Der er et uhensigtsmæssigt overforbrug af LOL og underlig stavning på bloggen i følge ham. Og det har Henrik jo sådan set ret i. Henrik siger også, at fritterne på No. 2 er byens bedste. Måske han også har ret i det.

I forhold til ciderproduktionen går det ganske stille. Det hele bobler afsindigt langsomt. Det huer ikke min manglende tålmodighed. Jeg har lyst til at flaske og etikettere af helvedes til. Men de fleste cuveer ligger på omkring 1020-1030 i Oechsle, og jeg vil sådan set gerne have dem lidt længere ned, inden jeg foretager mig noget. Jeg tænker et sted mellem 1010 og 1020. Men jeg snakker med så mange kloge og flinke ciderfolk for tiden, så jeg bliver så rystende usikker over, hvad jeg skal gøre. Mere svovl! LOL (undskyld, Henrik).


Humleciderprojektet tegner forresten aldeles lovende. Det smager stadig lidt voldsomtbittert, men det skal nok komme i balance over tid. Please! Hvis der også kommer en god malolaktisk gæring i juicen, så tror jeg, at det ender ud i en cider, som i modsætning til mange andre cideroos ikke bliver "vandet", men som har struktur og krop. Kan man det? Det kan også være, at det bliver helt forfærdeligt.

For tiden har jeg fire cuveer stående udenfor (fordi jeg er så vild!) til koldgæring. Den ene er nu stoppet med at boble, selvom den stadig ligger på 1020 i Oechsle. Nooo? Yes? Tålmodighed, Tue. Tålmodighed.

Okay, skal du lige have et par forslag til, hvad du skal drikke, de næste par dage? Espresso hos BÆST. Bitter Lemon-sodavand. Grolleau fra Baptiste Cousin hos Den Vandrette. En whisky sour. Adonis '12 fra La Grapperie hos Ved Stranden 10. Iskold mælk via en cookie. Hvidvin.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.