Mere appfel-dinge-jazz (mit pommes?) flasket

I dag er en rar dag. Jeg har ikke tømmermænd længere, fx. Jeg har endda været ude at løbe. Og cykle. Og spist to ud af tre indkøbte croissanter fra syvelveren. Hov, det her er jo starten på sådan et livstilsblogindlæg. SKYR. SØD PUDE TIL TOTUSINDE KRONER. FIRE NEMME OPSKRIFTER MED FISK. Phew, jeg nåede lige at få de tre lovpligtige livstilsemner med i første rubrik, som loven kræver. Uh.

Schmelfie og noget med at sort/hvid er sådan lidt entillegtuelt:


Nå, men det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg har flasket lidt cider i dag. BRÆKING BRÆKING. Nej, det er sgu ikke specielt spændende at høre om. Ikke mindst fordi denne cuvee har gæret alt for hurtigt, og det smager ret voldsomt skidt. Men min nye og uvidenskabelige indsigt i ciderfabrikeringen er, at lortet ikke behøver smage godt, når man flasker. Lidt på samme måde som smukke og søde voksne mennesker også startede ud som svært grimme og evigt grædende babyer. Ja, faktisk startede de jo som sæd og æg. Og hey, det kunne duften af min cider faktisk godt minde lidt om. Haha. Badabing.

Jeg har flasket How I met your Grandmother (crazy, jeg er begyndt at skrive med store bogstaver på samme måde som Tim Vollerslev!), som er lavet af 70% Coulon og 30% kvæder fra min mormors have. Altså cideren. Ikke Tim Vollerslev. Guderne skal vide, hvad den flotte mand er lavet af. De der kvædesvin, de smager sgu ret meget igennem. Av. Bitterhedsessens og generelt weirdnessjuice. Men det skal nok gå. Jeg tror på det. Det får lov til at ligge helt roligt i kælderen i et år eller to. Joseph Fritzl-style, som man siger. Ej, går det?

Flaskesjælfie og potentiel Beneton-reklame, hvis de skal til at lave flaskekølere(?):


Den lyse cideridoo er coulonkvæde-jazzen. Flot, ik'? Yup! Den mørke (afro-danske) cider er lavet på det, som jeg har valgt at kalde romkuglemetoden, hvor man bare fejer alt – ALT! –, der kan minde om stenfrugt, op i en sæk og smadderfermenterer det. Hørte jeg et ROFL? Ja. ROFL. Og fordi det gærede sådan helt ultratristhurtigt, så gav jeg det sgu lige nogle timer i selskab med lidt frisk humle og en kvæde, jeg havde kedsomhedsbidt lidt i. Det lyder overraskende nok mindre beskidt end det i virkeligheden var. Men det dufter faktisk ret skønt. Lortet er allerede propfyldt med CO2 (klima-alert!!), og derfor får det også lov til at ligge i kælderdybet i en rum tid. Jeg ved ikke, om det hjælper.

Nu har jeg spist den tredje croissant. Chokoladefyld. Hmmmmm. Og så kan jeg da lige fortælle, at jeg smagte min '12 cider i weekenden ... lige inden jeg drak 900 liter vin og dansende hældte øl udover mig selv til en fest på Nørrebro, jeg har hørt skulle være alt for fed. Det smagte himmelsk. Altså cideren. Det lugtede herligt af brunet smør. Men også af æbler. Og det smagte bare godt. Sådan svært fucking godt. Stadig masser af æblet friskhed. Men nu også med en nærmest cremet struktur i væsken, der tidligere har virket ganske vandet. Jeg gætter på, at det er noget malolaktisk gæring, der har gjort tricket. It's a miracle. Og på den måde fungerer jeg jo også som et håb for alle cider-amatørerne derude. Hvis jeg – den evigt beskidte og halvdovne fermentor – kan lave noget, der smager aldeles rart, så kan alle. Og lad nu for helvede den svovl og kulturgær ligge hjemme hos din farmor.


Ja, det her er to år gammel cider stående på Vesterbro blandt krummer og gris. Ingen spor af skævhed. Nårh, du synes, cider skal være filtreret? Men det er din internet-historik jo heller ikke, og dér kan vi da om noget tale om beskidthed. LOL.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.