Det italienske haveselskab

Forestil dig, at du har fem venner. Ja, det er måske allerede lidt et stretch. Du sidder trods alt og læser en vinblog. LOL. Nå, men prøv alligevel.  Forestil dig så, at du har fem venner, som alle sammen har lyst til at genoplive oprindelige lokale druesorter. ROFL. What are the odds? Men det er altså, hvad der er sket i en lille bjergby i Campania, Italien.

Med Antonio og Daniela som vinøse bestemmere, så købte de seks venner fem hektar vinmark med nichedruer fordelt over 5 plots. Skulle det være noget Fiano, Greco eller Aglianico d'Irpina? Det er der sgu da noget ved. Jeg elsker folk, der tør tage nogle drastiske beslutninger og store chancer - og ikke bare plukker lidt æbler i en rygsæk og fermenterer småtterier i en jysk kælder.



Vineriet blev døbt Cantina Giardino, som cirka kan oversættes til Haveselskabet. Man har vel gået på sprogskole i Le Marche? Ej, du har nok ikke. Men jeg har altså. Og nu er vinene nået til Danmark, hvor det langhårede og italiensk-bornholmske skæg fra Il Buco importerer safterne.

Jeg har tidligere været svært begejstret for nogle af deres vine. Så da Antanio og Daniela var på besøg i Danmark, tog jeg på Il Buchino (som jeg altid kalder Il Buco, når jeg ikke får 6 retter mad derinde) og smagte på hele deres ganske store portefølje. Her er noterne - lidt politikanmeldelseshurtigt-agtigt:

Paski: Hvidorgangevin med seks dages maceration lavet på druen Volpe. Frisk og aromatisk næse uden at det bliver syntetisk. Høj syre i munden med (bitter)toner af bergamot og salt. Kompliceret ukompliceret vin på den gode måde.

T'ara Ra '11: Her har vi "kun" tre dages maceration på den lokale hvide drue Greco. Næse er dog klart mere heftig end Paski, og her kommer der en lidt syntetisk parfume over herlighederne. I munden smager det lidt af tusch – som om vinen stadig fermenterer –, og så er det sgu lidt volatilt. Jeg ville gerne gensmage den om et par år.

T'ara Ra '09: Hvis jeg husker korrekt, så var 09 vist nok et ret besværligt år med ganske meget regn. Derfor har denne vin fået lidt svovl for at holde alt under kontrol. Og det er der kommet fin vin ud af. Næsen er mere subtil med lidt ferskentoner. Og i munden er der mere struktur, bitterhed og tørstof. Og mindre eddike. Dejlig vin.

Sophia '12: Så bliver det moderne. Eller omvendt. Nå, men det er i hvert fald lerkrukkevin. Vinen er lavet på Fiano-druen, som har ligget (eller lagt, hvis man er i Århus - LOL) 6 måneder på amfora. Det kommer der ret funky vin ud af. I næsen er der fyldt med duften af vitaminpiller. Og i munden er både mentol og volatilsyre. Det er flippet vin. Og jeg kan sgu egentlig ret godt li' det.

Gaia: Igen er vinen lavet på Fiano. Og her bliver det rigtig godt. I næsen minder det nærmest om mineralsk (skrev jeg lige det?) Sauvignon Blanc fra Loire. Og det er en god ting. I mundhullet er der smuk syre, tyngde og igen en lille smule VA. Skøn vin!

Le Fole '10: Så er vi nået til det der rø'vin. Her lavet på Aglianico og i en rigtig italienerudgave. Næsen lugter varm, intens og måske en lille smule sød. Ja, det lugter sgu nærmest helt folkeligt (Poul Krebs-agtigt?). Det smager af kirsebær, som går lidt over i marcipantoner. Nogle vil elske det. Jeg gør det ikke så meget.

Drogone '08: Samme stil og samme drue som Le Fole. Bare bedre. Stilen er igen mørk og robust, og selvom vinen vist nok ikke har ligget på fad, så dufter den alligevel af cedertræ (skrev jeg også det?). Vinen har fine tanniner, lidt lakridsede nuancer og smager bare rart. Det her bare vellavet naturvin, der smager mainstream på den gode måde.

Nude '06: Igen Aglianico. På mine noter står der mørk og "bnamur". Jeg ved ikke, hvad "bnamur" – muligvis "bramir" – betyder. LOL. Vinen har lidt søde frugttoner i næsen. Og i inhaleringsdybet smager det mørkt, dybt og madvenligt. Nude er sgu ingen terrassevin. Det har muskler og skriger på på bøf. Hvilket man vel egentlig godt kan nyde på terrassen? Terrassevin!

Nude '05: Det her var dagens bedste vin, synes jeg. Italiensk bourgogne (og nej, jeg skrev ikke Bourgogne-dræber). Næsen er aromatisk og intens, samtidig med at den er balanceret og elegant. I munden er der høj syre og tung frugt (et kæmpegræskar?). Oven i hinanden. Det er stor vin. Og igen er det naturvin, som ikke smager fjollet eller sjovtskævt. Det smager bare voldsomt godt.

Clown Oenologue '09: Hjemmelavet amfora. Fodpresning. Hele klaser. Ét års maceration. Og et år på gamle fade. Kan det bliver mere crazy-kækt? Nok næppe. Det lugter af muld og læder. Og det smager overraskende friskt. Det her er vild vin. Afsted!

Cantina Giardino laver også en virkelig sjov mousserende vin, som minder mig om de australske "sparkling reds". Det er bare nogenlunde almindelig rødvin – her lavet på Aglianico – med bobler. Hvis ikke Vinsvin var en queerteoretisk vinblog, ville jeg kalde det for machobobler. Men det gør jeg selvfølgelig ikke. Lad os kalde det for de perfekte grill-bobler i stedet. Det er svært godt!

---

Du kan selvfølgelig købe alle vinene fra Cantina Giardino på Il Buco. Både med hjem via Alimentari, eller når du sidder og mæsker dig i italienermad om tirsdagen i hulen. Men du kan vist nok også hive dem i inderfrakken hos Bar' Vin. Og på Ved Stranden 10, som dog umiddelbart kun har haveselskabets entry-hvide. En vin som i min optik er en del for meget VA til at kunne drikkes, men som ville fungere i en dressing.

Og hey, hvis du har fem venner, der alle får lyst til at lave noget sammen. Så gør det dog. Lige pludselig ender i med at lave skøn vin i Campania ... eller noget.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.