Ciderficeringen bobler løs

Den jyske ciderficering hamrer af sted i disse dage – på anden sal i 8000. Første learning (ja, man har vel arbejdet i konsulentbranchen!) er, at det sviner pænt meget at lave cider. Heldigvis er Alex syg, så hjemmedramaet har været minimalt. Og på den anden side er det også nærmest erotisk lækkert/beskidt at gå rundt i en lejlighed, hvor gulvet klistrer sig fast til dine fødder. Hvad?

Nå, men her er lidt open source-nonsens om safterne, så vi måske kan lære hinanden at lave bedre cider/eddike/kloaksjask/bøllejuice:

De tre æblesorter – Filippa Anka, Sukkertop fra Vaalse (jeg LOL'er stadig hver gang, jeg skriver det navn) og Ildrød Pigeon Dronningmølle – blev kværnet i går og mostet i dag. Det vil sige, at de fik cirka 24 timers maceration i en spand. Nu er de presset og hældt på glasballoner. Sjovt nok alle sammen med en Oechsle på 1050.


Filippa Anka (15 liter) smager ret sødt og har meget viskositet. Og oxiderer svært hurtigt. Sukkertop fra Vaalse (5 liter LOL) smager sådan helt psykopatsyrligt; på grænsende til det ubehagelige. Det bliver saternfisme en frisk cider, når sukkeret er gæret ud. Av, av, av. Det kommer til at krølle din mund sådan helt røvhulsagtigt sammen. Det gør den! Så er det sagt. Og Ildrød Pigeon Dronningmølle (10 liter) smager dybt og parfumeret. Og godt! Den rødbrune farve er for lækker.

Hele sjasket bobler allerede og er derfor blevet sat i den lidt køligere kælder. Og så er første omgang af ciderficeringen (vel)overstået. Den som er lavet på tidligt modnende æbler. Derfor laller jeg i morgen ud på næste omgang og kigger efter nye æbler og måler lidt sukker på dem, så jeg kan finde frem til, hvilke kødomkransede (LOL) kernehuse jeg næste gang skal smadre og kampklemme saft ud af, så vi kan få en endnu større koger næste sommer.

Og hvis du bor i Århus og har et kradsbørstigt æbletræ, der fortjener at blive cidereret, så skriver du selvfølgelig bare. Det vidste du godt, ik'?

PS. Forresten. Dét jeg fik ud af Food Festival i Aarhus var, at menneskeheden er sådan helt vanvittigt villige til at stå i psykolang kø for at få et lillebitte stykke gratis kyllingepølse på en tandstik, når de har betalt 100 kroner i indgang. Holy shit, hvor var aarhusianerne villige til det.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.