Åh nej. En restaurantanmeldelse.

Det er vel egentlig kun dramaturgien i Horton-sagaen, der er mere triviel end de danske madjournalisters restaurantanmeldelser. Det er som om, at skribenterne tror, at avisen/bloggen/post-it-sedlen springer spontant i luften, hvis den klassiske anmelderform ikke bliver udført til punkt og prikke.


Indledningen skal beskrive, hvorfor anmelderen er taget på netop denne restaurant. Måske den ligger ved siden af ens lejlighed. Eller den er nyåbnet og har en berømt køkkenchef. Måske vi også lige forventingsafstemmer. "Jeg glæder mig". Derefter skal medspiseren beskrives ganske kort. Hvorfor faldt valget på netop ham eller hende. Måske er medspiseren rigtig glad for en god bøf – skrevet sådan lidt lunt. Tjek.

Nu er vi på restauranten, og så er det bedst, hvis indretningen lige bliver beskrevet hurtigt. Er der lyst eller mørkt? Er akustikken rimelig? Og derefter går man direkte til første møde med tjeneren, og beskriver denne som enten dygtig, sød eller fortravlet.

Men så bliver det også rigtig nemt og trivielt. For nu skal hver ret bare beskrives – og den dertilhørende vin –, og det behøves ikke være specielt grundigt. "Torsken var flot stegt, og kartoflerne havde stadig bid. Eneste anke var (igen) portionstørrelsen. Den hvide Chenin Blanc gik til gengæld rigtig flot til." Og så fortæller man også, om medspiseren er glad. Igen gerne lidt lunt.

Man kan evt. lige stikke nogle tjenerkommentarer ind undervejs. Glemt han/hun noget? Fik man en spydig kommentar, fordi man spurgte om noget forkert? You know the drill. Og hvor lang tid ventede anmelderen på desserten?

Og når man så er gået slavisk og overfladisk igennem alle retterne, så runder man af ved at vende tilbage til noget i sin indledning. "Jeg er glad for, at jeg endelig fik besøgt min nabo" eller "Den unge køkkenchef udfolder flot hele sit talent på trods af et par svipsere. Og min medspiser kan stadig godt li' en god bøf". Eller man kan insinuere, at der er risiko for at blive homoseksuel, hvis to mænd spiser sushi sammen ... men at man ikke blev det (GUDSKELOV!). Flot.

Til allersidst skriver anmelderen, hvad denne aften kom til at koste. Og så er anmeldelsen slut. Ta-daaa. Ingen forskrækkelser eller opfindsomhed. Pyha.

---

Og jaja, vi skal nok lave en anmeldelse lige om lidt, der prøver at bryde med Horton-saga-anmeldelserne. ROFL. Og jaja, der er også skrivere, som laver fede anmeldelser. Vist nok.

2 comments:

Rasmus Palsgård said...

Hej Tue

Som altid ude med riven - jeg ser frem til at se dit bud på en madanmeldelse, der kan rokke lidt ved konventionerne. Det er ikke nogen let disciplin, er min egen erfaring.

Venligst
Rasmus

Anders Damm said...

Er man anmelder, hvis man har skrevet en anmeldelse? I så fald takker jeg for prædikatet (og linket - hvor der, så vidt jeg husker, ikke er nævnt noget om seksualitet:-) Tue!

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.