Finsk bryg på selvpluk

I dag har jeg været totalt finsk. Ok, jeg har hverken kamp-dolket nogen i ryggen eller været konstant ligbleg i ansigtet eller brændevinsbesudlet mig igennem en ishockeykamp på tv. Til gengæld har jeg fanget masser af aborre – en krabat på 488 gram måske lyder ikke af vildt meget, men jeg var svært tilfreds –, og så har jeg fedtet med hjemmebryg.

Her på øen kan man fandme nærmest ikke bevæge sig rundt for frugtbuske (og quad bikes, selvfølgelig), og så måtte jeg selvfølgelig fermentere et par portioner finske bær. Det er blevet til 5 liter rød ribsvin, som (natur)gærer nogenlunde på livet løs. 10 dages maceration, lidt klassisk bamixa-knusning og masser af kærlighed har det fået. Som billedet indikerer har det lignet en toiletpapirs- og bananfluesvøbt lort, men jeg lover, at det ser rigtig fint ud nu.


Derudover har jeg 25 liter hvid ribsvin stående. Det har jeg tilsat lidt bagegær, fordi jeg er så totalt rock and roll og fucking ligeglad med systemet. Og den bliver kørt ind med fuld maceration. 10 dage indtil videre. Crazy motherfucking shit, tænker alle sikkert. LOL. Det bobler ganske heftigt igennem en ex-vandslange og noget gaffatape og smager ikke af særlig meget. Det kan noget svovl vel for fanden rette op på.


Jeg har også 10 liter solbærsfermentering kørerende. Jeg har ingen anelse om, hvad der sker med det. Jeg tror, det gærer. Jeg laver i hvert fald stolt punch downs hver dag for at skabe maksimal ekstraktion lige som i Napa - og der kommer da lidt bobler. Quad bikes kunne også godt blive stort i Napa.

Det eneste problem er, at jeg tager hjem den 20. august, og der er gæringerne formentlig ingenlunde færdige. Men igen er jeg bare totalt psykopat og lader det stå på gæren indtil næste år, hvor jeg så flasker det med lidt ny sukker, så der kan komme bobler i herlighederne. Og så kan vi drikke sjasket om to år. Glæd dig, din freak.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.