Få nallerne i de svinagtige vine (kapitalist-alert)

 
Man vidste det. Selvfølgelig måtte det ende sådan her. Selvfølgelig! Enhver kunne jo sige sig selv, at kapitalismens grådige favntag før eller siden også inkludere Vinsvin. Som om de var bedre end alle andre. Ha! De troede, de var så hellige og indie-agtige. "Se os, vi hedder Vinsvin. Vi brokker os og fjoller og drikker vin uden svovl. Se, hvor hellige vi er – og hvor stramt vores hipsterkorte jeans sidder."

Men nu kommer der altså et blogindlæg, som handler om, hvor du kan købe vinsvinsvin henne. Vi har nemlig fundet ud af, at andre galninge faktisk også godt kan lide vores eddikeficerede udrikkelige skodvin. LOL-bøf på grillen. Så her kommer en aldeles kapitalistisk og derfor også svært ukritisk (blog-lovin'!) gennemgang af steder som fører vores vine. Læs, læs, læs. Køb, køb, køb.

Pony: Den lille traver på Vesterbro var de første til at kaste deres fermenterede møntfod efter os, så nu kommer de også først på listen (som om denne liste har en reel værdi. LOLLLLERT.) De elsker ganske åbenlyst Chenin Blanc'er på den oxy-agtige måde. Især hvis de er fra Renaud Guettier. Vi har det præcist på samme måde. Så drik Les Dorrees fra La Grapperie på heste- og fermenteringsviskerne.

Den Vandrette: Rosfårerne mæh'er så fint og vinøst nede i den kælder. Shit, hvor har de meget vin, som jeg gerne vil bælle. Nårh ja, de har sgu da også masser af plads ude ved vandet, for helvede i fanden. Og walkie-talkies. Roger that. Nå, men jeg ved faktisk ikke, om de overhovedet har mere af vores vin tilbage. Men de har haft Adonis fra La Grapperie på kortet. Du ved, Pineau d'Aunis på den saftigeste måde. Få dem til at få det kortet igen. Det er årets sommervin (udsalgs-LOL).

Madsvinet: Aldrig har noget givet mere mening, end at Vinsvin sælger vin til Madsvinet. Som en selvfølgelig og kærlig og halekrøllende (s)vinesymbiose. Jeg har tidligere skrevet fine ord om stedet, og de ord er kun blevet finere siden. Den gamle slagterbutik på Enghavevej er så skøn. Og ikke "skøn" som i damebladsskøn. Den er fucking skøn. Afslappet, hyggelig og djævelsk gastroskarp. De har Pressoir de St. Pierre fra La Grapperie og La Mule fra Gregory Leclerc på kortet. Den ene en pivskarp Chenin Blanc og den anden ultrasaftig Gamay. Og begge fra Loar (Loire).

Amass: Hold nu din fede rottekæft, hvor er Amass en perfekt restaurant. Jeg har spist der to gange. Eller tre? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det er fucking godt hele tiden. Sjovt og cool og samtidig stramt og elegant. Og så er de også så irriterende flinke derude i industriparken. Samtidig har de nærmest alle vinene fra La Grapperie. Jeg ved sgu faktisk ikke helt, hvad de har og ikke har. Spørg dem for fanden selv. Men jeg ved, at de har lige fra rød saft til fadtung hvid. De har også absinth (fordiii duuu' til!), men det har de ikke købt af os.

Rødder & Vin: Hvis du nogensinde får brug for en god snak (evt. om vin), rigeligt med saft i glasset og det tungeste kram i byen, så skal du bare løbe hen til Ravnsborggade og stikke dit solbrændte ansigt ind til roden Solfin. Det er en fucking hyggelig butik, og det er så dejligt enkelt indrettet. Ingen reolskilte der guide dig mod vine fra Kreta eller Chile. Bare de vine, som Solfin selv kan li'. Det er sgu da et skarpt forretningskoncept. Gå ned og kig i kiosken og se, hvad der står på hylderne. Der står formentlig noget fra La Grapperie, men det er også ok computer, hvis du køber noget andet. Det smager formentlig også rart.

Le Pinard: Jeg har fandme aldrig været der selv. Oh ve, oh plage. Men jeg ved, at de har sådan psyko-mange lækre ting på hylderne. Og så har de jo også Sabotøren, som jo fandme altid er så åndssvagt hyggeligt og saftigt. Hvor kan man i grunden drikke sig helt i hegnet på det ultraherlige måde på det fortorv. Det må være noget med magnetfelter eller at vinene er lavet til at glide ubekymret ned. Ja tak. De har Adonis, Desiree (fadtung Chenin Blanc) og Aphrodite (let-oxy mega-sexet Chenin Blanc) på hylderne. Afsted.

Manfreds: De er sgu så fandens herlige på Manfreds. De vil selvfølgelig kun have halvgammel og usvovlet Pineau d'Aunis. Hvad ellers? Nårh jo. I magnum. Jeg ælsker Manfreds. Og jeg elsker deres vin. Eller, det gør jeg faktisk ikke altid. Men det er jo også det fede. Jeg elsker at de er så stramme i deres koncept. At de altid danser på grænsen - både på mad- og vinsiden. Nårh ja, de er fandme også flinke dernede, hvis man bare blogger nogenlunde pænt om dem. LOLskovmand. Jeg kaster mit frådende gab mod Jægersborggade, så snart jeg er tilbage i Danmark. Det er sgu en chæfrestaurant.

Okay. Så stopper den kapitalistiske tirade. Sorry. Vi kommer til at gøre det igen, dog. Imens kan du kulstege din grillpølse og tage en dukkert i en eller anden form for fermenteret væske. Som altid stemmer jeg på ribs. Haha. Du kan selv være en ribs.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.