Mikkeller, Manfreds and Friends

Det er søndag. Du har voldhældt frugtvin på dig selv dagen før. På Lolland! Og dagen før det var du på den berømte tapasrestaurant på Christianshavn. Så du er træt. Men du er også tørstig. Og sulten. Og du er ikke i Århus. Du er i København. What to do? Løsning: ring til den flotteste tiendedel af dine venner, og ta' på næsten udkantede del af Nørrebro. Jeg siger dig, det er satme hyggegastrobomben.

Selvfølgelig er det lidt kedeligt, at jeg smider mere blogelskovsord efter Manfreds. Så nu starter jeg på Mikkeller i stedet. Ikke at jeg elsker alle deres øl. For det gør jeg ikke. Jeg elsker syre, men jeg er faktisk sjældent vild med Mikkellers lambic'ske øl.

Hvad jeg til gengæld er hamrende vild med, det er øl med yuzu. Det fandt jeg ud af denne søndag. Hold dog din kæmpe fede rottekæft, hvor er Mad Sur den bedste øl i verden. EVAH! Yuzu er sådan en asiatisk citrusfrugt, og det er en meget bedre syregiver end volatilitet. I hvert fald hvis De Proefbrouwerij (prosit!) laver lortet for Mad Beer (som Jakob Mielcke er indeni). Den smager læskende, friskt og af grapefrugt. Men det smager også øllet. LØØØØB (som i LØØØØØØØØØØØØB) ned og smag den. Den redder din sommer.


Og så endte vi på Manfreds. Ta-daaaa. Jeg elskede alt ved det. Alt på nær deres nye menukort. De er helt forfærdelige. Altså de er virkeligt flotte, og de er også virkeligt grafisk lækkerbiskenagtige. Men de er også bare virkelig meget Madklubben-agtige. Et købt bistro-look. Og det behøver Manfreds ikke. Nu forventer man at finde en halvslap børnemenu som inkluderer pommes frites og en stor cola på det enorme kort. I "gamle dage" fik man et skønt, autentisk (jeg hader det ord) og ukompliceret overblik over mad og koncept på en lille blå og lidt fedtet lap. Det var perfekt.

Nå, men maden var heldigvis nogenlunde det samme, som den plejer. Vidunderlig. Agurke-retten med rucola var super frisk og sommerlig og rar. Aspargesretten havde perfekt tyngde. Og de 5 andre ting var herlige. Som fucking altid. Vinen var også som altid venlig, saftig og naturfrydefuld. Og hold nu kæft, hvor kan jeg godt lide folkene derinde. Både gæster og tjenere og kokke. Og ikke mindst mine fine venner. Og fordi vi var stadig var tørstige efter maden, satte vi os med nogle dåser.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.