Fermenterings-lol-katten kører igen

Fra at være nogenlunde kæk vintype i fashion-1750 er jeg blevet til nogenlunde arbejdsløs (omend stadig kæk) eftermiddagslurstype i amarone-8000. Det er hyggeligt nok. Jeg fiskede i går uden at fange noget. I forgårs plukkede jeg urter. Og i dag så jeg The Fly. Sikke, sikke. Jeff Goldblum er sgu intens nok i den film. Sygt nok lige at vende vrangen ud på en bavian. Og score damer med en morfmaskine. Og hold nu kæft, hvor er det uheldigt det med den flue. Nejnejnej. Den flue ødelægger bare ALT! Ellers havde vi totalt bare morfet rundt i verden i dag. [Lysglimt] og så står jeg pludselig på Clamato. [Nyt lysglimt] så er jeg hos La Grapperie. Men nej. Det ødelagde den fucking lille flyvemide. Mega surt show.


Nå, men fordi jeg er hamrende arbejdsløs - på den ikke så bænk-agtige måde endnu -, så har jeg sgu lige startet lidt fermenteringsgalimathias igen. Lige nu bobler der rabarber med skovmærke i lejligheden. Jeg kalder den for Rabarpaba '14. Lidt hindbær. Lidt hindbær med skovmærke. Og så noget så eksotisk som ferskner. Det er satme lollet. Du kan godt glæde dig til det helt vilde Pepino-spray-lol-show.

Hvad ellers? Jeg savner at fedte mine små mellemtykke fingre på enorme mængder naturvin i løbet af dagen. Og hælde det i ansigtet med smukke mennesker. Jeg elsker til gengæld at bo tæt på hav og skov og søer. Sidstnævnte tømmer jeg snart for gedder. Og det gælder formentlig også snart Prins Kristian'er i Aldi. Og så er det altid interessant at se, hvor langt en sur-fuld 'GF-fan kan kaste sin fadøl på NRGI Park ... i 1. division. Grinekat.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.