Carlo er gæsteblogger

I ny og næ får vi kommentarer på bloggen. Normalt er det sådan noget a la Great blog. Please visit my website on wwwrussianslutsdotcom. I think you'll love it. Og vi er selvfølelig skide glade og ekstremt beærede for den internationale anerkendelse. Vi vidste slet ikke, at vi var så berømte i Rusland, Polen og Indonesien.

Men vi får også nogle indlæg på dansk. Og her er et ret sejt indlæg, som referer til vores vinsviner af danske vinanmeldere. Det skal resten af vores læserskare (hej mor!) også have lov til at kaste deres indsukne øjne over:


Carlo skriver (jeg sætter kommaer):

OK. Som alle fag, har vinfaget også sit sprog. Det er skabt for at folk kan kommunikere med hinanden og forstå, hvad der menes.

"Duften af en friskpresset klase i den årle morgen ved strandbredden" er poetisk, men "vinøs" kommunikerer universalt, så selv dem, der vælger "bjergsiden" og "kildevælde" kan forstå, hvad det drejer sig om. Vinfagsproget er faktisk ikke så omfattende og kan resumeres i en tredive-fyrre ord.


Listerne findes hist og pist på nettet og anvendes af forskellige offentlige instanser ved bedømmelse af vine (AOC/DOC-kommissionerne). Når det er sagt: frit slag for de "sexede tanniner" og "cross-over taste" og alt det andet lyriske. Men tekstakrobati ender tit i "se, hvor jeg er dygtig"-skriveonani. Det med pointene: soluret tæller kun de lyse timer. Det er stort set den model, der hersker blandt vinanmelderne.

Hvorfor det? Både af personlige indstillinger ("Livet er for kort bla bla") men også af praktiske grunde: en eller flere negative anmeldelser kan resultere i alt muligt. Fra et sagsmål fra den "forurettede" importør til ophør af vareprøveindlevering fra den samme. Når man også regner med at vinindustrien sørger for, at der ikke længere fremstilles decideret dårlige vine, ja så er valget oplagt. 

Ville det være ønskeligt med anmeldelser af minusvinene? Ja, afgjort. Men hvem påtager sig ansvaret? Uden nødvendigvis at være pot og pande er de fleste vinameldere på god fod med importørerne. Og hvor mange mange "1 glas ud af 6" kan forholdet tåle?

Til sidst: der hersker en overbevisning at vinanmeldere (herunder bloggere) er til for forbrugernes skyld, og at de leverer en "anvendelig tjeneste" til de samme. Intet kan være mere forkert.

1 comments:

Anders Halskov-Jensen said...

På JP, hvor jeg anmelder er modellen følgende. Der skal anmeldes 6 vine hveranden fredag. De på skift udvalgte leverandører må indsende én vin, og den kommer i avisen. Jeg har således ikke noget at vælge imellem og bringer derfor både gode og dårlige anmeldelser. Og jeg behøver ikke at ligge i ske med vinbranchen eller tækkes nogle leverandører, og hvis de ikke vil levere prøver pga en dårlig anmeldelse, så er det helt ok. Men pga denne model anstrenger leverandørerne sig også mere, fordi de ved at vinen kommer i avisen. Jeg anmelder faktisk udelukkende med det formål at hjælpe og guide læserne og det er lidt letkøbt at påstå at "intet er mere forkert end at anmeldere er til for forbrugernes skyld".Der er trods alt nok noget i verden, der er mere forkert at tro end det.
/Anders

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.