Ting jeg kan huske fra Fri Vin ...

Det er sgu da ganske fantastisk og aldeles vidunderligt, at vinglade og tørstige københavnere i lørdags kunne trave hen til verdens måske bedste (natur)vinsmagning. EVAH! Og når solen samtidig skinner fra en skyfri himmel, så skulle man være et konventionelt røvhul for ikke at være glad. Og der var da også rigtig mange (glade) mennesker i berlinercirkusteltkulissen på Amager.


Her er et par ting, som jeg kan huske fra Fri Vin.

  • Hold dog kæft, hvor krammer naturvinsdrikkere meget. Shit. Da vi ankommer til industrimurstensskuret på Amager, ser jeg nærmest ikke andet end branchefolk, der gnider sig op af hinanden. Jeg kigger på min billet. Har jeg forvekslet Fri Vin med årets Homoseksuelle i Skovmandsskjorter '14-arrangement?

  • Da jeg selv er færdig med at mandekramme 82% af samtlige deltagere, smager jeg på noget vin. Jeg starter ved Terroir al Limit, Remi Poujol, (krammer), Vini Viti Vinci, (krammer), Domaine de la Tournelle og Brendan Tracey. Krammer. Krammer. Hahahaha. Mine ben kilder over, hvor højt niveauet er. Hvem kan hade naturvin? Antisvovlkrammer.

  • Ved du godt, hvor fucking geniale Domaine de la Tournelle er? Det burde du. Evelyne og Pascal drysser ren kærlighed på deres små kardonnaybær. Er det mit nye favorithus? Nej. For det var også mit favorithus før. Jeg deler oxiderede kram ud til alle.

  • Dagens første omgang svært svære mus kommer hos Nicolas Carmarans. Arrhhg, der vokser pels i mine kinder, og Københavns Kommune er på nippet til at sende skadedyrsbekæmpere til Københavns Manhattan. Jeg kradser mig selv på tungen og drikker halvanden liter vand. Derefter løber jeg hen til Mark Angeli og pøser mundhulen fuld af La Lune. Oh sweet heaven. Lyksaligheden er genoprettet. Jeg og mine medsmagere cheninkrammer fnisende hinanden.

  • Kongen af mus, Frank Cornelissen, overrasker mig. Jeg mødte ham allerede fredag, og rygterne om en lidt mut og distanceret belgier, passer ingenlunde. Jo, han er fra Belgien. Men han er super venlig og smilende og snakkende. Han vil gerne drikke Trousseau fra Labet. Den følelse kender jeg godt. Og hans nye årgange virker markant bedre end de forrige. Nu er Susucaro pludselig drikkelig. Markant renere, mindre parfumefjollet og helt uden mus. Den hvide Munjebel smager sjovt-fantastisk. Og så er Magma bare virkelig svedig grænsesøgende vin. Det bliver fejret med et lavakram.

  • Antonio fra Valdibella er endnu en sød italiener. Og måske laver han verdens eneste rigtigt interessante rene Nero d'Avola-vin. Hurra. Jeg siger selvfølgelig til ham, at den smager hæsligt, så han ikke pludselig hæver prisen. Kapitalistkram.

  • Mendalls hvide vine keder mig. Og det plejer at være aldeles modsat. Jeg elsker dem jo. Hvad foregår der? Jeg krammer en tilfældig forbipasserende for at genoprette normaliteten.

  • Jeg forlader smagningen for at løbe rundt med østrigsk rosé i 8 timer. Jeg har blødende sår på begge skulderblade, da jeg sætter mig op på min cykel. Det har alle herude. Vi trøstekrammer hinanden i et kærligt smerteinferno.

  • Ved 01-tiden vender jeg tilbage til Fri Vin. Jeg er halvfuld. Det tror jeg i hvert fald. Jeg går ind i berlinerhallen og finder ud af, at jeg er fuldstændig ædru. "Tschuuuuue. TssssssjUUUuuue. Veeel tju ha' nåååååååat hvvviin?" Jeg siger ja tak, og krammekværner nogenlunde schnapt en flaske Vini Viti Vinci. Ahhhhh.

  • Dansegulvet er et antropologisk studie værd. Og ville formentlig også være en fest for Brøndby Politis hundepatrulje. Den pumpesvajende liderlighed i industrihallen får et 90'er-techno-rave på Ibiza til at ligne en danseopvisning hos Ringkøbing Nykristne Ungdomsklub. Jeg kaster mig ind i mængden og krammer stemningen.

  • Hov. Er det Kadeau, der er ved at fællesvoldtage Andre Calek på dansegulvet? Eller er det omvendt? Det er som et trafikuheld på det glasskårbeklædte cementgulvet. Ingen kan lade være med at kigge, selvom det gør ondt i øjnene. Og sjælen. Krisehjælpskrammere og folietæpper bliver delt ud.

  • Svovl er lort. Cigaretter er fucking bomben. Og mens der fortsat bliver drukket tæt, bliver samtalerne mere og mere dybe. Vi er oppe på den helt store klinge i vigtighedswatt. Er journalisterne deres ansvar værdige, og hvordan fanden i helvede får man betalt en tur til Rhone? De pseudointellektuelle kram vil ingen ende tage, mens s'er bliver SSSCHHHJJ'er.

  • Det måtte ske. Pludselig sidder jeg nøgen i en sauna med fire fremmede mænd. Jeg kigger igen på min billet. Er den orange Fri Vin-lap en slags fælles homoerotisk kode på samme måde som en gagball i munden er det i HC Ørstedsparken? Jeg løber nøgen rundt på berlinalepladsen og tager 5 flasker sjatter med ind i varmeskuret. Vores sved drypkrammer hinanden.

Hold kæft, hvor var Fri Vin fantastisk. Fantastisk arrangeret. Fantastisk heldig med vejret. Fantastisk niveau af bønder. Fantastisk flinke bønder. Fantastisk mange krammere. Og fantastiske vine over det fucking hele. Av, av, av, hvor er vi forkælede i København. Tak til Rååschjfort, Pætijang, Løudit og Weijnveijs for dette fantastiske koncept. Det var alt for vildt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.