Byg-selv-terroir FTW!

Alle tale om terroir. Eller ... der er nærmest ingen, der taler om terroir i det store billede, men der er en del vinøst interesserede mennesker, som gør det. Om jorden er fuld af ler, granit, vulkanrester, guldhorn eller andre herligheder. Og som et menneske, der har trasket rundt i en del lækre og nogle markant mindre lækre vinmarker, så synes jeg også, at det er en virkeligt spændende snak.

Men af uvisse årsager har det konstante fokus på og den evige blabren om jordbundsforhold fået mig til at tænke grumme tanker. Du ved, sådan nogle semikommercielle, antiromantiske og kærlighedsundergravende tanker. Uha. Jeg har det skidt med det. Vin er sådan et evigt fint og rent stykke håndværk. LOL. Og derfor bruger jeg nu bloggen som et kognitivterapeutisk redskab. Jeg har brug for at komme ud med mine beskidte - vel nærmest besudlede - tanker.

Ok. Her kommer det:

Hvorfor skal alting være så klamhedsautentisk i en branche, hvor det endelige produkt jo altid vil være en mere eller mindre psykomanipuleret omgang sjask? Hvorfor fanden i helvede (jeg bander overraskende meget, når jeg er kognitiv) bygger man ikke bare det terroir, man har lyst til?

Jeg tænker højbede. Yes. Fucking højbede. Hvorfor bygger man ikke bare et - måske meget højt - højbed, hvor man fylder lige præcis det terroir i, man har lyst til, ned i? Vil du gerne have granitholdig terroir til din vin(planter)? Fint, her er 900 kg granit til dit højbed. Voila. Vil du have kalk og silex? Ok, du får det med posten i morgen.

Dybest set kunne man bare analysere jordbundsforholdene på en grandcrumark i Vosne-Romanee og så genskabe det i et højbed. Og hvis vi gerne vil have at stokkene skal stå på en sydøstvendt skråning. Så bygger vi kraftedderme bare et højbed, der skråner den vej. Kein Problem.

"Ja, men hvad med sollys og vind?", tænker du måske. Den klarer vi snildt med sådan nogle sollamper fra drivhuse og en stor kontorventilator. Bom. Vi kan skabe "vintage of the century" hvert år, og når vingården skal sælges, kan en evt. køber bare smide marken op på en jydestor trailer og køre hjem med den.

Selve vinifikationen er selvfølgelig stadig et problem. Men træspåner og lidt kemisktekniske fixfaxerier burde også kunne lave en eller anden nogenlunde smart løsning på det. Og vupti, så har vi kæmpestor vin til alle - lavet hvorsomhelst. Lige fra møgsvulstig californiskagtig Zinfandel til den mest elegante burgunder. Halle-fucking-luja.

Mine skamfulde tanker er til gratis afbenyttelse. Open source FTW! Jeg tænker, at Silvan måske kunne lave en grandcrumarksunderafdeling i deres havesektion, hvor man solgte DRC-højbede med gamle Pinot Noir-stokke, kalkstensterroir og et par burgundiske varmelamper, hvad det så end er.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.