Tatoveringsløs restaurant. WTF?

I lørdags oplevede jeg noget ganske usædvanligt. Jeg var ude at spise, hvilket i sig selv ikke er specielt usædvanligt. Den høje usædvanlighedsfaktor lå i alle de ting, der manglede i min restaurantoplevelse. For det var uendeligt mange.


For det første var der hverken hiphop eller Volcano Choir bragende ud af højtalerne i restauranten. Der var faktisk slet ingen musik. Tjenerne – som for øvrigt var angstprovokerende høflige – havde ingen ironiske tatoveringer op ad halsen eller på fingrene eller plastret på begge underarme. De havde heller ikke viltert skæg eller stretches eller 80'er-caps. Det var meget, meget mystisk. Utrygt.

Tallerknerne var ikke genbrugsfund, og maden blev ikke tilfældigt placeret på bordet, men blev uhyrligt nok konsekvent serveret fra højre. Ingenting var fermenteret. WHAT? Og der var ingen langtidsondulerede nicheudskæringer hevet op af et vandbad. DOUBLE WHAT? Det var nærmest uvirkeligt.

Der var ingen finurlige snacks serveret på skiferplader og drysset med weird støv. Man behøvede ikke ni retter for bare at blive nogenlunde mæt. Og der var ikke brændt løg på en eneste af retterne. Det var som at være i gastronomisk twilight.

Jeg fandt aldrig den lange tekstsmøre om, hvorfor sommelieren havde valgt netop disse vine. Gudforbyde, at den slet ikke var der. Jeg blev ikke engang oplyst om, hvor nichebioagtige producenterne var. Så i ren angst valgte jeg øl, der til gengæld ikke var ufiltreret, hvilket selvfølgelig også gjorde mig hamrende nervøs.

Smøret var ikke pisket med galimatias, og ingen af retterne lignede halvfugtig skovbund. Helt ærligt. Og de friskfyrsagtige tjenerhighfives var tilsyneladende fuldstændig sparret væk til fordel for ens ærmeholdere og slips. Må man overhovedet det?

Efterhånden måtte jeg holde op med at holde styr på, hvad der manglede. Alt manglede. Til gengæld smagte min stegte sild og mine pocherede æg med caviar virkelig godt. Det gjorde øllen også, og jeg havde en virkelig skøn frokost på Falsled Kro. Nogle gange er det sgu rart at være på klassisk fisefornem restaurant.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.