Superligasvinere (13/14 - forår)

Så er det snart tid igen. De mudderfyldte danske fodboldstadions skal igen pløjes op af uskarpe og teknikforladte superligaspillere, der indtil maj vil slamsparke den ene fejlaflevering efter den anden rundt på skodbanerne i et tempo, der blot i den mildeste grad af slowmotion vil ligne et brunt og aldeles stemningsforladt stilbillede.

Hos Vinsvin fejrer vi traditionen tro denne begivenhed med en analyse af Suppen ved at sammenligne de 12 hold med vinøse emner. Det er aldeles ubrugeligt og ligegyldigt – præcis som 100% af samtlige andre mad- og vinblogindlæg nogensinde.


1. FC Midtjylland: Buffetens hovedstad har ganske overraskende fejret juleferie på førstepladsen. Men kold pastasalat med soltørrede tomater, frostærter og sur industripesto (ad libitum, selvfølgelig) er åbenbart opskriften på at holde Morten Duncan skarp og sørge for, at Kristian (Bach? LOL!) Bak kun mister overblikket fuldstændigt hver 13. minut. Og hvad drikker man til sådan et inferno af metalisk klæghed? Man drikker selvfølgelig Spumante fra Asti. Eller som Glenn "Jack & Jones" Riddersholm siger, lige inden han løber ind på Buddy Holly igen: "sampagne".

Om den midtjyske afrikatraktor fra Asti vil fortsætte med at boble i foråret er svært at sige. For hvem ved, om Crazy Glenns taktik med at motivere sine spillere med 10-kronersbar vil forblive en succes!? Vi gætter på sølv-medaljer, som Duncan helt sikkert vil smelte om til øreringsbling eller falske femkroner.

2. AaB: Det er en lille genistreg af Danmarks tungeste ansigt at få AaB til at overvintre på andenpladsen i Suppen. Men Kent Nielsens let ubehagelige fokus på sorte støvler og unge drenge ser ud til at virke i det nordjyske. Og så hjælper det selvfølgelig at have Augu, Würtz og Risgaard til at pløje midtbanen, som var de Olivier Cousin-ejede heste.

De nordjyske bolschestriber minder om vellavet Grenache fra Roussillon. Det er forholdsvis kompakt og ganske tørt i udtrykket. Men det indeholder masser af power og intensitet. Og Kasper Kusk er ren frugt, mens jeg stadig forbeholder mig retten til at tro, at Anders "AK" Jacobsen er feljbehæftet.

3. FC København: Andreas Corneliussen har fuldstændig åbenlyst det, man kalder for Premier League-prop, og blev derfor med det samme sendt tilbage af Cardiff. Om stanken af fugtig kælder og våd papkasse også hænger ved angriberen i den halvslappe Suppe er dog tvivlsomt. Han skal nok score sine Parker-point i foråret.

Så mon ikke FC København vil fortsætte sin dominans som Danmarks førende negociant? Formentlig. For selvom enkeltmarken på Østerbro er omringet af cafélattendesluprende søndagspseudofans, så blander de sgu en meget god aristokratisk Bordeaux af de indkøbte druer. Og med lidt norske råbeanfald i kælderen kan det blive rigtig godt.

4. Brøndby IF: Holdet er det, man i Østrig ville kalde for gemischter satz. Et sammensurium af forskellige druesorter på den samme mark hældt ned i den samme blågule og kontanthjælpsmodtagende fermenteringstank. Det startede aldeles volatilt, men nu er der kommet nogenlunde ro på saften.

Denne østrigske nicheblanding vil formentlig stadig forekomme en kende ustabil i foråret. Vi snakker ren brettanomyces mod Vestsjælland og eddikestik mod Viborg. Men hvis frisørønolog Frank kan tilsætte lidt struktur (og svovl, selvfølgelig) til vestegnsjuicen, så er der medaljer i sigte.

5. Randers FC: Mere reduktiv vin findes ikke. Randers FC stinker af konventionelt landbrug og pænt beskidte heste(s afføring). Men hvis man først slynger Ronnie Schwartz lidt rundt i glasset, så kommer der faktisk mange god ting frem på trods af det halvgrimme førstehåndsindtryk. Randers FC er derfor ung sydrohnsk Syrah med lidt grenache og mouvedre fra stokke på alder med Chris "Vieille vigne" Sørensen.

Det kan gå begge veje for Randers FC i foråret. Men det ender formentlig i en okay brandert, og en virkelig underlig smag i munden dagen efter, når du vågner op ved siden af Jonas Borring.

6. FC Nordsjælland: Kasper Hjulmand er de sidste år blevet tilbedt som den store tikitakanaturvinstroldmand. I mesterskabssæsonen lavede han kæmpestor vin på helt unge stokke (og Stokholm). Det var uden brug af svovl og fad og lange bordeauxbolde op til Brixtofte. Men i år gik den ikke længere. Naturvinsfodbolden havde fejl. Grumme fejl. Og de konventionelle fortalere åndede lettede op og råbte hånende om kejserens nye klæder. Men lige så stille fik Hjulmand styr på den terroirbaserede fodbold, og FC Nordsjælland kravlede stille og roligt op i tabellen.

Naturvinsholdet er stadig porøst. Det rejser fx utroligt dårligt til Torino. Men når det er godt, så er det en fantastisk stor fornøjelse at nyde. Det er spændstigt og saftigt og sjovt. At hjemmebanen så er lavet ud fra en filosofi om maksimal intervention er dog stadig lidt håbløst.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.