Who you gonna call?

Hvad fandenihelvede gør man, når man har plukket absolut nul gram slåenbær efter en lang, blæsende, fimbulkold og egentlig aldeles hyggelig tur på københavnerprærien? Give op? Som om! Ty til tørrede slåenbær fra en rugkernegnaskende og kulhydratforskrækket helsekostbutik? Ha! Vi laver jo ikke Amarone. Nøjes med de slåenbær, man nu engang har fundet? Tåbeligt!


Nu skal du høre, hvad du gør. Du sender bare en sms (send mere slåen) til din mor (eller min). Det er jo for fanden derfor, du overhovedet har en mor. Hun ordner de ting, du er for uintelligent til selv at klare. Og selvfølgelig har hun en pose slåenbær liggende i fryseren. Selvfølgelig har hun det. Eller ... det har min mor så ikke længere. I dag modtog jeg nemlig et halvblødt brev, og inde i brevet var der en pose med stadigt nogenlunde intakte slåenbær, som er lidt sødere end de frosne frækkerter, jeg fandt på Nørrebro i lørdags. Arhmen, er det ikke genialt?

Eneste problem er, at vi nu fandernrassemig er nødt til at navngive vinen efter denne storslåede mor-aktion. Det kan blive rimelig grumt og meget lidt kapitalistvenligt:

- Boblende morsaft
- Hindbær, mor og Slåen (det lyder som et folk-band)
- Morserende hindbærvin
- Slå mor!
- Morskabte frugter

---

Det er forresten alt for  lang tid siden, at vi har anbefalet noget rigtig(!) vin til vores kære læsere. Her kommer tre vine, som giver mening at drikke i disse snesjaskede dage:

Rosso di Montalcino 2010, Le Ragnaie: Jeg ved ikke, hvorfor sangiovese generelt er lidt ilseset af den finere vinindustri. Jeg anerkender, at sangiovese kan være rigtig elendigt, når det bliver lavet dårligt. Mere elendigt end skidt lavet nebbiolo. Men det her er satme godt lavet. Det er tæt og mørkt og intenst nok til, at klassiske Brunello-folk vil kunne li' det. Men det er også syreholdigt og saftigt nok til, at jeg elsker det. Køb det hos Niche Vin for under 200 dask.

Clos de Turpenay, Château de Coulaine: Det her er min favoritvin for tiden. Og egentlig har jeg i noget tid været lidt træt af kabfrank fra Loire. Det bliver tit lidt for rustikt og mørkt. Men det gør det her slet ikke. Der er en topnote af helt lys syre (shit, hvor jeg skammer mig over at skrive noget så patetisk) i den her vin, som jeg er helt vild med. Det gør vinen virkelig frisk og saftig uden at det kompromitterer tyngden fra franken. Mums fra Rosforth.

Vin Jaune, Domaine Labet: Jeg har det faktisk lidt svært med vin jaune, så'n generelt. Det bliver sgu lige lovlig intenst og oxy for min skrøbelige mund. Men i følgeskab med luns gammel comte, så er det formidabelt. Der findes nærmest ingen bedre kombination – hvis man altså ser bort fra Vialli og Mancini i start-90'ere for Sampdoria. Find selv ost, og køb vinen hos KroneVin.

2 comments:

Anonymous said...

1000tak for at I ikke foreslog noget alla morsomme slåenbobler. Er mest til nr. 2 med Røde Mor referencer http://www.youtube.com/watch?v=MGMIz0xyoa8

kys Tilde

Anonymous said...

Tak for Vialli og Mancini. Det der vin må du selv ligge og rode med. Man skal dog huske hvem der virkelig var the man i 1990... http://www.youtube.com/watch?v=v8RNjpMYysE (og musikken er bedre)

/Michael

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.