Kort men stadig svinagtigt nyt

Der er selvfølgelig ingen, der tror på, at noget så trist som en dansk vinblog har reelle nyheder at fortælle. Og det har vi da sådan set heller ikke, hvis man sammenligner os med jordens snarlige undergang, Karl-Mars ansigt og alt (fucking ALT!) hvad Fyens Stiftstidende skriver om. Men nu får du alligevel et par stykker.

Adonis på Den Vandrette: Hvis du har lyst til et glas usvovlet, biodynamisk og nogenlunde grumset glas syresaft lavet på Pineau d'Aunis, så er Den Vandrette stedet. De har nemlig valgt at købe al den smukke juice, som vi har importeret fra Renaud Guttier, og sælge den på glas. Det er vi skideglade for. Og det bliver du også. Afsted, afsted.

Moufassa er tilbage / Irma-gate: De herlige PR-folk har igen skrevet til os. Og ringet, sågar. Moufassa vil gerne have os til at slette alt, hvad vi nogensinde har skrevet om Irma. Suk! Det vil vi selvfølgelig ikke. Men vi gider heller ikke skrive yderligere indlæg om denne slappe PR-sag. Vi vil hellere have Irma til at putte varedeklarationer på deres vin. Cartman.

Fermenteringshelvedet fortsætter: Vi fermenterer blåbær, hvoraf noget af det er blandet med kvæde og det hele er blandet med vand. Og sukker. Og gær. Og citronsyre. Det tegner som altid sygt lovende og ser sådan helt urimeligt flot ud. Hej Photoshop! Det kunne også sagtens blive rigtig elendigt.

Vinsvin i Jylland: Jeg flytter til Århus den 1. maj. Kærligheden brænder, som Fede Finn så liderligt upoetisk synger, mens nærmest alle andre bløder ud af ørene. Hvad jeg skal lave, ved ingen. Det kunne sagtens være noget med vin, vinøs tekst eller mad. Men helst ikke noget med Fede Finn. Gode bud er velkomne.

Vindebat: Noget med svovl og noget med terroir og noget med, at al vin med eller uden svovl smager dårligt. Altid. For evigt. En eviggyldig sjasknyhed i København.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.