Hvis du blander rødvin og hvidvin ...

Jeg har længe og ofte fortalt, at dansk vin lavet på vindruer ikke giver mening. Vejret er for koldt, solen er for slap, jorden er for næringsholdig, og de druer, som rent faktisk kan modne under vores himmelstrøg, er for sjaskede. Det vil altid ende ud i et inferiørt produkt, som til gengæld vil blive alt for dyrt.

Det er to af de vindruedyrkende vinsvin selvfølgelig ikke enige i. Og de laver faktisk nogle meget lødige hvide safter. Men som det hør og bør sig i den danske vinbranche, så nægter jeg selvfølgelig at ændre holdning til noget som helst. Det gør man simpelthen bare ikke. Men det gør jeg altså nu.

Og her er grunden. For nogle dage siden var jeg ude på Lars Tyndskids længstvækliggende mark. Den ligger ca. 10 km fra Odder, hvor Lars for øvrigt også har en del marker. Men det er faktisk slet ikke Lars, der ejer den mark, jeg besøgte. Det gør Lone og Søren. Og jeg kan rigtig godt li' Lone og Søren, som jeg jævnligt drikker et glas alkohol sammen med. Og ja, det influerer selvfølgelig også på min holdning til deres vinøse foretagender. Og ja, det her var det, som Kreutzer så overlegent og proff'et og internationalt kalder en disclaimer.

Men det her er ikke bare skamløs promovering af mine venners vin. For jeg er sgu for doven til at skrive noget, jeg ikke mener. Jeg skriver det her, fordi jeg smagte noget dansk vindruefyldt vin, som rent faktisk gav virkelig god mening.


Vinen er lavet på Rhondo. Og ja, nu har denne blog lige mistet al sin street respect. 447 seriøse (som om!) artikler lige ned i lokummet. Hvem roser vin lavet på Rhondo – og overlever? Hm, nu gør vi et forsøg. Og udover jammerlighedsdruen over dem alle, er der også et lille skvat Muscat i. Og en masse bobler. Det burde ikke give mening. Men det gør det altså. Ama'rhalshug.

Resultatet er nemlig en pivfrisk rosato med uendelig saftighed. Muscat'en giver et lille snert af parfume, der spiller fantastisk sammen med tonerne af hindbær, kirsebær og ribs. Det skriger på en robådstur med fiskestang, tørret kød og lyse nætter. Det er fucking DANSK VIN, som jeg har lyst til at bælle mig halvfuld i for derefter at hoppe nøgen ned i en sø. Det er fryd.

Vinen er uden svovl, men kulturgæren gør juicen lidt for pæn i min optik. Men det sletter på ingen måde indtrykket af, at denne vin giver så meget mening. Her er ingen forsøg på at efterligne Ripasso. Her er ingen eg til at skjule en omgang sjasket frugt. Her er bare højsyrefrugt tilføjet bobler og en aromatisk hvid drue.

Og når man blander rødvin og hvidvin, så får man jo ... god vin?! Det gør man i hvert fald hos Søren og Lone.

4 comments:

Anonymous said...

Kære Tue! Kan denne vin købes nogen steder, hvis man som undertegnede IKKE er dybt i lommen på Søren og Lone?

Kh Pelle

Anonymous said...

Skal artikler om Lone og Søren ramme Druepostens' headline 2 uger i træk?

Jeg har desværre heller ikke selv smagt sagerne - men glæder mig til det :)

Kh Rasmus

Tue said...

Hej Pelle. Skriv til dem. De er i København i næste uge, og jeg er sikker på, at de gerne vil sprede budskabet. Jeg ved i hvert fald, at de hælder noget saft på Amdi! Tue

VinKreutzer.dk said...

Disclaimer: det er bare god vin de laver på gården. Fik du smagt deres rødvin? Jeg har en flaske '09 stående som skal smages snart. Nu hvor vi endelig er enige om en producent, så kan vi måske smage sammen?

http://www.vinkreutzer.dk/2012/03/dania-god-dansk-rodvin-pa-vindruer/

Hyg dig
Frederik VinKreutzer

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.