Fermenteret Føtex og lidt Istedgade

Der er jo ikke meget fermenterbart materiale i den danske natur på dette tidspunkt af året. Eller alting fermenterer jo stort set, men for en amatørfrugtvinmager som mig er der ikke meget interessant at plukke. Og så er det jo heldigt, at man har Føtex og flossede idealer. Derfor har jeg købt noget så CO2-hæsligt som hollandske drivhusblåbær og en istedgadekøbt kvæde, der vist heller ikke kunne udtale pølsemad med særlig stor overbevisning.


På trods af den politiske ukorrekthed (kulturgæradvarsel!), så tegner produktet faktisk overraskende godt. Farven er i hvert fald ren lækkerhed. Rynkeby Saft-C møder Cornelissens vinøse romkugle, Susucaro. Men det smager faktisk også virkelig godt på nuværende tidspunkt, hvor Oechsle-værdien er ned på henholdsvis 1042 og 1027 i de to batches.

Det batch lavet på ren blåbær (og vand og sukker og syre og gær) smager bare af blåbær på den fermenterede måde. Det giver jo meger god mening. Det er læskende og lyst. Syren sidder måske lidt uden på frugten, hvis det giver nogen mening. Men det gør det jo, når den er tilsat og ikke kommer fra blåbærret selv.

Det andet batch er lavet på blåbær og kvæde. Og det tegner til at blive et fantastisk match. Det er ganske læskende, men kvæden giver en smuk parfume i næsen og tyngde i talehullet. Jeg er ganske begejstret.

Nu skal det bare gære videre i spanden, så gære på flasken og så i kælderen i et halvt års tid, og så drikkes i foran et bål i juni. Måske i Finland. Easy peacy.

1 comments:

Lars Bech said...

Mundvandet løber...elsker din gode humor. Fortsæt

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.