Selv en blind høne kan gætte vin

Generelt er jeg virkelig dårlig til at gætte "blindere". I stedet for at vurdere vinens egenskaber nøgternt, analyserer jeg ofte omstændighederne omkring vinen. Og det er helt åndssvagt. For blindsmagningen er jo netop træning i at bestemme en vins faktuelle kvaliteter og kendetegn, sætte dem sammen med ens vinøse viden og derved spore sig ind på et bare nogenlunde kvalificeret gæt.

Og så er der selvfølgelig frygten for fejle på den grumme måde. Blindsmagningen indeholder altid risikoen for den totale ydmygelse – især når der bruges sorte glas. Derfor kan blindsmagning ofte også ende i den rene dans-om-varm-grød-fest, hvor vinen bliver beskrevet til døde og samtlige druer, områder og verdensdele bliver nævnt. Så er man på den sikre side.


Og som sagt er jeg som regel ganske elendig til det. Men jeg har dog tog rimeligt nylige eksempler på, at selv en blind høne kan gætte mondeuse.

I lørdags drak jeg virkeligt meget god vin med nogle virkeligt flotte mennesker. Og så kom der selvfølgeligt blindere på bordet. En super saftig, helt ren og meget naturlig omgang saft. Jeg kunne både kende næsen og smagen – den blev selvfølgelig også hentet fra en kælder, jeg ret tit befinder mig i. "Jeg tror, det er Mondeuse fra (Jean-Yves) Peron". Det var folk ikke helt enige i, men jeg holdt nogenlunde stædigt fast ... og hvabehar, det var kraftedderme rigtig. Av, av, av.

Slow clapping.

Derudover har jeg tidligere i år også excelleret i at gætte Pineau d'Aunis på Kadeau (og nej, det var ikke vores egen importerede juice). Det fejrede jeg med en utrolig slatten – omend særdeles energisk – dans, som flere af mine medspisere og øvrige gæster stadig græmmer sig over.

Så er der selvfølgelig 99% af mine blinde gæt, som er helt håbløse og tåbelige og ydmygende. Dem lader vi ligge. Og man kan jo altid bare sige "nårh ja, det var faktisk også min første indskydelse", når blinderen bliver afsløret og ens gæt var hamrende hæstligt.

Men blindsmagning er hamrende sjovt og lærerigt. Så det er bare med at hælde noget vin i glasset med lukkede øjne.

2 comments:

Solfinn Danielsen said...
This comment has been removed by the author.
Solfinn Danielsen said...

Jeg har engang siddet på det forjættede kontor under det bro hvor rigtig mange bukkebruser er blevet ledt på afveje eller noget.

For ikke at lyve, så har jeg siddet på det kontor mere end en gang og nogle vi nok ligefrem mene mange gange, men det er den her ene aften jeg snakker om.

Jeg havde fundet min yndlingsblinder - simpelthen fordi det er nok den vin jeg har gættet forkert på flest gange - og lod en flok høns hakke løst på den usynlige mark i desperat håb om at finde korn.

Som den uerfarne vinder jeg nu er, var jeg begyndte at trække mundvigerne i retning af ørerne og skulle lige til at sige et par bevingede ord, da en ung purk - som nemt kunne have været den mindste bukkebruse - kommer ind på kontoret og spørger undrende til teaterstykket og efter en kort introduktion til spillereglerne, spørger om han må være med.

Ja, da! Det må han gerne, for jeg er hverken til at skåle eller drikke i, i min vished om at jeg har fundet den ugættelige blinder. Så purken får de obligatoriske 20 sek. og da vi utålmodigt venter og der ikke bliver sagt noget, gør jeg i bedste selvoppustelig Holberg stil klar til at frigøre blinderen for den legendariske gule gokkesok, der skjuler vinen...

...øh, er det ikke den der sømands vin...pur noget...?

Når det unge purk at ytre inde inde jeg kommer nogen vegne med mine imaginære trommehvirvler. Det var en syg høne, der havde lagt det æg som nu stod her og gættede rigtigt - for ganske vist var det Pur Breton fra Olivier Cousin, med et anker på etiketten!

Måbende måtte store kaliffer - altså nogle af de andre som var tilstedet og ikke mig - trække på smilebåndet og stikke deres næste-helgarderinger i lommerne igen og så ellers skynde sig at drikke resten af flasken....

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.