Den hemmelige opskrift på vin

Folkene i den europæiske vin- og spirituslobby må være meget dygtige og meget magtfulde (Tom Cruise!). For helt uden rationelle argumenter er det lykkedes disse spruttens kutteklædte håndlangere at holde væsker på mere end 1,2 procent alkohol fri for varedeklerationer. Hvad? Ja.

Den håbløse type vil måske argumentere for, at man ved at skrive en varedeklaration på sin centraleuropæiske koma-saft vil blive tvunget til at offentliggøre PET-værdige hemmeligheder i forhold til sine opskrifter. Men sådan er det jo for alle andre fødevareproducenter. Fx Coca-Cola som jo om nogen dyrker hemmelighedskræmmeri med deres ultrakarameliserede Pemberton-juice.


Selv Britney bliver forvirret. For det giver ingen mening! Alle fødevarer burde sgu da komme med en reel varedeklaration.

Og i forhold til vin giver det jo slet ikke nogen mening, at producenter kun skal deklarere svovl (åh nej, jeg nævnte svovl!?). Vin kan være fyldt med alskens mere eller mindre elskværdige e-numre udover svovl. Svedig subjektiv kildeangivelse. Jeg siger ikke, at alle e-numre er ren skidtmads. Jeg kaster fx selv citronsyre (E330) i mine fermenteringskatakomber. Men jeg synes, at man skal have lov til selv at vurdere, hvilke e-numre og øvrige tilsætningsstoffer man gider hælde i mundhullet.

Ikke blot ville det være aldeles lødigt og respektfuldt over for den almindelige vinforbruger at smide en varedeklaration på flasken/boxen/kartonen. Det ville også tage toppen af den evige (og evigt slatne) diskussion om naturvin vs. konventionel vin. For med en varedekleration ville den skeptiske vindrikker have en langt større chance for at kunne vurdere, om vinbonden/-fabrikken var nogenlunde lødig, eller om man ville få mindre hovedpine ved at slå sig selv i hovedet med et frossent hesteben til lyden af Lene Siel på repeat, end at drikke vinen.

Der er dog nogle vinbønder, som gør det. Varedeklarerer. Selvfølgelig er der det. Nogle (ofte naturvins)bønder, der ikke lider af den grumme svovl-paranoia, skriver fx, hvor mange miligram svovl de har puttet i deres vin. Det holder fanderngalemig. For så kan jeg selv bestemme, om jeg gider vinen eller ej (det gider jeg for det meste godt). Men når der på en vin blot står "indeholder sulfitter" – og gerne med ultrasmå bogstaver –, så forbeholder jeg mig retten til altid at være jævnt skeptisk. Og det er producenterne og de rygradsløse lobbyister fandme selv uden om.

Kom nu, Irma. I kan være firstmovers, talk-of-town, kategori-drivere og en masse andre marketingklicheer, der blot betyder, at I er sejere end konkurrenterne. Få dog jeres vinbønder til at spille med åbne kort, så vi har en chance for at vide, om vinen er lødig eller ej. Der vil være verdensomspændende PR i det (gif-alert), Politik Plus-segmentet ville elske på jer endnu mere, og jeg ville kunne sige, at det var Vinsvin, der fik jer til at gøre det. Det er en win-win (som også er virkelig skarp vin).

---

Note: Tak til Lone Landmand for inspirationen til dette indlæg.

2 comments:

Anonymous said...

Irma har faktisk svovlangivelse på en del vine. At de så er svovlet til det maksimalt tilladte er så en anden sag. Maksimumgrænsen står der faktisk også tit. Det må være til alle de naturvinsforagtende vindrikkere, så de kan få max svovl.
/William

Anonymous said...

Jeg synes, at du går over stregen, når du hiver Lene Siel ind i billedet.
/Pelle

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.