Nyhedsbrevsgalore

I starten af ens vinøse kærlighedsaffære kan man slet ikke få nyhedsbreve nok fra vinimportørerne. Man hungrer jo efter at blive klogere og smage nye vine. "Ih ja, fortæl mig alt, oh du juicehentende orakelbutik", virker til at være ens nogenlunde naive indgangsvinkel.

Det går dog ret hurtigt over med at elske nyhedsbreve. Rigtig hurtigt, faktisk. Og i løbet af kort tid kommer spam-knappen i mailprogrammet på overarbejde. Klik, klik, klik. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor magter nærmest ingen importører at holde fast i deres nyhedsbrevsabonnenters interesse? Jeg har et par bud:


  1. Det er som om, at vinimportørerne tror, at nyhed faktisk bare er det latinske ord for tilbud. Derfor bliver nyhedsbreve stort set kun brugt som et gratis tilbudskatalog. "Argh, vi har 9 paller halvklam Cabernet Sauvignon stående på lageret. Lad os lave et nyhedsbrev." Prisbaskere, restlager, kultpriser og afhentingstilbud (ved køb af 12, selvfølgelig). Der er intet reelt indhold. Kun priser og (evigt mange) stjerner fra vinavisen. Hvor er de reelle nyheder, baggrundsinformationen eller bare en eller anden form for interessant viden?
     
  2. Klicheparaden topper i vinbranchens tilbudsmails. Jeg er ret sikker på, at inflationen på den italienske lire aldrig har været lige så høj som den er på brugen af ordet "kultvin" i Danmark. "Vinen er fra Spanien. Jamen, så er det en kultvin. Sådan er det." Og så er det selvfølgelig også bourgognedræberen, Parker-point, lavet af producenten fra [indsæt navn på kendt vinhus], superårgange, lagersalg, supertoscanere og så videre og så videre og så videre. Det er som om, at det er den samme sælgerrobot, der skriver samtlige tekster i nyhedsbreve.
     
  3. Nu er det semi-snart jul. Og så skal nyhedsbrevsfrekvensen satme sættes i vejret. "Yup. Vi har indhold nok til at smide to vidunderlige nyhedsbreve af sted på samme dag. Ingen problem. Overhovedet." Spam-knappen er rødglødende. Og jeg anerkender gerne, at det sikkert kan læses direkte i salgstallene at gøre det, og i en kapitalistisk verden er det jo svært at argumentere i mod. Men jeg hader det alligevel.
     
  4. Jeg kunne også vrisse på den grafiske opsætning ("den gule splash der, den kan sagtens blive 300% gange større!"), på den generiske måde at tale om vin på, den manglende kreativitet, den indadvendte fokus på sig selv, Chile, svulstige ord på triste vine og 1.000 andre slatne nyhedsbrevsfessenheder. Men nu må det være nok.

Men hey. Der findes et nyhedsbrev, som jeg faktisk elsker. Et nyhedsbrev der reelt har lyst til at gøre mig klogere. Og som faktisk ikke har et eneste tilbud klistret på sig. Det kommer fra Netto. Netto? Ja, Netto. Deres nyhedsbrev er for svedigt. Det er knastørt uden bourgognedræbere og kæmpe prisbaskere. I stedet er det fyldt med ord om forskellige vindistrikter - helt nede på jorden og et ad gangen. Det gør mig klogere, og det legitimerer Netto som en reel mulighed, når man køber vin. Jeg elsker det.

"Mere indhold, mindre kapitalisme", som Marx altid sagde, når han filosoferede over vinøse nyhedsbreve. Jeg er helt enig.

1 comments:

Anonymous said...

Jeg ler.
Sandra ler. Hun er nemlig fan.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.