Noter fra en poltersmagning

Et af vinsvinene skal giftes og det fejrede vi (udover at vælte rundt på Segways) med at drikke ret meget vin. Der blev spyttet ganske lidt, selvom en del af vinene var ganske elendige på den overmodne måde. Men her er lidt slatne noter, som bærer præg af drukfældig hukommelse, Segway-stigma og en 1300-kroners bon'er fra Liedkøb.


Jeg skal nok lade være med at skrive om vinene fra La Grapperie (de var fucking geniale!), og et par af vinene kan jeg slet ikke huske nogensinde at have set. Så nej, det her er ikke en journalistisk lækker (læs: generisk) anmeldelse. Det er bare ord. Træk vejret.

Piaggia Riserva 2008, Mauro Vanucci

For filan, det her er en uskøn supertoskansk blanding af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er sødt og tungt og helt ude af balance. Jeg tror, der er mere syrestruktur i reklamerne for Werders Echte. Virkeligt skuffende.

Gran Reserva "I" 1998, Bodegas Faustino

Jeg købte den her klassiker af en supermarkedsvin for over 5 år siden. Den kostede 100 kroner i Netto. Det var ikke så mange penge, dengang. Så jeg var forholdsvis sikker på, at den her vin var gået. Tyndbenet, eddike-venlig og død efter få (nano-)sekunder. Men der tog jeg fejl. Jeg tog meget fejl. Det her var fandme sjov vin. På en aller anden måde aftenens vin i mine øjne. Syre, frugt og overraskende lidt fad. Det var faktisk ret godt. Det er fandme flot, og det er fandme velindkøbt af Netto. Hatten af for det.

Barolo 2008, Mauro Veglio

Det her smager godt, synes jeg. Det er ganske klassisk og meget lidt overraskende. Men det er jo også det, som Barolo skal være i en eller anden forstand. Masser af lys frugt, lidt jordede toner og skønne tanniner. Dejlig vin at slutte af på, inden der gik Gajol-shots, gin og flaskesabling i den.

---

Der er selvfølgelig en del flere vine på billedet. Cabernet Sauvignon 2007 fra Viña Alicia er sødme-pleasende og helt uinteressant vin, der kræver blodrøde bøffer og halvdøde smagsløg for at glide ned. Rimelig vammel vin. Lytton Springs 2008 fra Ridge er psyko-hamrende intens Zinfandel. med lidt Petit Sirah og Carignan. Jeg bliver aldrig fan, men den giver på en eller anden måde mening.

Den slovenske orangevin var nogenlunde sjov uden at være rigtig interessant. Navnet har for mangle snørkle-bogstaver til, jeg gider tastaturere det. Der manglede syre og struktur, synes jeg. Orangevin har en tendens til at blive hypet, bare fordi det er orange. Men det bliver jo også nødt til at være godt, og det her var ikke skarpt nok, i mine halvslørede, vingummigumlende og sabelfægtende optik.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.