Naturdiskussion og op i røven med ny nordisk ... agtigt.

Så skete det igen. Der er igen gået helt og aldeles selvsving i naturvinsdebatten i den mere elitære del af det københavnske vinmiljø. Arvid, André (igen) og et menneske med det herlige navn Stefornotstef synes, at nærmest al naturvin er udrikkeligt. Mens Anders, Bo og St. Etienne(?) synes, at naturvin er det pureste terroir og godhed. Lyd.

De har åbenbart ikke læst mit indlæg (gør det!), som skulle affærdige alle disse svovlede diskussioner, der alligevel ikke fører til ændrede holdninger eller skift i det københavnske vinmiljø – hverken hos den konventionelle eller den naturlige del. Og er det ikke også fint nok, egentlig? Der er jo rigeligt plads i København til begge (religiøse) grupper. Det klogeste budskab kommer Anders dog uden tvivl med. Det er federe at smide svedige håndtegn efter de vine og de restauranter, man elsker, i stedet for at hate på den vin og de somelliere, som man modsat-elsker. Lige som med Vinsvin og Rhone ... eller ... haha. Dobbeltmoralsksmukhed FTW!


I det lille hjemmefermenteringshelvede er jeg gået i gang med et nyt miniprojekt. Jeg kalder det for maksimal-interventionsvin-og-op-i-røven-med-ny-nordisk. Yes, det bliver nogle psyko-lange etiketter. Til gengæld bliver de umulige at læse.

Nå, men jeg vil lave mousserende væske af ingefær, citron og mynte. Og vand og sukker. Det burde kunne komme til at smage rimelig skønt og friskt, selvom jeg igen har måtte fifle mig til opskriften, fordi de fleste eksisterende opskrifter brugte ordet rosiner. Og jeg vil jo ikke lave Amarone. Ba-da-bing.

Lige nu står væsken og trækker smag. Citronerne kommer dog op efter et par dage (tak for tippet, Søren), så vi ikke ender i ren Ajax-håbløshed igen. Men væsken trækker ikke bare. Jeg har også skabt en tilstand af vægtløs ingefær. Og det, tror jeg sgu nok, er lidt sejere end både biodynamiske vine lavet af en mand med et fjollet skæk og svovlede safter fra Bordeaux. Mua-ha-ha-ha.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.