Antioxidanter på flaske

Det er ved at være lang tid siden, der er kommet nye ord på bloggen. Men tiden (og menneskekroppene) flyver simpelthen af sted, når man spiller Segway-polo i den yderlige del af Nordvest. Yes, vi lever en ganske rock'n'roll-agtig tilværelse.

Men nu er vi altså tilbage. Med flere gode nyheder. Det er nogenlunde officielt, at både Søren Frank og Jan Restorff elsker Diablesse fra La Grapperie. Nu er det selvfølgelig ikke os, der laver vinen. Men det er sgu da meget sejt, at det er os, der har fået safterne til Danmark. Vi glæder os til de næste årgange bliver frigivet. Det tror jeg, der er flere der gør, faktisk.


En anden vin fra La Grapperie, Adonis, er urimeligt drikbar - og herligt stabil - for tiden. Så hvis du lige står og mangler noget af det bedste Pineau d'Aunis, der overhovedet bliver lavet, så burde du snart slå til. Vi mangler alle Pineau d'Aunis i vores kældre (og mundhuler), er jeg blevet enig om.

Og så går vi rundt og pønser på noget mere import-halløj. Noget med lidt svovl og noget helt uden. Vi drikker os til en beslutning for tiden.

Og så stopper reklamesnakken ... for blot at begynde igen. For du får lige en update på Vinsvins havtornsherlighed. Noget af den er nemlig just blevet flasket. Og hold da op, der er god syre i drengen. Lige så det sitrer i øjnene. Nu er der tilføjet lidt sukker, og så får den masser af tid til at lave nogle bobler i flasken.

Jeg er virkelig positiv over for projektet, som det ser ud og smager nu. Kombinationen af vanvittig friskhed, en lille smule tannin og en farve, der ville få den hollandske landsholdstrøje til at se skrækkelig bleg ud, fylder mig med optimisme.



Ser det ikke heftigt ud? Det kunne ud fra farven sagtens blive den nye vodka-klovn. Men til det formål er disse orange dråber formentlig en hel del for syrlige. Heldigvis. For sød frugtvin er sgu sjældent særligt spændende. Og det undrer mig derfor også, hvorfor så mange frugtvinsbønder er så fokuserede på de søde sager. For det er jo netop i syren, at de danske bær og æbler excellerer.

Jeg smagte en dansk ribsvin den anden dag. Udover ikke at smage af ribs – hvilket selvfølgelig i sig selv er ganske absurd –, så var det også virkelig sødt. Sådan jeg-har-købt-neonrøde-vingummmier-i-Fleggaard-syntetisksødt. Det forstår jeg simpelthen ikke.

Selvom chancerne er minimale, så kan det være, at mine små hjemmefermenteringsforsøg på længere sigt kan være med til at øge fokus på syren fremfor sukkeret. Det ville alle blive glade for. Synes jeg.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.