Slap rødvinskunst

Rødvin har måske ikke haft lige så stor indflydelse på kunsten som coke og hash. Men jeg er fuldstændig sikker på, at fx Per Arnoldi banker derudaf med sine tre sjaskede farver på gedigne rødvinskogere. Og Michael Kviums billeder ligner jo altid tømmermandsportrætter efter en grim cocktail af rødvin, gin og polsk sangria.

Måske det er fordi rødvin ikke er helt så forbudt - og dermed ikke så rock'n'roll –, som de mytiske og aldeles forbudte stoffer. Dylan skriver altså ikke i metaforer om Blaufränkisch, for det behøver han jo ikke. Han kunne jo bare skrive en sang, der hed Blaufränkisch Blues, og det ville formentlig blive ganske slapt rent kunstnerisk.


Nå, men der er sgu da i hvert fald et enkelt eksempel på (ganske elendig) rødvinskunst. Og her kan vi takke de gæve folk fra UB40. Det er en skrækkelig sang, men deres bræen af "red, red wiiiiiiine" er samtidig en provokerende ørehænger.

Red, red wine
Go to my head
Make me forget that I
Still need her so

Red, red wine
It's up to you
All I can do I've done
memories won't go
memories won't go

I just thought that with time
Thoughts of you would leave my head
I was wrong, now I find
Just one thing makes me forget

Red, red wine
Stay close to me
Don't let me be in love
It's tearin' apart
My blue, blue heart

I just thought that with time
Thoughts of you would leave my head
I was wrong now I find
Just one thing makes me forget

Red, red wine
Stay close to me
Don't let me be in love
It's tearin' apart
My blue, blue heart

Nej, det er ikke stor kunst. Det er mere lidt ynkeligt. Men på en tilforladelig 80'er-måde. Kærlighedssorger der bliver skyllet ned i BiB bliver aldrig yndefuldt. Heller ikke i en sang. Men alligevel synes jeg ikke, du skal snydes for denne ode til chilensk og kampsprøjtet fortrængnings-eliksir:


0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.