Psykosvedig juramass-kærlighed med Krone Vin

Der er dage, hvor det giver bedre mening at være forkælet blogger end andre. Og i fredags var det helt urimeligt frydefuldt. At spise på Amass er i sig selv essensen af frydefuldheld. Men når man samtidig får lov til at smage 21(!) af de største vine fra Jura, ja, så bliver man lykkeligt beruset på alle fronter. Det var uden tvivl en af mine største restaurantoplevelser.


Nå, men lige nogle hurtige oplysninger:

Amass er en semi-ny restaurant, der ligger på Refshaleøen. Det er Matt Orlando, der er køkkenchef. Han er fra USA og har tidligere været svedig på Noma. Bo Bratlann er sommelier. Han er høj og god til vin.

Krone Vin er et importfirma, der har fokus på Jura og Tyskland. Og på naturlige vine. De ligger på Østerbro, og de har vine på alle toprestauranterne i København. Bag firmaet står Lasse og Christian.

Konceptet var ganske simpelt. Vi skulle spise en masse mad, og til hver ret var der to vine. Og så var der nogle intermezzoer (intermezzi?), hvor vi drak vine uden mad. I alt blev det til 9 retter og 21 vine. Jeg kommer ikke til at beskrive det hele. Men her er nogle af højdepunkterne fra en aften, der ikke indeholdt andet:


Torskeskind og rillette på torskehoved

En virkelig skøn snack. Let og elegant og lys i smagen. Men stadig med tyngde nok til at give maven noget at arbejde med. Og så elsker jeg bare at spise mad med fingrene.

Pamina 2010 (Chardonnay), Domaine de l'Octavin

Virkelig fin syre, en lille smule oxidation og derfor skønne nøddetoner. Vinen havde en lille smule mus / brettanomyces, som var nogenlunde tydeligt, når vinen stod alene. Men sammen med torsken var Pamina'en et helt henrivende match.

Les Varrons 2011 (Chardonnay), Domaine Labet

Det vilde kokosinferno i næsen. Vi taler Piña Colada på den helt tropiske måde. Virkeligt sjovt. Og smagen havde stadig kokostoner, men her blev de brudt af en fin og ganske blød syre. Lidt mindre vild og interessant end Octavin.

En fisk (arctic shark?) med blomster og agurker

En virkelig stille ret. Men på den gode måde. Helt fine og nærmest subtile smage. Skønne teksturer og skøn friskhed.

Comtesse A (Savagnin), Domaine de l'Octavin

Igen en virkelig skør næse. Her er der selleri, karry og gummi. Det lyder hæsligt, men det virkelig sjovt. Og så smagte det bare skide stramt. Fantastisk syre og noter af friske grønne æbler. Igen et perfekt match til maden.

Rå rejer og foie gras

Det her er den mest smagsintense ret, jeg nogensinde har smagt. Helt friske og helt rå rejer. Fyldt af smagen af hav og salt. Og så med tyngde, fedme og nøddetoner fra foie gras'en. Helt vild mad. Overvældende og absolut fantastisk.

Savagnin 2006, Gerard Villet

En mørke næse med en lille smule oxydering uden at det dog mister friskheden. Og dette rene udtryk fortsætter ufortrødent i mundhulen. Virkelig crisp vin, som var perfekt til at skære igennem denne kolos af intensitet.

Blæksprutte, smør og hø

En ret der er skåret helt ind til benet. Og denne enkelhed fungerer helt genialt, fordi man får lov til at smage perfektionen i de enkelte ingredienser. Og det er virkelig perfektion. Blæksprutten har stadig masser af bid uden at være gummi-agtig, og smøret giver retten smuk syre.

Chardonnay/Savagnin 2012, Domaine de la Cibellyne

En af de få vine, som var for voldsom til maden i min optik. Lidt maling i næsen sammen med eksotisk frugt. Smagen er (selvfølgelig) fyldt med syre og har toner af våd sten. Er en kende fed i stilen.

---



Guille Bouton 2010, Etienne Thiebaud / Domaine des Cavarodes

Det her var aftenens vin for mig. I aftenens anden intermezzo overtog den verdensherredømmet med sine fantastiske brødtoner. Autolyse i stille Chardonnay. Det her er kæmpestor vin, der ville udslette berømte vine fra Mersault. Det er så rent og samtidig så vildt og levende. En ualmindelig vellavet vin, der er bombastisk og samtidig i fuldstændig balance. Av min arm, det her er godt. Og udsolgt, desværre.

Svampebøffen

Det her var måske aftenens bedste ret, selvom det er helt umuligt at bedømme i så stærkt et felt. Et kæmpe stykke svamp fra Dyrehaven stegt som en bøf. Den syge umami-bombe og helt uden at slagte et dyr. En rigtig iPhone-fanger. Desværre har jeg kun en Nokia.

En Rolion 2012 (Trousseau), Les Dolomies

Jeg elsker naturvin. Og her er det hele vendt på hovedet. Den her vin stinker af svovl - selvom der ikke er noget tilast. Vi taler stjernekaster-inferno, nytårsaften på steroider. I munden er det urtet, saftigt og med lidt hindbærtoner. En virkelig sjov oplevelse og skøn vin.

Commendatore (Trousseau), Domaine de l'Octavin

En vin som naturvinshaderne vil elske at definere som naturvin. Der er halvgamle æggeblommer i næsen sammen med grøntsager. Og i munden er det jernet og virkelig saftigt. Men det er ikke nem vin. Heldigvis.

Brændt grønkål og kyllingeskind

Det er selvfølgelig lidt ensformigt, at jeg bare jubler over alle retterne. Men når nu alle retterne var fucking geniale, så kan jeg jo ikke gøre så meget andet. Fedt, salt, bitter, sprødt. Det her er bare ren velsmag, som samtidig udfordrer dig. Jeg er fan!

Just Married (Savagnin) 2009, Les Dolomies

Nyeslået græs, crazy oxidation, maling, sherry og grønne blade i næsen. Og de voldsomme toner forsætter indenbords. Den der kombination af syre og oxidation er så henrivende, og det fungerede smukt til maden. Intens og stor kærlighedssaft.

---



La Reine (Gamay) 2012, Domaine Labet

Der bliver lavet 120 liter af den her saft, som måske er den eneste vin lavet på Gamay i hele Jura. Men det er sgu godt. Lidt staldet i næsen og lidt toner af stjernekastere og masser af umodne kirsebær. Det smager helt lyst og lækkert uden blot at være saft. Der er skøn syre og masser af tørstof. Og en lille smule brødtoner. Smukt.

---

Vildand, rødbeder og solbær

Jeg synes tit, at kødretterne i store menuer ender med at virke kluntede i forhold til de lette og elegante fiske- og grøntsagsretter. Og sådan har jeg det også her, selvom retten reelt var fantastisk. Syren fra de frysetørrede solbær er genialt tænkt.

Le Garde-corps (Trousseau) 2011, Philippe Bornard

En næse af plastic, fermenterede jordbær og ribs. Helt skønt. I munden jernet og fyldt med lys frugt. Det spiller helt guddommeligt godt sammen med solbærrene i retten. Fantastisk vin, som får den anden vin til retten til at fremstå lidt kluntet, hvilket er et prædikat som Bindernagels Pinot Noir fra 2009 nok sjældent vil få ellers.

Æble, sort peber-is og vineddike-karamel

Det her var skarpt. Masser af syre, kradsbørstighed fra peberen og fantastisk teksturer. Den seje dej i bunden var perfek til retten. Og så er karamel med vineddike en vild åbenbaring for mig.

Papaya NV, Domaine de l'Octavin

Skør vin, som med sin vanvittighed fortjeer mere omtale, end jeg giver den nu. Men det var sidst på aftenen. I næsen er der noter af hø, julekager, malt og gæret korn. Flere noter har jeg ikke.

---

Hvad skal jeg sige? Amass er en af de bedste restauranter, jeg nogensinde har spist på. Det hele er så enkel og samtidig så fucking interessant. Jeg er virkelig overvældet over niveauet. Løb for helvede derud i en fart og få smidt noget i munden. Selvfølgelig skal de have en Michelin-stjerne. Og hvor er det svedigt, at de spiller laber hip-hop i højtalerne derude. Jeg elsker Amass. Så er det sagt.

Vinene fra Jura holder hele vejen. Det er så sejt. Octavin var den store vinder – især i matchet med maden –, mens Thiebaud var aftenens vin i min optik. Men generelt var niveauet bare suverænt højt. Hvis jeg kun skulle drikke vin fra Jura resten af mit liv, så ville det være fint nok. I hvert fald hvis de er fra Krones sortiment. Holy motherfucking shit for en portefølje.


0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.