Må man sige hvad som helst?

Jeg har (igen) fået et nyhedsbrev fra Theis Vine, som pusher et nyt vinhus, der er landet i Skovlunde. Det er Antinoris semi-nye Tenuta di Biserno. Og jeg kan sagtens forstå, at de er stolte af at have fået vinen i deres portefølje. Det er sikkert rigtig stor vin (Michel Rolland er jo konsulent!?) og med nogle meget berømte vinbønder bag. Og Theis Vine kommer formentlig – og forhåbentlig – til at sælge en masse "super-toscanere" fra toscanske Biserno.

Mit eneste problem er Theis' forklaring på, hvorfor Lodovico og Piero Antinori nu laver vin hos Tenuta di Biserno og ikke hos Ornellaia, som er et af verdens mest berømte vin-brands.


Altså det lyder jo meget sejt, at Antinori simpelthen har solgt Ornellaia, fordi de kunne lave meget bedre vin på Tenuta di Biserno. Men sådan er virkeligheden altså ikke.

Antinori solgte i 1999 halvdelen af domænet til de glatte vin-købmænd fra Mondavi-koncernen. Og i starten af 2002 købte Mondavi så den resterende del af huset. Umiddelbart efter gik Mondavi sammen med Antinoris italienske ærke-konkurrent, Frescobaldi, som pludselig endte med at overtage Ornellaia. Og, vupti, så styrede Frescobaldi lige pludselig hele lortet, og derfor var Antinori nødsaget til at skabe et nyt vinhus, hvis han ville sælge vin. Hele historien – og mange andre – bliver fortalt i Mondovino-dokumentaren.

Antinori er altså – ifølge ham selv – blevet mere eller mindre blevet snydt ud af Ornellaia, og altså ikke fordi de hos Biserno kunne lave meget større vin. Det må de også vide hos Theis Vine. Ik'?

Theis Vine er helt sikkert ikke de første, der pynter lidt på sandheden om deres vine. Kapitalen er jo vigtigere end sandheden. Og i det store hele gør det vel heller ikke nogen stor forskel, at man pynter lidt på virkeligheden. For den er sgu så kynisk og grim, atlså sandheden. Og folk kan jo også bare selv bedømme, om deres (mikro-oxiderede) "super-toscaner" er pengene værd eller ej.

Men det er da lidt fladt, at Theis Vine lyver om en historie, der i det store perspektiv viser, at hele vinverdenen danser efter en sang, der handler om at ensrette verdens vine til at ramme Parkers præferencer og venskabelige forbindelser. Hvilket igen blot understreges af, at Antinori med det samme ansatte Rolland som konsulent hos Tenuta di Biserno, fordi de på den måde kunne købe sig til en Parker-alliance - og de point, som Theis-vine også bruger i markedsføringen.

1 comments:

Carlo said...

Sagen er , at der er en del af vininteresserede, der VIL snydes: enten fordi de ikke har tid til at sætte sig i forholdene, baggrund osv, eller fordi de kun kræver et godt glas vin - og hellere : en etiket - uden så mange informationer. Heldigvis der er en del - omend et mindretal - af vinelskere, der ikke vil snydes. Dem kan vinens agroindustrien, som Antinori er blot en repræsentant af, sagtens klare sig uden. Amen.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.