Prinsgemalen anbefaler ... (del 4)

Jeg kom til at tænke på noget i går. Jeg drysser alt for lidt banan ud over mine desserter for tiden. Det fik mig til at slå op i prinsgemalens geniale kogebog, og selvfølgelig – selvfølgelig! – drysser den kære Henri præcis den rette mængde banan ud over hans desserter. Og derfor skal denne grynede fløderand selvfølgelig nævnes her på bloggen.



For det er netop i denne blævrende dessert, at vi for alvor ser Henris nærmest provokerende og banebrydende tilbøjeligheder i køkkenet. Eller atelieret, som jeg synes, vi bør kalde det i dette tilfælde. Ordet "psyko-modigt" er det bedste ord til at beksrive hans vekslen mellem skødesløs behandling af udvalgte råvarer (bananen) og hans eminente og urimeligt sirlige præcision i håndteringen af andre (solbærret). Modigt. En slags Tal R møder Eckersberg.

Hvad der også er fantastisk herligt i denne bløde, ja, nærmest slappe konstruktion af en dessert er den orgastiske mængde fløde i retten. Det virker som en bidsk kommentar til planteriget om, at frugt altid kan overdøves af udflådet fra koens yver. So true. Og hvilket budskab i disse helsefikserede tider. I kunsten findes sandheden.

Men jeg vil dog alligevel sige, at rettens største force er den ensomme banan. Den gul-brune soldat i enlig kamp med livets fristelser. Helten i fortællingen. Tilfældigt, unådigt og heroisk kastet ned foran flødebjerget for derefter at forbløde via en (formentlig urimeligt sød) jordbærsovs og til sidst blive klatret på af de små stykker æbler, der overhovedet ikke blev rørt i forbindelse med indtagelsen af foie gras-pandekagen. Hold kæft, hvor er det elegant. Den mest kalorietunge storytelling, jeg nogensinde har oplevet.

Vinvalg: Rødvin

Jeg har valgt ikke at gengive opskriften. Sådanne mesterværker skal ikke genskabes eller kopieres. De skal blot nydes og absorberes via øjnene og hjernebarken i stedet for mundhulen. Velbekomme, som prinsen næsten kan sige nogenlunde forståeligt.

Billederne er lånt fra Til Glæde for Ganen 
(udgivet af Jyllands-Postens forlag).

3 comments:

Italienska viner said...

Briljant läsning! Det här måste vara bland det mest läsvärda och originella/personliga som åstadkommes i vinbloggarvärlden för tillfället. Toppklass!

/Patrik

Anonymous said...

Jeg er enig - fantastisk sjov læsning! Den med hummeren tog dog prisen :)

/Jakob

Piu Rosso said...

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Musik/2013/09/30/185603.htm

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.