Superliga-analyse via vin (del 2)

Superligaen er jo sådan set godt i gang, men hos Vinsvin er vi ikke for fine til at afsutte vores analyse af sidste seks hold i vores ligegyldige sæsonoptakt.


AGF: De hvii'e er vel sådan set mest en lavalkoholisk sød industri-cider, fordi de altid er håbløse og svære at blive opstemte af. Men hvis vi absolut skal krænge et vinøst produkt ned over de ustabile jyder, så må det være den klassiske skodproptrækker med en kapselåbner i toppen og to arme, man trykker ned, for at få proppen op. Sådan en her. Ideen er næsten fin nok, og nogle gange virker den. Men hvis der bare kommer en lille smule udfordringer, så knækker proppen midt over og Brian Steen bliver skide sur.

SønderjyskE: Det er solid og rustik italiensk bordvin lavet på Dolcetto. Der er masser af power og ingen fine fornemmelser. Niels Lodberg er jo fucking bygget af Dolcetto. Rug og arbejdsomme hænder i en italiensk vinmark. Desværre har producenten i et jammerligt og semi-desperat marketing-forsøg givet vinen et tåbeligt popsmart navn. DolcettOH! Men hvis man ignorerer navnet, så fungerer det upåklageligt uden at vinde nogle medaljer.

Brøndby IF: Jeg tænker Zinfandel. Det har et stort og semi-sløjd crowd, der med stor entusiasme ignorerer konceptets evidente håbløshed. En inferiør drue pakket ind i en svulstig amerikansk drøm og masser af alkohol. Mikkel Thygesen er vel nærmest personificeringen af Zinfandel. Det er fyldt med power og tyngde (og lidt hormoner), men det er fuldstændig blottet for elegance og balance. Måske Thomas Frank hiver alle stokkene op og planter noget bedre.

Odense Boldklub: Rondo.

FC Vestsjælland: Det er den helt store cuveé, Ove Petersen har hældt sammen i Slagelse-spanden. Michael Lumb er hentet hjem fra en østeuropæisk amphora, Søren Berg er på alder med de ældste græske vinstokke, og Jan Kristiansen er på en god dag en meldugs-ramt Spätburgunder. Alligevel smager det af en eller anden weird grund sgu meget friskt og sjovt. Det store publikum får det dog nok aldrig. Jo, hvis Anja Andersen bliver chef-ønolog og konverterer marken til håndbold. Det elsker de i Slagelse.

Viborg FF: Av, hvor er det kedeligt. Som billig hvidvin fra Alsace. Man falder i søvn, før man bliver fuld. Og alligevel vågner man op næste morgen med en lidt trist fornemmelse i kroppen, ondt i hovedet og følelsen af, at man spilder sit liv. Trætte vinstokke på en fuldstændig karakterløs vinmark. Vi snakker "jeg falder i søvn før pausen-terroir".

1 comments:

Piu Rosso said...

Hahahaha, genialt! Hvis VINSVIN var et fodboldhold ville jeg have årskort OG være formand for fanklubben!

Mange hilsner!
Niels

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.