Superliga-analyse via vin (del 1)

Igen i år laver Vinsvin en analyse af de 11 Superliga-hold og Viborg ved at sammenligne dem med vin. Det kan man jo reelt ikke bruge til noget, men sådan er det jo med så mange blogindlæg.


FC København: Med salget af Corneliusen og købet af rigtig gamle stokke i Olof Melberg, må truppens gennemsnitalder og (over-)modenhed snart minde om Bordeaux fra 80'erne. Men FCK vil altid være poleret, tung og trættende cab fra Napa, hvor Claudemir spiller rollen som svedende sydamerikansk markarbejder. Det vandt i Paris i 1976, og det vinder nok også i Danmark i sæsonen 2013/14.

FC Nordsjælland: Jeg tænkte egentlig noget Plousard fra Jura. Stor elegance og lethed. Men så tænkte jeg på Nikolaj Stokholm. Derfor ender vi i noget Cabernet Franc fra Loire uden svovl og med en biodynamisk tikki-takka-Hjulmand som ønolog. Der er saft, kraft og aggressivitet, men det er stadig elegant og forfriskende.

Allan K. Petersen er selvfølgelig (store mængder) portvin.

Randers FC:  Randers er en Black Velvet, hvilket vil sige en stout blandet med mousserende vin, som i dette tilfælde ikke er Champagne. Boblerne er på en god dag slatten Cava. Men der er satme power i konceptet, og selvom det hverken er kønt (vi kigger på dig, Ronnie Schwartz) eller velsmagende, så overlever de og vinder mere, end de burde. Og forresten, er der ikke nogen, der snart skriver bogen Jonas Borrings tænder?

Esbjerg FC: Jeg tænker en god og meget lidt svovlet Chablis. Den fungerer til (lugten af) fisk, den har god struktur, og så er det vel sådan noget en tidligere nordsjællandsk bankmand, som Niels Frederiksen, drikker. De friske toner af citrus står Ankersen-brødrene for, mens salget af Lukas Hradecky viser, at Chablis stadig er en lilleput i forhold til de helt tunge drenge.

AaB: Her er vi i Rhone. Den sydlige del. Hos en semi-konkursramt vinbonde, der bliver reddet af at have lidt gamle stokke i form af Würtz og Augustinusen. Der er også kommet lidt penge i kassen ved at have solgt Helenius til det nordlige Rhone. Det er ikke særlig elegant, men der er saft og kraft i det. Det fungerer sammen med brun sovs og udkogte kartofler – det kunne sagtens være Kent Nielsens livret –, og det er sgu fint nok nogle gange. Der er dog brug for sjovere vinificeringsmetoder, hvis det skal blive rigtig spændende.

FC Midtjylland: Glen Riddersholm er flad Asti i en Jack & Jones-kop, men selve holdet har tyndge nok til at være Prosecco. Når det er godt, så kan det være virkelig godt og forfriskende med masser af boblende spilleglæde. Men når det er skidt, så falder det også ret meget fra hinanden og minder om en trist fredag nat i provinsen med brækrester på den opsmøgede polo-krave.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.