Opskriften på hyldede bobler


Det er lidt farligt at smide en opskrift ud på det vilde og herlige web, inden man selv har afprøvet den. Men nu gør jeg det. Og det er uden de helt store nerver, da jeg i grove træk blot har kopieret denne her.

Men der står altså lige nu 60 liter saft i mit køkken, som forhåbentlig snart begynder at boble. Og til det formål har jeg brugt:

  • Ca. 220 velduftende hyldeblomstkroner
  • 55-60 liter vand
  • 7 kg sukker (heraf 1 kg rørsukker)
  • 20 spsk æblercidereddike
  • 7 kg øko-citroner (ca. 50 stk.)

Fremgangsmetoden er psyko-nem. Jeg skrællede og pressede citronerne. Skallen og saften derfra røg ned i spanden. Det samme gjorde vand og eddike. Og til sidst sukkeret som jeg opløste i noget af vandet over svag varme. Til sidst kom jeg blomsterne i (ikke stilkene), og så rørte jeg lidt rundt i det, og smed et låg på. Et låg med gærlås, that is.

Derefter har jeg målt oechsle-værdi som på Søndermark-spanden er 1047 og på Nordvest-spanden er 1052. Jeg er åbenbart ikke den mest præcise brygmester. Og nu venter jeg bare ved at se Tour de France.

1 comments:

Anonymous said...

Måske er du ved at lave eddike. Jeg overvejer om din cider eddike stadig er en levende kultur af eddikesyrebakterier?
Jesper rung

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.