Feminisme-debat ... agtigt

Nye kommentarer på semi-gamle blogindlæg har ikke særligt mange læsere. Slet ikke når de samtidig er på en ganske lidt læst blog om vin. Derfor poster jeg lige en kommentar fra Skovgaard Vine, der tidligere har fået en del spalteplads på bloggen for deres pænt jammerlige forsøg på at få fat i de kvindelige vindrikkeres dollars. Indlæggene – Vinsvin har faktisk haft to feministiske indlæg(!) – kan du se her og her.

---

Hejsa...

Ved ikke hvor det er kommet ind i billedet, at det skulle være nedladende at holde en Vinmesse kun for kvinder. Det er i flere analyser klarlagt, at det i over 60% af de danske hjem er kvinden som beslutter hvilke vine som skal købes og nydes, så vinmessen kun for kvinder var som tænkt rent forretningsmæssigt, at vi ville inviterer beslutningstagerne ind til en hyggeaften :-)

Det sjove er jo, at det rundt omkring på nettet er mænd som synes det er "plat", at vi afholdte en vinmesse kun for kvinder - alle de deltagende kvinder hyggede sig og synes det var rart at alle de "bedre vidende" mænd ikke var til stede. Og kære mænd, det er vel rart at jeres kvinder nu ikke kun kommer hjem med tøj til sig selv, men en masse vin som I kan få lov at være med til at nyde :-)

Kvinder er det købestærke køn, hvorfor skal det være "forbudt" at lave aktiviteter for Dem ?

God sommer derude, både mænd og kvinder.

Hilsen Nicolaj, Skovgaard Vine.

---

Det er sejt nok, at Skovgaard Vine har svaret på indlæggene. Mindre sejt er det, at de reelt ikke svarer på min – og andres – kritik. Eller at de måske slet ikke har forstået den.

For der er ikke noget galt i at fokusere på kvinder i sin markedsføring. Tværtimod. De udgør jo 50% af kundesegmentet. Min kritik handler om, at Skovgaard Vines måde at målrette sin markedsføring mod kvinder er fordummende, chauvanistisk og nedladende.

Jeg har altså ikke noget imod vinmesser for kvinder som koncept. Jeg har noget imod, at man stereotypisere kvinder som uintelligente vindrikkere, der skal have bobler, fesen rosé og letdrikkelig hvidvin, fordi deres hjerner ikke håndtere andet. Og som skal lokkes med gaver.

Jeg har noget imod at man vælger dette billede, når man vil tale til kvinder om vin.
 


Er det forresten ikke smukt, at Nicolaj bekræfter sine kvindelige stereotyper ved at sige, at kvinder ellers kun køber tøj? I love it!

1 comments:

MrsGreeno said...

Fra det virkelige liv:
Mr Greeno: Jeg vil gerne bestille et glas barbaresco og et glas husets hvidvin.
Vintjeneren: Så gerne, her får du barbaresco'en, og så er der hvidvin til fruen.
Mig: Jeg tror lige jeg bytter rundt på de to så jeg får min barbaresco.
Vintjeneren: Nå, jamen så ved man jo godt hvem der har bukserne på.
*suk*

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.