Berlin rimer faktisk lidt på vin


Berlin er en øl-by. Og en döner-by. Og en museumsby. Og en læderklædt gammel mand-by. Og en rundtombordetby. Og en toiletter med afføringsplateauer-by. Men en vinby er det ikke rigtigt. Og så alligevel. Her ved endnu et besøg i byen, viser det sig faktisk, at man godt kan finde god og naturlig vin. Man skal bare lede og cykle lidt.

På Heinrich-Roller Strasse i Prentzlauerberg ligger der en helt nyåbnet italiensk vinbutik, som sælger masser af bio og natur. Vinene er mere klassiske end naturvinsvilde i deres udtryk, men det er også ok. Og så er servicen virkelig fin. Jeg hang ud derinde en del gange, og det var skide hyggeligt. Stedet hedder Gusto Nudo – nøgen smag.

Og så bør man jo også altid besøge Weinladen Schmidt på Kolwitzstrasse, når man er i Berlin. Det er bare høj klasse og elegance. Og svovl. Alt sammen i  en urimeligt flot butik. Og servicen er altid i top. Køb dine store spätburgundere herinde.


Hvis din vin skal være nature, så kan du drage til Viniculture (billedet ovenover) på Grolmanstraße 44-45. Her er der masser af fransk naturvin og en del tysk biovin. Hvis det skal være helt usvovlet bliver det dog lidt sværere. Som ekspedienten sagde, så er Tyskland 10 år bagud på den naturvinøse front. Jeg fik dog en enkelt usvovlet rød tysker med hjem, og det var ganske fint Servicen var rigtig god, personlig og med attitude. Nu mangler vi bare, at de får flere tyske weirdos til at lave skør vin.



Men det bedste sted at hamstresamle minimalsvovlede forsyninger i berlinaden er dog uden tvivl Passion Vin på Köpenicker Strasse 18-20. De har sådan helt voldsomt mange gode ting. Domaine de l'Ecu, Foillard (vi købte den sidste flaske. LOL.), Metras, Tournelle og alt det der jazz. De er hamrende søde, og der er rigtig meget skøn vin.

Du kan også tage til Hammers Weinkostbar på Körtestraße 20. Stedet har samme charme som en traktorgarage på en gråvejrsdag, men deres vinkort er flot og stort. Og du kan købe safterne til at tage med hjem – eller blot hvilket som helst andet sted end dér.

Hvis du kender til det der frokost og er i Kreuzberg, så skal du spise på det hipsterhyggelige Salumeri Lamuri, som også ligger på Köpenicker Strasse. De laver italiernermad på den pastaede måde. Det er skønt og lokalerne er svært hyggelige. De laver også det der kaffe og selvfølgelig kan du få en Campari/soda at starte dagen på. Afsted, afsted. Ellers ta' i Markthalle Neun og styr direkte mod Big Stuff Smoked BBQ. Deres slibrige sandwiches er det bedste og mest beskidte måltid, jeg har fået i lang tid. Og det passer rigtig godt til en god pils.


Aftensmad og naturlig vin er ikke så nemt at opspore. Og det kræver formentlig en lille cykeltur. Men på Lamazére i Charlottenburg har de virkelig meget skøn vin. Vi drak Magic of Ju-Ju fra René Mosse og Terre de Gryphées fra Tournelle. En kæmpe favorit. Av, av, av. Maden på Lamazére er ikke sådan helt genial. Det er brasseriemad, der gerne vil ligne lidt mere. Tjernerne viste nærmest ingenting om vin. Men stemningen er ganske hyggelig, især hvis man kan sidde udenfor.


Og så besøgte vi en vinbar mere. Deres vin var kedelig, betjeningen ganske skidt og alligevel var det et ret fantastisk sted. Det er nok den flotteste vinbutik, jeg nogensinde har set. I hvert fald den mest karakterfulde. Den ligger på en sidegade til Heinrich-Roller Strasse, og den er et kiggebesøg værd. Billedet er ren usselhed i forhold til virkeligheden.


 
Vi spiste også på Volt, som ligger i et gamle elværk ned til en flod i Kreuzberg. Stedet er ret vildt. Og fucking stort. Desværre svinger maden ret meget i kvalitet, selvom ambitionsniveauet generelt er ganske højt. Måske er det for højt. Vores første retter var helt fantastiske. Grønne, lette og friske. Men derfra var det uspændende og halvdumt. Vinkortet er ikke specielt inspirerende. Vi drak noget frisk Riesling, som ikke var fra von Winning, som vi ellers havde bestilt. Den var der ikke mere af. Og så fik vi Pala fra Uwe Schiefer. Det smager sgu godt og blaufränkischklassiskt. Jo tak.


En vinbar, du bør besøge, er Cordobar. Den ligger i Mitte og er østrigsk fokuseret – og uden al for meget svovl. Betjeningen er på grænsen til det svært prætentiøse, men udvalget af vine er fint. Vi drak Le Quarterons '10 fra Riffault, og det elsker jeg. Så fik vi også et glas Cuvee Margerite fra Matassa og Ex Vero II fra Werlitsch. Good stuff. Og vi hyggede med Fred Loimer. Bomkarl. De har også mad, og det er satme fjollet. Vi fik vegansk tatar (LOL) lavet af tomat, rød peber og en del for meget paprika. Og med en gul sfære (!) på toppen for at imitere æggeblomme. LOLtumpet. Vi fik også blodpølse- og rødbedepizza serveret i pizzabakke. Den er på billedet. Det smagte faktisk fint, og stedet er helt befriet for gamle slidte møbler og udstoppede dyr på den berliner-ironiske måde. Det er rart nogle gange.


Hvis du er glad for kogebøger og vinbøger, så fucking SKAL du tage hen til Goldhahn & Sampson. De har cirka en lollion gastronomiske bøger. Alle de gode fra Phaidon, vinnørderier og alt muligt andet. Jeg brugte 2 timer derinde, inden jeg gik ud med to bøger og en fantastisk usød iskaffe. De sælger også ustryligt lækre delikatesser og lidt køkkengrej. Det er sehr schön og i Prentzlauerberg.


Nu er du blevet frokostsulten igen. Og så skal du spise på Pappa e Ciccia. Det ligner måske ikke noget, der kommer til at hakke et evigt godhedsstempel i din hjernebark, men det gjorde det altså hos mig. De laver solid og eminent vellavet italienermad. Sådan helt klassisk. Vi fik penne med hjemmelavet øko-salsiccia og aubergine. Holymotherfuckingbejesus, hvor smagte det flot. Essensen af italiensk mad. Simpelt og alligevel helt smagsmættet. Løb derhen, for satan. Du bliver et lykkeligere menneske.

Og så er der selvfølgelig al hipsterkaffen. 5 Elephants, Bonanza og alle de der. Det er der formentlig nogle mere tattoverede mennesker end mig, der kan fortælle om. LOL. Din morgenmad kan du til gengæld nyde hos Oliv i Mitte. Og måske Anders endda vil lave den til dig. Deres bircher müsli er for vild og for lækker (til love). Og den holder dig mæt i laaaaang tid.

Og sådan har du en guide til, hvordan man slukker tørsten og sulten i Berlin. Og læselysten. Men glem nu for helvede ikke masser af øl og döner i solskin. Det kan ingen naturvin hamle op med ... ish.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.