Update fra svinene

Der er nok at tage sig til i vinland. For det første er jeg blevet lettere afhængig af at glo på DBA's afdeling for vin. Der er ret meget - og ganske dyr - vin derinde. Det er mest Bordeaux-huse og Amarone, så jeg får ikke rigtig købt noget. Men det er ret sjovt at se, hvordan folk sælger deres safter. Jeg elsker ham her:


Derudover er der snart sjove ting at berette om i vores nyetablerede firma. Forhåbentlig kan vi melde noget ud om en uges tid eller to. Men det bliver sjovt og kommer til at smage godt. Så meget kan vi godt love.

Det går lidt sløvt med indretningen af det nye HQ. Jeg har dog købt en De Long-plakat af Frankrigs vinområder, som jeg gerne skulle få nallerne i i næste uge. Den ser sådan her ud.

Vi har ikke fået skrevet så meget om Go' Vin-smagningen i sidste weekend. Men det var fucking godt. Vini Viti Vinci var klart en af favoritterne. Fantastisk vin med urimelige mængder karakter, finesse og juicy dybde. Så flot. Og en virkelig sød vigneron, som jeg havde fornøjelse af at lave mad til i mandags.



Og så var der ham her. Hervé. Tredje generation på domainet, men den første til at lave naturlig vin. Og hvilken vin. Især hans Bulle-bobler var helt vidunderlige. Urtet på den skønneste måde. Det kommer jeg til at drikke store mængder af denne sommer. Så nu har jeg to Hervé'er i min Top 3 af vinproducenter. Det er dejligt overskueligt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.