Überstorlækker Beaujolais


 Fleurie 2008, Jean Foillard

Jean Foillard kan sit shit. Han laver genial vin i Beaujolais. Vinsvinene er helt oppe og ringe. Hans Fleurie 2008 er Gamay med power og stor fylde, og samtidig har det bevaret sin stramme, lette stil og har en délicat syre.

Det er vin, du elsker at hælde i kroppen. Vin som spreder ren ufiltreret glæde i din årer. Masser af urter, campari og stevnskirsebær. Derudover masser af grøn peber, røg, bitter kakao og tranebær. Og så er det læsset med terroir.

I munden virker det silkeblødt og urimeligt vellavet ned til mindste detalje. Og så er syren fucking fabelagtig. Den angriber dine gummer på den mest venskabelig måde. En kindklemmer fra din morfra.

Måske er det her den bedste Beaujolais, vi til dato har smagt i Vinsvin. Og saften her får 94 Vinsvin point. Flasken er købt i Paris til ca. 200 DKK. Men du kan også bare besøge  skaaldugamle.dk, hvis du er tørstig. Og spørg endelig efter deres IT-mand.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.