Malmö på en lørdag

Der er noget eksotisk over at være i en fremmed by i et fremmed land. Også selvom Sverige er vores flinke nabo, og Malmö jo mest af alt er en forstad til København. Men man kører igennem en tunnel, over en bro og ender et sted, som ved første øjekast ikke vil andet et at sælge korv. Det føles sgu lidt eksotisk.

Målet med turen over sundet var sådan set forholdsvis banalt. Semi-sofistikeret druk, og derefter rigtig alvorlig festivitas. Og det startede sådan set nogenlunde sofistikeret med frokost på Mrs. Brown, som har et naturligt og skønt vinkort.


Les Pensées de Pallus 2009, Domaine de Pallus

Regnié 2011, Domaine Christian Ducroux

Cab Franc'en var urtet og fyldt med lyse frugter. Det var rigtig godt. Men det var Christian Ducroux' vidunderlige gamay-saft fra Regnié, der var frokostens vinøse højdepunkt. Det viser endnu engang, hvorfor Beaujolais ikke behøver føle sig som den saftige lillesøster til Bourgogne. Vinen er fyldt med læskende frugt, peber og lidt grønne toner. Det er fantastisk forårsvin. Og så er det sjovt, at hr. Ducroux startede med at bruge en traktor i sin mark, derefter gik over til at pløje med hest, og nu er i gang med at træne en ko til at trække ploven, fordi den ikke komprimerer jorden lige så meget som hesten. Der kan man tale om, at lave sit vinøse arbejde i marken.

Og så var maden og betjeningen virkelig fin.

---

Senere på aftenen endte vi på Tempo, som vist peakede i 90'erne sammen med The Cardigans, men nu stadig laver ganske gedigen og sjov mad. Vi fik 7-8 forretter, og der var sjove, super lækre, ordinære og nydelige ting i mellem. Og så var vinen ganske fin.

Moulin a Vent 2009, Michel Guignier

Vi nogenlunde godt kørende på dette tidspunkt, så det bliver ikke til den store beskrivelse. Den første flaske havde prop. Og hvorfor vores ellers meget gode tjener åbnede flasken ved bordet, forstår jeg ikke? Burde han ikke tjekke, om vinen var ok eller ej? Ikke mindst når man ved, at mange mennesker enten ikke kan genkende eller tør sige, at en flaske er skæv.

Men det var juicy saft fra Beaujolais med høj syre. Langt fra lige så interessant som Ducroux, men stadig rart og læskende.



Cidre Bouché Brut, Christian  Drouin

Vi måtte sgu også lige prøve en flaske cider fra Normandiet. Det plejer at være sjovt, staldet og intenst. Men ikke her. Det var som at drikke den tarveligste og mest kemi-manipulerede æblejuice fra Aldi tilsat lidt alkohol og smidt i en sodastream. Al dybde, finesse og kompleksitet var væk, og man burde nærmest ha' drukket det af en brikjuice. På den anden side er det rart at opleve, at Vinsvin er bedre til at lave cider end i hvert fald et andet menneske.

Næste dage stod den på korv, 2.-divisionsfodbold i Lund og lidt ømme stænger efter de utallige og urimeligt syge dansemoves på Debasers dansegulv lørdag nat. Ormen lever, og det gør semi-sofistikeret druk i Malmö også.


0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.