Hvis der fandtes biografvin ...

Okay. Forestil dig en film. En romantisk komedie møder en sportsfilm møder en bromance


Will Ferrell arbejder som pedel i en ishockeyhal, hvor han sammen med sin bedste ven, Ben Stiller, træner det lokale skøjtebueskydningshold. Begge er lettere forsmåede mænd, der aldrig opnåede deres egne drømme, som henholdsvis NHL-stjerne og storvildtsjæger. Nu lever de semi-deprimerede liv uden udsigt til forandring. Dagene går som regel med diskussioner om, hvem der var tættest på at lykkedes – og øldrikning.

Ind i billedet kommer Cameron Diaz. En nytilflyttet og nyskilt skolelærer. Lidt kikset, genert og ydmyg møder hun uanmeldt op til en skøjtebueskydningstræning, da det er det eneste sportslige tilbud i den lille flække. Og hvad finder vi ud af? Hun er et naturtalent. Og lynhurtigt får hun skøjtebueskydningsholdet på vinderkurs.

Ben Stiller og Will Ferrell bliver begge forelskede i Cameron Diaz, der bliver mere og mere lækker igennem filmen. Så er der nogle opture og nedture, nogle romancer og afvisninger, og det hele ender med delstatsfinalen, hvor Cameron Diaz vælger kærligheden (måske endda med begge mændene?) frem for den ellers så lysende karriere i Skøjtebueskydningens superliga. Og Will Ferrell og Ben Stiller afslutter filmen, idet deres håndflader rammer hinanden i en hoppende high-5.

Notte di Luna 2010, Ca' de Noci

Ja, det er en lang og semi-meningsløs intro til en vinanmeldelse. Men det var netop sådan en film, at Notte Di Luna fra  fik mig til at tænke på. Ikke fordi vinen er overfladisk, nem at glemme eller fjollet. For det er den ikke. Den dufter bare sådan helt psykopatmeget af de slik-ferskner, jeg altid køber, når jeg ser amerikanske sjaskfilm i biografen.


Vinen er lavet på moscato, malvasia aromatica og spergola på ganske unge stokke. Den macererer på skallerne i 10 dage (orange-vin FTW), ligger 12 måneder på store tønder, og så hviler den sig 6 måneder i flasken, inden den bliver frigivet. Og så smider de fersken-essens i ... eller ... det gør de ikke. Det er faktisk bio-vin på den helt tilgængelige måde.

Men det er altså helt vildt. Der bliver kastet den onde duftstråle af syntetiske naturvins-ferskner op i næsen på en. Det er virkelig sjovt og godt. Og skørt, for det dufter ikke dessertvinssødt. Det er bare den syge fersken-essens i en tør og naturlig vin. Og i munden fortsætter Haribo-henrivenheden. Nu kommer der bare noget syre og mineralitet ind i billedet. Og en overraskende flot friskhed. Og pludselig bliver det mindre filmvin og mere flothedsvin. Det er virkelig fin vin.

Arrow Heads, som filmen skal hedde, ryger nok direkte på DVD, men der er heller ikke nogen grund til at gå i biffen foreløbigt. Du skal bare købe en masse flasker Notte di Luna hos Christer fra Il Buco (til 150 kroner-ish) og så skal du skamsnuse dem til diverse sjaskfilm og bagefter drikke dem i forårssolen.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.